TIlbage til forsiden

Café Frida – vi serverer livsmod

BEF-indsatser samt §91-støtte, som sikrer en helhedsorienteret indsats. Botilbud efter §107

Café Frida er en socialøkonomisk virksomhed placeret i den mangfoldige og levende Mejlgade bag Aarhus Domkirke.

Målgruppe

Vi er et afklaringstilbud for unge og voksne i alderen 18-30 år, der har brug for støtte til at komme i gang med uddannelse eller job. Det er mennesker, som har forskellige psykiske og sociale problemstillinger som f.eks. depression, angst, OCD, spiseforstyrrelse, selvskade, personlighedsforstyrrelse, ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelse.

Ydelser

Vi tilbyder ressourceforløb efter §112, virksomhedspraktik efter §57, vejledning, opkvalificering og støtte efter §91, mentorstøtte efter §167 samt botilbud efter §107.

En særlig stemning

For cafégæster i Aarhus er Café Frida en frokostcafé med en særlig stemning. Menuen består af økologiske anretninger. Vi oplever at blive tilvalgt af vores gæster ikke kun på grund af vores anretninger, men også på grund af den meningsfuldhed, som knytter sig til caféen.

En rigtig arbejdsplads

Vi serverer således ikke blot økologisk velsmag. Vi serverer også livsmod.

For unge og voksne i et beskæftigelsesforløb er Café Frida en arbejdsplads, hvor de i trygge rammer og med personlig støtte oplever, at de formår at bestride et vigtigt arbejde. De indgår ligeværdigt i caféens mange opgaver og får tildelt opgaver, der passer til deres aktuelle ressourcer og med øje for de nødvendige fysiske og psykiske skånehensyn.

Få et indblik i Café Frida her

“Nogle gange glemmer jeg, hvorfor jeg er her. Jeg føler, at det er et helt almindeligt arbejde, hvor jeg arbejder for min løn.”

 

Ung kvinde, tidligere indskrevet, Café Frida

Sådan arbejder vi

Vi arbejder med opsatte mål, løbende evaluering og dokumentation for udbytte af forløbet.
Hver enkelt er med til at opsætte egne mål for sit arbejde, hvor Café Frida udgør øvebanen.

I Café Frida hjælper vi unge og voksne til afklaring, uddannelse og job ved at tilbyde:

  • en god hverdagsstruktur, hvor der er brug for dem
  • konkrete og nødvendige opgaver på en arbejdsplads
  • socialpædagogisk relationsarbejde gennem praktisk arbejdsfællesskab
  • en kombination af personlig støtte og stadig flere udfordringer
  • et varmt og givende fællesskab
Kvinde i køkken
Støtte efter §91

For en del unge og voksne er der brug for ekstra støtte udover den berammede tid i caféen. Her tilbyder vi støtte efter §91.

Botilbud efter §107

Vi har udvidet vores ydelser, så vi i dag også tilbyder et §107-botilbud. Et botilbud til unge, som har brug for særlig støtte for at bo selv. Botilbuddet kan kombineres med et afklaringsforløb i Café Frida, men det er ikke en forudsætning.

Samtale mellem personer ved bord udendørs

§91-støtte sikrer en helhedsorienteret indsats

I Café Frida har vi positive erfaringer med vores beskæftigelsesrettede forløb med individuelt tilrettelagt støtte efter Servicelovens §91. Det betyder, at den enkelte får en individuelt tilrettelagt støtte, der blandt andet består af:

  • en fast tilknyttet socialkonsulent, der er tilgængelig 24 timer i døgnet
  • ledsagelse til behandling
  • støtte til at indgå i sociale rammer, uddannelse og beskæftigelse
  • en  handlingsplan og kontinuerlig skriftlig status og evaluering

Med §91 kan vi således skabe en helhedsorienteret og målrettet indsats, for de unge, som har brug for ekstra støtte for at skabe den rette bevægelse mod uddannelse eller job. 

Registreret Socialøkonomisk Virksomhed

Café Frida er en godkendt og registreret socialøkonomisk virksomhed.

Som socialøkonomisk virksomhed er det vores fornemste opgave at:

  • hjælpe sårbare unge og voksne på vej mod afklaring, job eller uddannelse
  • skabe et miljø, hvor hver enkelt personligt og fagligt vokser og får øje på egne ressourcer
  • drive en café i hjertet af Aarhus, som tiltrækker byens gæster og skaber en sund økonomi
  • tilbyde et tæt samarbejde med Aarhus Kommune samt flere omegnskommuner.

 

RSV logo

Medarbejdere

Else Langer Schmidt

Afdelingsleder


Ansat siden 2014

Send sikker mail

Line

Socialkonsulent

Pædagog

Tidligere erfaringer
Har arbejdet indenfor det pædagogiske område siden 2003. Diverse kurser og uddannelser indenfor ledelse, mindfulness, coaching, relationsarbejde, kommunikation,  samt intern psykiatriuddannelse i SUF.

Ansat siden 2015

Send sikker mail

Hanne

Cafémedarbejder


Ansat siden 2014

​Send sikker mail

Rikke

Kok

køkkenansvarlig og socialfaglig medarbejder

Tidligere erfaringer
Bachelor i ernæring og sundhed, mange års erfaring indenfor feltet mad og pædagogik. 

Ansat siden 2017

Send sikker mail

Paw

Kok

Materialer

Café Frida – ydelsesbeskrivelse

Download folder og læs vores ydelsesbeskrivelse her.

Café Frida – §85

Download vores folder om §85 her.

Kontakt

Café Frida

Mejlgade 14
8000 Aarhus C

Kontak os på:

Tlf.: 70 23 30 02

Send en mail til afdelingsleder
Else Langer Schmidt

Mail: els@suf.dk

Find os på Google maps linkbillede
Mennesker taler sammen i køkken