Special Minds beskæftiger, udvikler og uddanner mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF).

I dag har vi ca. 20 IT konsulenter ansat. -Alle med en autismeprofil.

Vi har ca. 100 elever og kandidater i uddannelse og forløb og vi er samlet set ca. 70 ansatte i vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Kolding og Silkeborg.

En arbejdsplads, der gør en forskel

Socialøkonomisk virksomhed med flere ben

Special Minds leverer uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb målrettet mennesker med autismeprofil eller tilsvarende træk uden diagnose.

Uddannelse og forløb

Vi hjælper med at finde den bedste vej videre i arbejde eller uddannelse med fokus på den enkeltes forudsætninger og med afsæt i de barrierer, der står i vejen. Vi kalder det barrierefokuseret kompetenceudvikling.

Vores fokus er på arbejdsmarkedet, vi arbejder med at afklare og udvikle den enkelte kandidat, så han/hun kan fuldføre en uddannelse eller varetage et arbejde på så almindelige vilkår som muligt. Hermed får den enkelte med autisme mulighed for at leve et selvstændigt voksenliv med minimal støtte og øget livskvalitet.

Vi tilbyder bl.a.

  • Screening-forløb
  • Individuelt Tilrettelagt Udviklingsforløb (ITU)
  • Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Erhverv

Som IT-virksomhed løser Special Minds opgaver og projekter for erhvervskunder og kunder i den offentlige sektor i Danmark og internationalt.

Vi kan hjælpe med opgaver og projekter indenfor

  • Softwaretest, analyse, design og eksekvering
  • Business intelligence, big data, dataanalyse, AI, data cleaning og statistik
  • Udvikling samt teknisk support
  • Digitalisering, journalisering, scanning og datakonvertering

Vores højt specialiserede IT-konsulenter er mennesker med en autismeprofil som f.eks. Aspergers syndrom. De besidder helt særlige kompetencer indenfor IT og kan løse opgaver som kræver en høj grad af fokus, præcision, vedholdenhed, udtalt analytisk blik og sans for kompleksitet.

Vi prioriterer uddannelse højt, så vi kan levere den bedste kvalitet til vore kunder. Derfor er konsulenter med en test-profil ISTQB-certificerede.

Special Minds er en socialøkonomisk virksomhed, og et samarbejde med os bidrager til Corporate Social Responsibility og støtter FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Special Minds

Gunnar Clausens Vej 68
8260 Viby J
Web: http://specialminds.dk


Mail:kontakt@specialminds.dk
Tlf.: 86 12 56 60

 

Kontaktperson Aarhus: Kamille Ebbe
Mail: kbb@specialminds.dk
Tlf.: 3084 4813

Kontaktperson Silkeborg: Sidsel Freja Sindal Birk
Mail: sif@specialminds.dk
Tlf.: 5154 4937