TIlbage til forsiden

Botilbud for unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse og spiseforstyrrelse – eller forstyrret spisning

Godkendt tilbud med 6 pladser efter Barnets lov § 43 samt Serviceloven § 107.

BOAS Villa er et botilbud for unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse og spiseforstyrrelse – eller forstyrret spisning.

Vi arbejder med normaltbegavede unge og voksne mellem 16 og 40 år med Autisme Spektrum Forstyrrelse og spiseforstyrrelse eller forstyrret spisning, der er opstået som følgetilstand til autismen. Dertil kan komme andre følgetilstande som angst, depression osv. Men det er først og fremmest kombination af autisme og spiseforstyrrelse, som danner grundlag for, at den unge får plads i BOAS Villa.

Vores mål er, at den unge gennem en helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt indsats – der finder sted i en fagprofessionel ramme, hvor den unge er sammen med andre unge med lignende problematikker – finder en balance, som gør, at den unge kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv med sin autisme og et sundt forhold til kost. BOAS Villa tilbyder kompenserende, rolige og strukturerede rammer, som ikke mindst tager hensyn til unge med sanseforstyrrelser.

Vi tilbyder intensiv støtte og eget værelse med tilhørende toilet og bad i et mindre botilbud.

Få baggrunden for etableringen af BOAS Villa:

“Krydstilstanden mellem spiseforstyrrelse og autismespektret er særdeles kompleks. Derfor er der brug for målrettede tilbud, hvor den unge oplever, at han eller hun ikke gør noget forkert, og hvor der samtidig bliver etableret et fællesskab, som gør, at de unge får brudt med den isolation, de ofte befinder sig i.”

 

Kirsten Callesen, psykolog med speciale i autismeområdet,
Psykologisk Ressource Center 

Tilbuddet omfatter

  • eget værelse
  • fælleslokaler med sociale aktiviteter
  • fast tilknyttet socialkonsulent samt
  • fast aften- og nattevagt, som sikrer
  • mulighed for kontakt døgnet rundt
  • kontinuerligt arbejde med udvikling
  • af identitet og selvstændighed
  • målrettet arbejde med sanseforstyrrelse
  • madplan udviklet af diætist
  • mulighed for individuelt tilrettelagte
  • måltider og støtte ved måltider
  • hjælp til at håndtere og lære praktiske gøremål i hverdagen
  • samarbejde med pårørende, sundhedsvæsen, uddannelsesinstitution, arbejdsplads samt relevante behandlingssteder
  • skriftlig status til sagsbehandleren efter tre måneder samt halvårlige rapporter og opfølgende møder.

BOAS Villa tæller 6 lyse og hyggelige værelser med eget toilet og bad i en nyrenoveret villa i Taastrup. Derudover er der stor fællesstue, to mindre rum som kan anvendes til samtaler eller individuel spisning samt en stor stue med udsigt til en smuk have. I haven er der et flot udhus, som bliver brugt til fællesaktiviteter. Desuden er der to drivhuse. Vi har adresse i et stille kvarter, og samtidig er der nem adgang til offentlig transport til hele hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.

Pårørende

I BOAS Villa lægger vi vægt på et tæt samarbejde med pårørende, som vi dels inddrager, når det drejer sig om at skabe et helhedsbillede af den unges historie og aktuelle livssituation, dels når det vurderes at have betydning for støtten til den unge. I

BOAS Villa er der løbende forskellige pårørendearrangementer. Du kan samtidig læse mere om, hvordan det generelt er at være ung eller pårørende i SUF. Vi har samlet lidt information om, hvordan det foregår rundt om i vores afdelinger. Derudover er du meget velkommen til at kontakte os. 

Samtale mellem personer ved bord udendørs

Medarbejdere

Alexandra Huszar

Afdelingsleder

Ergoterapeut – specialiseret i arbejde med ernæring og fysisk aktivitet

Efteruddannelse
Videreuddannelse inden for kognitiv terapi og motivationsarbejde.

Tidligere erfaringer
Mange års erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og arbejde med psykisk sårbare samt autismeområdet.
Ansat siden 2014.

