SUF Nyheder

Metodekatalog styrker det fællesfaglige fundament

aug 11, 2022

Hos BOAS Frederiksberg har personalegruppen gjort det til et kollektivt projekt at få skabt et fælles sprog for de metoder og tilgange, som er bærende i indsatserne.

18 medarbejdere med forskellige fagprofiler. 11 indskrevne unge voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse og komplekse følgetilstande.  

Så sammensat ser virkeligheden ud hos BOAS Frederiksberg, hvor der konstant er fokus på at udvikle fagligheden sammen. I januar skød behandlings- og botilbuddet gang i et projekt, der har til formål at skabe fælles fagligt fodslag i indsatserne. Personalegruppen er gået sammen om at udarbejde et metodekatalog.

– Målet er ikke, at vi alle skal være ens, men at vi skal have en ensartet tilgang og en fælles faglig kultur, siger Krista Naver, afdelingsleder, BOAS Frederiksberg, der er en afdeling under SUF.

Erfaringer er ikke nok

Det er ellers ikke fordi, det skorter på fagligheden på Frederiksberg. Da BOAS Frederiksberg deltog i en test af Socialstyrelsens evalueringsmodel for det specialiserede socialområde, scorede afdelingen en topbedømmelse af specialiseringen i tilbuddet. Alligevel fik det Krista Naver til at rejse spørgsmålet: ’Hvad er det for metoder og tilgange, vi skal arbejde med for at blive ved med at have de rette kompetencer og den høje specialisering?’

I dag siger hun:

– Det er ikke nok at vide, hvad man gør – man skal vide, hvorfor man gør det, og man skal kunne dele den viden med de unge, de pårørende, myndigheder og hinanden. På den måde kan vi få en meget bedre fælles drøftelse af, om det virker efter hensigten, eller vi skal gøre noget andet.

En krævende opgave

I praksis foregår arbejdet med metodekataloget ved, at medarbejderne under personalemøderne på skift laver oplæg om og underviser hinanden i de metoder og tilgange, som de anvender og som figurerer under afdelingen på Tilbudsportalen. Herpå følger en fælles drøftelse af den pågældende metode i egen praksis, inden beskrivelsen gøres færdig og kommer i kataloget.  

– Det er en krævende opgave, og man skal virkelig gøre sig umage. Men samtidig er det en fornøjelse at mærke de faglige ambitioner, som vi har i personalegruppen, siger Elvira Ejstrup Rosenkvist, socialkonsulent, der personligt har bidraget til metodekataloget med en beskrivelse af den motiverende samtale og den neuropædagogiske tilgang.

– Metoder har det let med at forsvinde i hverdagen og blive noget situationsbestemt. Ved at gøre dem til et fast opmærksomhedspunkt, får vi et skabt en øget bevidsthed om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, tilføjer hun.

Også et oprydningsværktøj

Hendes kollega, socialkonsulent Morten Dyrehave, hæfter sig samtidig ved, at arbejdet med metodekataloget styrker dialogen mellem kolleger, som ikke altid ser hinanden i hverdagen.

– For socialkonsulenten, der mest arbejder i dagtimerne, og nattevagten, der møder ind sidst på dagen, er arbejdet med metodekataloget med til at skabe en faglig sammenhæng på tværs af gruppen og døgnet. Og på tilsvarende vis bliver kataloget en vigtig guide, når der kommer nye medarbejdere.

Morten Dyrehave ser dog ikke kun metodekataloget som en beskrivelsesoversigt, men også som et oprydningsværktøj.   

– Der er rigtig mange metoder, indenfor vores felt, og kunsten er både at få ryddet op i nogle af dem og finde de relevante. Hvad angår det sidste, findes der en stor mængde tavs viden, som vi allerede nu oplever, kommer frem, når en metodebeskrivelse er sat på dagsordenen, slutter han.   

Metodekataloget forventes at ligge færdigt ved udgangen af 2022.

{

– Metoder har det let med at forsvinde i hverdagen og blive noget situationsbestemt. Ved at gøre dem til et fast opmærksomhedspunkt, får vi et skabt en øget bevidsthed om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det

Krista Naver
BOAS Frederiksberg

SUF på Folkemødet 2022

Mere SUF nyt

Solisterne finder vej til fællesskab

Solisterne finder vej til fællesskab

Godt et år efter etableringen af botilbuddet BOAS Brønshøj spirer fællesskaberne i det små blandt særligt sårbare beboere med behov for massiv støtte

Forsvarsministeren gør holdt ved SUF Veteran

Forsvarsministeren gør holdt ved SUF Veteran

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) besøgte for få dage siden SUF Veterans helt nye afdeling og blev klogere på et unikt tilbud målrettet PTSD-ramte krigsveteraner

Mørketal skal blotlægges gennem en anden sprogbrug

Mørketal skal blotlægges gennem en anden sprogbrug

Mange af dem, som bliver indskrevet i SUF, har svært ved at erkende, at de har et misbrug, dokumenterer de seneste tal fra 2022. I SUF Syd, der er godkendt til misbrugsbehandling, har de fundet en vej til at afdække problemet

Folketingsvalget lever endnu i Nordsjælland

Folketingsvalget lever endnu i Nordsjælland

SUF NORDSJÆLLAND: Det nylige folketingsvalg har vakt interesse for politik blandt flere unge og voksne i bo-selv-tilbuddet i Hillerød. Samtidig venter de spændt på, at en fremtrædende politiker inden længe kommer på besøg.

Efterværn er vores spidskompetence

Efterværn er vores spidskompetence

Gennem snart 25 år har SUF Midt/Vest hjulpet sårbare unge det sidste stykke vej ind i voksenlivet og indfriet drømmen om uddannelse, beskæftigelse og et liv i egen bolig

SUF åbner forsorgshjem nummer to på Fyn

SUF åbner forsorgshjem nummer to på Fyn

Lige siden SUF Veteran åbnede i 2016, har der været efterspørgsel på endnu et tilbud. Den 14. november 2022 er der åbnet en ny afdeling i Jordløse på Vestfyn, og de første veteraner er flyttet ind.

15 år med hybridmodellen kan ikke tage fejl

15 år med hybridmodellen kan ikke tage fejl

Gennem snart to årtier har kombinationen af egen bolig med en hverdag tæt på en mesterlærefamilie skabt udvikling for udsatte unge. Hybridmodellen, som tilbuddet bliver kaldt, så dagens lys i SUF SYD, som lige nu søger nye mesterlærefamilier

Spiseforstyrrelsens og selvskadens mange ansigter

Spiseforstyrrelsens og selvskadens mange ansigter

Øget mistrivsel blandt børn og unge giver sig udslag i forskellige former for spiseforstyrrelser og selvskade. Foreningen spiseforstyrrelser & selvskade gæstede personaledag i SUF med den nyeste viden