De er lyset, når mørket sænker sig

NATTEVAGT HOS SUF

I det rådighedsprincip, som er centralt for det socialpædagogiske arbejde i Den Sociale Udviklingsfond, udfylder nattevagterne en vigtig rolle. Men med arbejdet følger en særlig livsstil  

 

Rådighedsprincippet er et fælles udgangspunkt for samtlige afdelinger i Den Sociale Udviklingsfond (SUF). Om det er weekend, helligdag eller midt om natten, så skal der altid være personale til rådighed for den unge.

Derfor udfylder nattevagterne selvsagt også en vigtig funktion i det socialpædagogiske arbejde. Det er nattevagten, som den unge tager fat i, når behovet for støtte, omsorg eller blot praktisk assistance opstår ud på de små timer. Et arbejde, som har stor værdi for såvel den unge som nattevagten.

– Jeg kan virkelig godt lide at være nattevagt. Både fordi jeg hygger mig i mit eget selskab, og fordi det giver rigtig god mening at være den nære kontaktperson for en ung, som trænger til omsorg i de timer, der nogle gange kan være svære at komme igennem, siger Rikke Aabenhus.

Hun er den ene af to nattevagter hos SUF Nords botilbud i Aalborg, hvor der er 12 lejligheder til unge og voksne med blandt andet multiple problemstillinger som udviklingsforstyrrelser, psykiatriske diagnoser, nedsat psykisk funktionsevne og andre udfordringer.

– Lige nu har vi en ung, hvor nætterne kan være en stor udfordring, og hvor der tit opstår et behov for at kunne læsse af midt om natten. Her skal jeg sidde klar, siger Rikke Aabenhus.

 

7/7

En del af kommunikationen foregår dog ofte over telefon eller sms.    

– Vi forsøger at begrænse den helt personlige kontakt mest muligt om natten, fordi den bedste læring for dem ofte er, at de så vidt muligt skal finde ud af selv at finde ro – og med den tryghed, at vi er tæt på. Det vigtige er, at de ved, at vi hele tiden er der og ved behov kan yde den nødvendige støtte, siger Rikke Aabenhus, hvis arbejdsrytme hedder 7/7 – dvs. syv nattevagter afløst af syv dage uden nattevagter, men med et par dagvagter.  

– Dagvagterne er vigtige for mig som nattevagt. Det er om dagen, at jeg får skabt den kontakt til beboerne, som gør at de er trygge ved mig om natten, siger Rikke Aabenhus, der for længst har vænnet sig til den særlige livsstil, som er forbundet med arbejdet som nattevagt.  

– Når jeg kommer hjem, er børnene taget i skole, og så sover jeg, indtil de kommer hjem. Vi har masser af timer sammen, indtil de skal i seng, og hvor jeg igen smutter på arbejde.

 

Klar til hvad som helst

Nattevagtens livsstil er også noget, som Hans Christian Steensen har lært at omfavne. Han er nattevagt i BOAS Frederiksberg i København, der er et behandlings- og botilbud for ni unge med Aspergers. 

– Jeg nyder at have med mennesker at gøre, men samtidig så frygter jeg ikke mit eget selskab. Begge dele får jeg hos BOAS, hvor jeg har et tæt forhold til både beboerne og mine kolleger, men hvor jeg også nyder den store personlige frihed, der er forbundet med at være nattevagt, siger Hans Christian Steensen, der ved siden af sit arbejde hos SUF har et lille firma, der arbejder med tv- og videoproduktion.        

– I de dage, hvor jeg har fri, kan jeg arbejde med mit firma, og desuden være sammen med min søn, siger Hans Christian Steensen, der tidligere har arbejdet som nattevagt hos Røde Kors. Han er vant til at håndtere mange af de udfordringer, der kan opstå i løbet af en nat. 

– Uanset om det er en beboer, som har fået et angstanfald eller blot har behov for at snakke, så føler jeg mig klar til hvad som helst. Og det er nok det helt centrale ved det at være nattevagt: du skal være klar til hvad som helst, slutter Hans Christian Steensen.