Send sikker mail

Camilla

Socialkonsulent

Socialpædagog

Efteruddannelse:
Kursus i medicinadministration samt dispensering. Uddannet instruktør i Nænsom Nødværge. (I gang med VITA uddannelsen)

Tidligere erfaringer:
Har siden endt uddannelse udelukkende beskæftiget sig med børn og unge på socialpsykiatriske behandlingstilbud og herigennem fået erfaring med miljøterapeutisk behandlingsarbejde i en psykodynamisk samt mentaliserings-baseret ramme.

Ansat siden 2021

Send sikker mail

Camilla

Socialkonsulent

Bachelor i Pædagogik og Tværfaglig diplomuddannelse indenfor system- og relations-orienteret familieterapi.

Efteruddannelse
Diplomuddannelse i socialformidling – Modul i socialformidling, samarbejde, retlige rammer og organisering. Narrativ terapi og praksis, videnskabsteori, løsningfokuseret terapi, systemisk teori og praksis, terapeut position, åben dialog og reflekterende processer, og børn og unge MBSR (mindfulness - baseret stressreduktion) Motiverende interview (MI.)

Tidligere erfaringer
Familiekonsulent i familieteam – Individuel og familiebaseret indsatser med familier, børn og unge i udsatte positioner Rådgiver ved LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Medlem af Frivilligudvalget i LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og sselvskade - tilrettelæggelse af det frivillige arbejde, og udvikling i organisationen Socialpædagog i Center for social pædagogik og psykiatri - Døgnbehandling for anbragte børn og unge (13-18/23 år) med komplekse psykiske/ psykiatriske vanskeligheder. Praktikansvarlig for unge i jobtræning, i socialøkonomisk virksomhed for unge på kant af loven/og med komplekse psykiatriske vanskeligheder Praktikansvarlig for voksne mennesker på vej ud af kontanthjælpssystemet Kontaktperson for borgere i Flex job og jobtræning.

Ansat siden 2022

Send sikker mail

Sascha

Socialkonsulent

Ergoterapeut

Efteruddannelse
Selvmordsforebyggelse.
Konflikhåndtering - og deeskalering.
DAT- dialetisk adfærdsterapti.
Sanseprofil og sanseintegration. Aktuelt under VITA-uddannelse.

Tidligere erfaringer
Erfaring fra almenpsykiatrien og 4 års specialiseret erfaring indenfor spiseforstyrrelsesområdet. Har siddet som repræsentant for ergoterapeutforeningen i referencegruppen, under udarbejdelse af de nye anbefalinger og retningslinjer for tværsektorielle samarbejde for spiseforstyrrelser

Ansat siden 2022

Send sikker mail

Catherine

Socialkonsulent

Uddannet ergoterapeut, med speciale i Sanseprofiler, F.O.T.T
Uddannet social og sundhedshjælper
Uddannet NADA udøver
Uddannet indenfor antiinflammatorisk kost

Efteruddannelse
Kursus i medicinhåndtering og administrering Kursus i Nænsom Nødværge samt Førstehjælpskursus Kursus i Vagusnerven

Tidligere erfaringer
Mange års erfaring som social-og sundhedshjælper indenfor ældreområdet. Med over 10 års erfaring som ergoterapeut har jeg tilegnet mig viden indenfor genoptræning og rehabilitering, samt de seneste år inden for autismeområdet på forskellige bosteder.

Ansat siden 2022

Send sikker mail

Birgitte

Pædagogisk aktivitetsmedarbejder

Pædagog

Tidligere erfaringer
Har arbejdet med børn og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse gennem næsten 30 år, herunder 22 år på bosted for voksne med ASF.

Ansat siden 2022

Send sikker mail

Maria

Pædagogisk aktivitetsmedarbejder

Sygeplejerske- specialiseret i psykiatrisk sygepleje

Efteruddannelse
Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, herunder sundhedspædagogik samt recoveryorienterede praksis. Kursus i low arousal samt konflikthåndtering

Tidligere erfaringer
Flere års erfaring fra voksenpsykiatri samt arbejde med udsatte mennesker med misbrug. Har tidligere beskæftiget sig med børn og unge med ASF på specialskole. Medicinrumsansvarlig

Ansat siden 2022

Send sikker mail

Allan

Pædagogisk aktivitetsmedarbejder

Socialpædagog

Efteruddannelse
Har div. kurser indenfor autisme og med sårbare unge med forskellige diagnoser.

