SUF Nyheder

Metodekatalog styrker det fællesfaglige fundament

aug 11, 2022

Hos BOAS Frederiksberg har personalegruppen gjort det til et kollektivt projekt at få skabt et fælles sprog for de metoder og tilgange, som er bærende i indsatserne.

18 medarbejdere med forskellige fagprofiler. 11 indskrevne unge voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse og komplekse følgetilstande.  

Så sammensat ser virkeligheden ud hos BOAS Frederiksberg, hvor der konstant er fokus på at udvikle fagligheden sammen. I januar skød behandlings- og botilbuddet gang i et projekt, der har til formål at skabe fælles fagligt fodslag i indsatserne. Personalegruppen er gået sammen om at udarbejde et metodekatalog.

– Målet er ikke, at vi alle skal være ens, men at vi skal have en ensartet tilgang og en fælles faglig kultur, siger Krista Naver, afdelingsleder, BOAS Frederiksberg, der er en afdeling under SUF.

Erfaringer er ikke nok

Det er ellers ikke fordi, det skorter på fagligheden på Frederiksberg. Da BOAS Frederiksberg deltog i en test af Socialstyrelsens evalueringsmodel for det specialiserede socialområde, scorede afdelingen en topbedømmelse af specialiseringen i tilbuddet. Alligevel fik det Krista Naver til at rejse spørgsmålet: ’Hvad er det for metoder og tilgange, vi skal arbejde med for at blive ved med at have de rette kompetencer og den høje specialisering?’

I dag siger hun:

– Det er ikke nok at vide, hvad man gør – man skal vide, hvorfor man gør det, og man skal kunne dele den viden med de unge, de pårørende, myndigheder og hinanden. På den måde kan vi få en meget bedre fælles drøftelse af, om det virker efter hensigten, eller vi skal gøre noget andet.

En krævende opgave

I praksis foregår arbejdet med metodekataloget ved, at medarbejderne under personalemøderne på skift laver oplæg om og underviser hinanden i de metoder og tilgange, som de anvender og som figurerer under afdelingen på Tilbudsportalen. Herpå følger en fælles drøftelse af den pågældende metode i egen praksis, inden beskrivelsen gøres færdig og kommer i kataloget.  

– Det er en krævende opgave, og man skal virkelig gøre sig umage. Men samtidig er det en fornøjelse at mærke de faglige ambitioner, som vi har i personalegruppen, siger Elvira Ejstrup Rosenkvist, socialkonsulent, der personligt har bidraget til metodekataloget med en beskrivelse af den motiverende samtale og den neuropædagogiske tilgang.

– Metoder har det let med at forsvinde i hverdagen og blive noget situationsbestemt. Ved at gøre dem til et fast opmærksomhedspunkt, får vi et skabt en øget bevidsthed om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, tilføjer hun.

Også et oprydningsværktøj

Hendes kollega, socialkonsulent Morten Dyrehave, hæfter sig samtidig ved, at arbejdet med metodekataloget styrker dialogen mellem kolleger, som ikke altid ser hinanden i hverdagen.

– For socialkonsulenten, der mest arbejder i dagtimerne, og nattevagten, der møder ind sidst på dagen, er arbejdet med metodekataloget med til at skabe en faglig sammenhæng på tværs af gruppen og døgnet. Og på tilsvarende vis bliver kataloget en vigtig guide, når der kommer nye medarbejdere.

Morten Dyrehave ser dog ikke kun metodekataloget som en beskrivelsesoversigt, men også som et oprydningsværktøj.   

– Der er rigtig mange metoder, indenfor vores felt, og kunsten er både at få ryddet op i nogle af dem og finde de relevante. Hvad angår det sidste, findes der en stor mængde tavs viden, som vi allerede nu oplever, kommer frem, når en metodebeskrivelse er sat på dagsordenen, slutter han.   

Metodekataloget forventes at ligge færdigt ved udgangen af 2022.

{

– Metoder har det let med at forsvinde i hverdagen og blive noget situationsbestemt. Ved at gøre dem til et fast opmærksomhedspunkt, får vi et skabt en øget bevidsthed om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det

Krista Naver
BOAS Frederiksberg

SUF på Folkemødet 2022

Mere SUF nyt

Birkmose er bekymret for styringskulturen

Birkmose er bekymret for styringskulturen

Til årets SIKON-konference om autisme talte psykolog og forfatter Dorthe Birkmose til en fyldt sal, om de ord, der snyder og ødelægger mennesker. Kathrine Klærke, kompetenceudvikler i SUF, lyttede med

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

I over tyve år har bostedet SUF Stranden faciliteret årlige møder, hvor pårørende deler erfaringer og får professionel vejledning. – Det kan medvirke til progression i indsatserne, siger Mads Hedegaard Richmond, afdelingsleder, SUF Stranden

”Så kan du blive gammel her”

”Så kan du blive gammel her”

Udbrændthed og stresssygemeldinger havde skubbet skolelæreren Camilla Guldager Troelsø ud på kanten af arbejdsmarkedet. I dag har hun fundet sit andet arbejdsliv som fleksjobber hos BOAS Mentor

”Hjemlighed er et helle midt i kaos”

”Hjemlighed er et helle midt i kaos”

Psykisk sårbare, som er indskrevet i et §107-tilbud, presses fra mange sider. I BOAS Taastrup søger de at skabe tryghed og ro ved hjælp af en af deres kerneværdier

Nu er SUF Holstebro også botilbud

Nu er SUF Holstebro også botilbud

Mere end 25 års socialfaglig erfaring går hånd i hånd med fornyelsen hos SUF Holstebro, der nu udvider paletten af tilbud