GENOPSLAG: Fleksibel og passioneret socialkonsulent til beboere med autisme spektrum forstyrrelser

Kan du samarbejde med voksne med autisme spektrum forstyrrelser og psykiatriske tillægsdiagnoser, i alderen 18-40 år? Trives du med selvledelse og brænder du for at gøre en forskel for andre? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en socialkonsulent til den 1. maj 2018 eller snarest mulig.

BOAS Nørrebro er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF), som er en nonprofit, almennyttig fond, der er landsdækkende med ca. 22 afdelinger. Vi er en organisation med mange medmenneskelige værdier, der vil afspejle og udmønte sig i vores afdeling, hvor vores faglighed i høj grad understøttes gennem supervision og uddannelse. Du kan læse mere om SUF og vores afdeling på www.suf.dk

Vi er et mindre § 107 botilbud, beliggende på Nørrebro i København, der tilbyder trænings-, lærings- og udviklingstilbud for 17 beboere med ASF, hvoraf flere af de unge, har psykiatriske tillægsdiagnoser som eksempelvis ADHD, angst og depression. Mange af de unge kommer direkte hjemmefra, og andre har været tidligere anbragt og kæmper med komplekse problemstillinger på baggrund af flere tillægsdiagnoser og fejlbehandlinger.

Formålet er, igennem en tæt relation, at samarbejde med den unge om at udvikle kompetencer, til at kunne klare sig selvstændigt i alle livets forhold. Vores unge bor i egne lejligheder i nærmiljøet, men har adgang til vores fælleslejlighed. I BOAS Nørrebro er vi 7 socialkonsulenter, 3 pædagogiske medhjælpere og en leder.

Jobbet

Du vil blive tilknyttet et team, hvor vi sammen har ansvaret for 5-7 unge. Du skal arbejde i de unges hjem, i vores fælleslokaler samt i nærmiljøet. I samarbejde med den unge, skal du sikre et trygt og udviklende miljø. Igennem en tværfaglig indsats og din koordinerende rolle skal du rumme og involvere pårørende og samarbejdspartnere. Aktuelt har vi særligt fokus på, at udvikle fællesskabet i forhold til brugerinddragelsen og brugerindflydelsen i vores fælleslokale. I den forbindelse er det en fordel, hvis du har særlig kendskab til multimedie færdigheder og teknik inden for IT.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du skal være indstillet på og have mulighed for, at arbejde på skæve tidspunkter der er tilpasset de unges liv og aktiviteterne i huset. Som udgangspunkt er vi til rådighed 24/7, og din telefon er døgnåben for de beboere, som du er støtteperson for. Som en form for aflastning på vores rådighed, har vi dog aftalt planlagte rådighedsvagter, hvor vi skiftevis dækker alle 17 unge hele året rundt. Du skal selv planlægge din arbejdsdag under hensyntagen til faste mødeaktiviteter og opgaver i huset.

Fagligheden er i højsædet, og vi er optagede af, at levere en indsats der er effektiv, veldokumenteret og skræddersyet den enkelte. Din skriftelighed skal derfor falde flydende og nuanceret, og du skal kunne formulere din faglighed og metode forholdsvist let. Har du særligt kendskab til Bosted samt erfaring med statusrapporter, vil dette være en fordel.

Vi kan særligt tilbyde

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens

  • Engagerede og søde kolleger, som også har det sjovt

  • Stor mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdstid men også være en del af et team

  • Supervision, efteruddannelse og temadage

  • Mulighed for at få indflydelse på afdelingens udvikling

  • Gode pensions- og ansættelsesforhold

Hvad tænker vi om dig?

Du er robust og er engageret i dit arbejde, reflekterende, rummelig og har lyst til faglig udvikling og vidensdeling med dit omgivende team. Du indgår du naturligt i et forpligtende kollegialt fællesskab og har interesse i egen og teamets trivsel i - en til tider - travl hverdag.

Din grundlæggende forestilling om, hvilke metoder og indsatser der virker i forhold til at opnå resultater med de unge, matcher vores tilgang og værdier. Derfor er du også helt afklaret med og indstillet på, at dit kommende job bliver en livsstil og at det passer ind i dit liv i øvrigt. Du trives med at være selvledende og tager ansvar for den fælles opgaveløsning.  Du  kan prioriterer din tid og opgaver og du arbejder med dem målrettet og struktureret.

Din faglighed

For at vi kan sikre kvalitet i vores arbejde og vores høje faglige niveau, er det en forudsætning, at du har en relevant socialfaglig uddannelse med en bred pædagogisk og/ eller psykiatrisk erfaring. Du er metodisk skarp og har erfaring med at anvende og dokumentere den aktivt i dit arbejde. Du har erfaring med metoder og tilgange som eksempelvis den anerkendende og motiverende tilgang, den narrative tilgang, opsætte struktur, relationsarbejde samt kognitive behandlings former. Vigtigst af alt, er du i stand til at omsætte din teori og faglighed til praksis. Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde med gruppedynamikker ud fra en miljøterapeutisk tilgang.

Ansøgning og samtaler

Kan du se dig selv i dette skønne job med gode kolleger, kan du læse mere om BOAS Nørrebro og BOAS hovedstaden på www.suf.dk og  www.tilbudsportalen.dk. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder Eva Garde på mobil 30 84 46 02.

Stillingen søges via dette link: https://app.elvium.com/da/positions/3890/c/applications/new senest onsdag den 15. marts 2018 kl 09.00

Vi ser en fordel i, at du får mulighed for at møde os og se vores sted, inden vi inviterer til en mere formel ansættelsessamtale. Derfor vil vi løbende invitere nogle af de kvalificerede ansøgere ind til en kortere samtale, hvor vi kan afklare, om der er et gensidigt match til en første samtale.

Vi forventer at holde første samtalerunde den 19. marts 2018 og udvalgte kandidater fra første samtale, kan forvente en anden samtalerunde med beboerne den 22. marts 2018