Tidligere erfaring
Har erfaring fra bosteder med unge med autisme og fysisk / psykisk udviklingshæmmede de sidste 17 år - været med til at starte et bosted op fra start i 2012. Arbejdet med ensomhed og med relationspædagogik, da man derigennem kan rykke mere hvis der er skabt en tryghed og tillidsfuld dialog.
Charlotte Sejberg

Charlotte

Social og sundhedsassistent

Efteruddannelse
Er efteruddannet i Dialektisk adfærdsterapi (DAT) og Motiverende samtale (MI). Derudover har jeg været nøgleperson inden for obstipation, recovery, angst, autisme og diabulimia, informationsaften for pårørende.

Tidligere erfaring
Har erfaring som social- og sundhedsassistent i 5 år på døgnafsnit (Psykiatrisk Center Ballerup) for spiseforstyrrelser med faseopdelt behandling, hvor jeg har været kontaktperson for 1-3 patienter med spiseforstyrrelse og ofte anden komorbiditet.

Har erfaring med at støtte patienten til at være indlagt, komme i gang med spisning, måltidsstøtte, forberedelse af måltider sammen og uden patienten, rehabilitering, miljøterapeutisk arbejde og psykoedukation til både patienten og de pårørende. Erfaring fra samarbejdet med tværfagligt team om forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer.

Torhild

Pædagogisk køkkenansvarlig

Folkeskolelærer og ernæringsassistent

Efteruddannelse
Inklusionsvejleder fra Gladsaxe Kommune

Tidligere erfaringer
Undervist som lærer på KAS Glostrup Nord, på åben og lukket afdeling, inkl. dagpatienter med spiseforstyrrelser. Undervist på 2 sociale dagtilbud, for ”skoletrætte” og sårbare børn, – ført dem til FSA i dansk og engelsk. Været ernæringspædagog i 10 år, på en fritidsungdomsklub – stået for eftermiddagssnack, sammen med børnene. Herudover alt indkøb med fokus på bæredygtighed og økologi. Tovholder for køkkenenheden, på dagtilbud (Fountainhouse), for psykisk sårbare voksne: måltidssammensætning, indarbejde vegetariske løsninger, bæredygtighed samt et øget fokus på madspild.

Ansat siden 2022

Send sikker mail

Helle

Nattevagt

Nattevagt og pædagogisk medarbejder
Uddannet SOSU-assistent

Tidligere erfaringer
Socialrådgiverstuderende med relevant erfaring fra praksis.

Ansat siden 2019

Send sikker mail

Kenneth

Nattevagt

Ansat hos Kriminalforsorgen i 15 år. Vikarieret inden for psykiatrien sideløbende. Beskæftiget på bosteder/opholdssteder for unge med forskellige diagnoser, deriblandt autisme og spiseforstyrrelse. Siden 2008 som døgn/nattevagt. Junior/Ungdoms træner i forskellige klubber, samt DGI siden “jorden begyndte at dreje rundt”


Ansat siden 2021

Send sikker mail

Torben

Nattevagt

20 års erfaring fra psykiatriske bosteder. 13 års erfaring med autisme. Kurser i medicin, magtanvendelse, handleplan og førstehjælp. Lederuddannelse fra militærpolitiet.


Ansat siden 2021

Send sikker mail

Materialer

BOAS Villa

Download folder om BOAS Villa her.

Visitation og Priser

Vi udarbejder altid individuelle tilbud afstemt efter den enkeltes behov.

Se vores tilbud her på 

Kontakt

BOAS Villa

Østerparken 13
2630 Taastrup

Kontakt:
Afdelingsleder Alexandra Huszar

Tlf.: 30 84 46 64
Mail: alh@suf.dk

Find os på Google maps linkbillede