SUF Nyheder

Akademikeren tog en anden vej

aug 25, 2022

Med en baggrund i filosofi og historie skulle man tro, at Jonas Thiesen var havnet på den ’forkerte’ hylde som socialkonsulent i BOAS Gruppen. Men sådan ser han ikke selv på det

Billede af etageejendom

Tankerne gik på en karriere som gymnasielærer, museumsinspektør, arkivar eller forsker. Nogenlunde sådan husker Jonas Thiesen, at han så på sin fremtid, da han i 2013 stod som færdiguddannet cand. mag i filosofi, videnskabshistorie og historie.

I dag nærmer han sig sit ottende år som socialkonsulent i BOAS Gruppen under SUF, hvor han arbejder med normaltbegavede unge med forskellige grader af Autisme Spektrum Forstyrrelser.

Og Jonas Thiesen har ikke fortrudt, at han tog en anden vej.
– At få lov til at arbejde intenst med nogle unge mennesker og se dem udvikle sig, oplever jeg som meget meningsfuldt, siger Jonas Thiesen, der i dag er en del af medarbejderteamet i BOAS Jægerspris, der åbnede sidste år som et botilbud til unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse.  

Spejler sig i nørderiet
Hverken det sociale område eller autismemålgruppen var dog fremmed for Jonas Thiesen, da han for snart ti år siden stod med sin kandidatgrad fra Københavns Universitetet. Under studierne tog han blandt andet et studiejob på et bosted for unge med autisme, og i 2008 startede han som vikar i BOAS Valby, som er endnu en af afdelingerne under BOAS Gruppen.    
– Jeg kunne virkelig godt lide det sociale arbejde, og jeg nød både at være sammen med de unge og mine kolleger, fortæller Jonas Thiesen, som samtidig oplevede, at der indimellem opstod en særlig samklang mellem hans akademiske baggrund og samværet med nogle af de unge med autisme.    

– Mange af de unge, som jeg arbejder med, har ofte en lidt nørdet fordybelsesside – en passion for et bestemt område – og den har jeg altid haft ret let ved at kunne spejle mig i.

Åben for nye veje
Alligevel var det tilfældigheder, som endte med at bane vej for et fast og mangeårigt job som socialkonsulent i SUF. Da Jonas Thiesen skulle fokusere på specialeskrivningen, opsagde han jobbet som vikar i BOAS Valby, men han vendte tilbage, da han var færdiguddannet akademiker.  

– Mens jeg søgte de mere klassiske karriereveje, ringede jeg til min tidligere afdelingsleder i BOAS Valby for at høre om vikarmulighederne, siger Jonas Thiesen, som aldrig har været bange for at søge nye veje, og hvis baggrund også tæller et arbejde som lastbilchauffør og en tjans på en losseplads i Australien.  

Plads til ’hvorfor?’
Det varede da heller ikke længe, førend Jonas Thiesens vikararbejde blev vekslet til en fastansættelse. Siden har han følt sig hjemme i BOAS Gruppen og i SUF.

– Dynamikken i det kollegiale fællesskab i SUF oplever jeg som meningsbærende i sig selv. Kombinationen af godt kollegaskab og høj faglighed tiltaler mig, og derudover betyder det meget for mig, at vi altid giver plads til at drøfte, hvorfor vi gør tingene, som vi gør, siger Jonas Thiesen og fremhæver, at han altid er blevet mødt med respekt, selvom han ikke kommer med en pædagogisk baggrund.

– Jeg har altid følte mig ligeværdig blandt mine kolleger.
Jonas Thiesens akademiske bagage får således lov til at komme til sin ret.

– Jeg er tit ham, der kommer med det brede perspektiv, og jeg bliver ofte skudt i skoene, at jeg er ham, som flest gange siger ’hvorfor?’ Men det er ok, for hvor andre er virkelig gode til omgående at skride til handling i indsatsen, så er det også vigtigt, at der er én, som siger ’okay, venner, hvorfor gør vi det på lige nøjagtig den her måde?’   

{

– Mange af de unge, som jeg arbejder med, har ofte en lidt nørdet fordybelsesside – en passion for et bestemt område – og den har jeg altid haft ret let ved at kunne spejle mig i.

Jonas Thiesen
BOAS Gruppen

SUF på Folkemødet 2022

Mere SUF nyt

Solisterne finder vej til fællesskab

Solisterne finder vej til fællesskab

Godt et år efter etableringen af botilbuddet BOAS Brønshøj spirer fællesskaberne i det små blandt særligt sårbare beboere med behov for massiv støtte

Forsvarsministeren gør holdt ved SUF Veteran

Forsvarsministeren gør holdt ved SUF Veteran

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) besøgte for få dage siden SUF Veterans helt nye afdeling og blev klogere på et unikt tilbud målrettet PTSD-ramte krigsveteraner

Mørketal skal blotlægges gennem en anden sprogbrug

Mørketal skal blotlægges gennem en anden sprogbrug

Mange af dem, som bliver indskrevet i SUF, har svært ved at erkende, at de har et misbrug, dokumenterer de seneste tal fra 2022. I SUF Syd, der er godkendt til misbrugsbehandling, har de fundet en vej til at afdække problemet

Folketingsvalget lever endnu i Nordsjælland

Folketingsvalget lever endnu i Nordsjælland

SUF NORDSJÆLLAND: Det nylige folketingsvalg har vakt interesse for politik blandt flere unge og voksne i bo-selv-tilbuddet i Hillerød. Samtidig venter de spændt på, at en fremtrædende politiker inden længe kommer på besøg.

Efterværn er vores spidskompetence

Efterværn er vores spidskompetence

Gennem snart 25 år har SUF Midt/Vest hjulpet sårbare unge det sidste stykke vej ind i voksenlivet og indfriet drømmen om uddannelse, beskæftigelse og et liv i egen bolig

SUF åbner forsorgshjem nummer to på Fyn

SUF åbner forsorgshjem nummer to på Fyn

Lige siden SUF Veteran åbnede i 2016, har der været efterspørgsel på endnu et tilbud. Den 14. november 2022 er der åbnet en ny afdeling i Jordløse på Vestfyn, og de første veteraner er flyttet ind.

15 år med hybridmodellen kan ikke tage fejl

15 år med hybridmodellen kan ikke tage fejl

Gennem snart to årtier har kombinationen af egen bolig med en hverdag tæt på en mesterlærefamilie skabt udvikling for udsatte unge. Hybridmodellen, som tilbuddet bliver kaldt, så dagens lys i SUF SYD, som lige nu søger nye mesterlærefamilier

Spiseforstyrrelsens og selvskadens mange ansigter

Spiseforstyrrelsens og selvskadens mange ansigter

Øget mistrivsel blandt børn og unge giver sig udslag i forskellige former for spiseforstyrrelser og selvskade. Foreningen spiseforstyrrelser & selvskade gæstede personaledag i SUF med den nyeste viden