Sådan er det at arbejde i SUF

Uanset hvilken afdeling af Den Sociale Udviklingsfond, du træder ind i, oplever du, at vi stiller særlige krav til vores medarbejdere både fagligt og personligt. Noget af det, der gør SUFs tilbud til noget helt særligt, er vores rådighedsbegreb som betyder, at du som medarbejder står til rådighed for vores brugere, når det er nødvendigt – 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det kræver medarbejdere af en særlig støbning, som har modet og viljen til at investere sig selv i indsatsen. Vores ansatte beskriver det ofte som en livsstil at være ansat i SUF, fordi grænserne mellem arbejde og fritid opleves mere flydende end andre steder, men hvor jobbet til gengæld tilbyder stor fleksibilitet.

Som socialkonsulent oplever du, hvordan rådighedsbegrebet åbner mulighed for at skabe en unik relation til det menneske, du er tilknyttet; en relation, hvor du bidrager med dine kompetencer og dit nærvær, når den unge eller voksne  har behovet. Du bliver samtidig en del af en arbejdskultur og et værdisæt, som giver særlige udfoldelsesmuligheder, og hvor du hele tiden får mulighed for at dygtiggøre dig.

I Den Sociale Udviklingsfond er vi omkring 500 medarbejdere. 500 individuelle profiler med en fælles vision om at gøre en forskel. Du møder nogle af dem her:

SUF profil illustration

Socialkonsulent i SUF

” Ordet arbejde får en helt anden betydning for mig nu, fordi jeg ikke bare tager hjem, når dagen er omme, men altid står til rådighed og kan kontaktes, hvis den unge har brug for det.”

Jonna Bergstrøm, socialkonsulent i SUF Djurs

Nattevagt i SUF

 ”Jeg kan virkelig godt lide at være nattevagt. Både fordi jeg hygger mig i mit eget selskab, og fordi det giver rigtig god mening at være den nære kontaktperson for en ung, som trænger til omsorg i de timer, der nogle gange kan være svære at komme igennem”

Rikke Aabenhus, nattevagt i SUF Nord

Leder i SUF

For vores ledere er muligheden for at handle en stærk drivkraft.

” Når noget umiddelbart kan virke umuligt, så tændes der en ild i os.”

Dorthe Drivsholm, afdelingsleder i SUF Nord

Socialkonsulent i en BOAS-afdeling 

Vi har unge, hvor det er en nødvendighed at tænke kreativt, fordi det hidtil afprøvede ikke har haft effekt.

Louise Kristensen, socialkonsulent, BOAS Frederiksberg

Læs mere om, hvordan Louise oplever det særlige i arbejdet som socialkonsulent 

At være leder i SUF giver muligheder.

Jeg har altid været drevet af en lyst til at få især unge mennesker til at udvikle sig, men det kræver, at rammerne for udvikling er til stede.

Kristian Larsen, afdelingsleder i SUF Djurs 

Læs mere om de rammer, som Kristian Larsen fremhæver i SUF