”Min selvstændighed bliver motiveret frem”

SUF NORDSJÆLLAND: 20-årige Nick, som har Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD, er i sit ny botilbud ved at lære at sætte sig mål og indfri dem

Nick træder målrettet ind ad døren. I hånden har han et stykke papir. Det er en regning fra DR-licens. Han kommer direkte fra skole på caféen Hjuldamperen, hvor han er i gang med et STU-forløb.

Hurtigt hilser han på den fremmødte journalist, men blikket er rettet mod Thomas Gammelgaard, socialkonsulent og afdelingsleder i SUF Nordsjælland.

”Jeg forstår ikke den her regning. Den burde være betalt,” siger Nick og kigger spørgende på Thomas Gammelgaard.

”Vi kigger på det senere i eftermiddag. Jeg skal nok hjælpe dig, og vi får styr på det.”

Regning afspejler udvikling

Nick er flyttet ind i botilbuddet hos SUF Nordsjælland i Hillerød, en afdeling, som er åbnet i 2017, og hvor der er udsigt til både torv, slot og sø fra fælleshuset.

Ordudvekslingen mellem Nick og Thomas Gammelgaard viser på to niveauer det bemærkelsesværdige udviklingsforløb, som Nick er i gang med. For få måneder siden ville regningen have fået lov til at sejle, og den var havnet i Nicks indre kaosbunke. I dag går han selv til sin socialkonsulent for at få styr på det.

Det andet niveau indrammer 21-årige Nick selv:

”Førhen fyldte en regning alt i mit hoved i flere dage. I dag får jeg styr på regningen, når jeg får den.”

Den første indflytter

Nick var den første unge, som flyttede ind i SUF Nordsjælland. Med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD har han gennem hele sin opvækst haft brug for såvel kognitiv som praktisk støtte for at skabe struktur. Gennem sin opvækst har det i høj grad været hans mor, som har udfyldt den rolle. Da han skulle flytte hjemmefra, var hans hjemkommune, Fredensborg Kommune, opmærksom på, at han behøvede støtte til den nye overgang.

”Egentlig var jeg skrevet op til lejligheder, men kommunen tilbød mig, at jeg kunne komme op og se SUF i Hillerød,” siger Nick og fortsætter:

”Jeg hilste på Thomas og Karin (socialkonsulent, red.), og jeg var solgt med det samme. Både lejligheden og den måde, som de tog imod mig på, passede mig rigtig godt.”

Jeg har brug for at blive motiveret til at gøre tingene, fx at få styr på mit fravær. Det er blevet meget mindre i den tid, som jeg har været her. Thomas ringer til mig kl. 7 om morgenen, så jeg bliver vækket.

Nick

Nærbillede af ung mand

7.000 på kontoen

For Nick er målet, at han på sigt bliver så selvkørende, at han kan klare sig uden støtte. I den proces er det vigtigt, at han dagligt øver sig på at strukturere hverdagens opgaver og lærer at sætte sig mål, som skal indfries. For Nick kræver det, at han bliver mødt på en måde, hvor det ikke er dikterende krav.

”Jeg har brug for at blive motiveret til at gøre tingene, fx at få styr på mit fravær. Det er blevet meget mindre i den tid, som jeg har været her. Thomas ringer til mig kl. 7 om morgenen, så jeg bliver vækket.”

Nick ved, at han ikke skal blive ved med at have en socialkonsulent, som sørger for, at han kommer op om morgenen og får gjort sine ting. Endnu er det nødvendigt, men hvorfor Nick har fået mobiliseret lydhørhed, i stedet for at gå i baglås, har han ikke et entydigt svar på. Men meget af det handler om tillid.

”Jeg har altid en oplevelse af, at Thomas lytter til mig. Jeg ved, at jeg kan stole på ham. Samtidig kan jeg også høre på ham, hvis han mener, at der er noget, som jeg skal rette op på,” siger Nick, der finder stor personlig tilfredsstillelse i, at han har lært at sætte sig mål. Det tydelige eksempel på den udvikling hænger på væggen i Nicks lejlighed. En stor fladskærm.

”Førhen har jeg aldrig kunnet spare mere end 2.000 kroner op. Nu fik jeg sparet 7.000 op og købt den skærm, som jeg har drømt om,” siger Nick.

Det narrative blik

Ved siden af Nick sidder socialkonsulent Thomas Gammelgaard. Han siger ikke meget. Som enhver anden socialkonsulent i Den Sociale Udviklingsfond er hjørnestenen i hans tilgang til de unge en relationspædagogisk metode. Ikke forstået ud fra en låst metodetænkning men ud fra det tillidsfulde, nysgerrige og trygge rum, som opstår, når to mennesker bringes sammen og skal danne relation.

”Nick har ikke nødvendigvis brug for en masse ord. Nogle gange handler det også blot om, at han oplever, at vi er nærværende og har lyst til at lave noget sammen,” siger Thomas Gammelgaard.

I mødet med Nick oplever Thomas Gammelgaard samtidig, at den narrative metode har betydelig effekt.

”Det hjælper Nick, at vi bevidner hans succeshistorier og bruger dem, når han skal tage sit næste skridt.”

Nick er i gang med at få skabt sig en ny livsfortælling.

”For et par år siden var jeg meget bekymret for min fremtid på grund af mine diagnoser. Engang kunne jeg kun håndtere en ting ad gangen. Nu er der meget, som jeg kan holde styr på, og jeg har en oplevelse af, at det går fremad med min selvstændighed,” siger Nick.

”Min dreng er blevet en mand”

Katja Brygmann, mor til Nick, arbejder inden for det sociale område.
At SUF lykkes, skyldes den særlige kobling mellem hjerte og faglighed, mener hun.

Nicks mor, Katja Brygmann lægger ikke skjul på, at hun har gået med en bekymring for, hvad der skulle ske med hendes søn, den dag han blev 18 år.

”Hvad skal der blive af ham? Jeg frygtede, at der ikke ville være et sted for ham. Nick har altid haft to diagnoser, men det kræver, at man kender ham godt for at se hans problemer,” siger Katja Brygmann.

Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder på et socialpsykiatrisk botilbud. For et halvt år siden fulgte hun med sin søn, da han skulle op at besigtige SUF Nordsjælland. Hun kiggede både på stedet som mor og fagprofessionel.

”Med det samme kunne jeg mærke, at det var det rette sted for Nick. De spottede på ingen tid, hvem Nick var, de var rolige, og jeg kunne mærke, at jeg som mor trygt kunne overlade Nick til dem,” siger Katja Brygmann.

Mærkbare resultater

Hele tiden oplever hun bevægelser i sin søn.

”Det er første gang, at Nick føler rigtig forstået. Det særlige er, at faglighed og hjerte her går op i en højere enhed. Der er en medmenneskelighed, som gør en rigtig godt tilpas,” siger Katja Brygmann og peger på den markante forandring i hendes 21-årige søn.

”Min dreng er blevet en mand. Jeg kan mærke, at han har fået stor personlig styrke. I dag formår han at sætte sig mål, han har fået styr på sin økonomi, og han tager ansvar for sit eget liv.”

Udviklingen spiller også ind på mor-søn-relationen, hvor Nicks fodfæste skaber løsrivelse.

”Nick er blevet god til at sige fra overfor mig. Nu siger han med jævne mellemrum ’mor, jeg har styr på det.’”

At blive set som pårørende

En for Katja Brygmann nok så væsentlig dimension er, at der også er øje for hende som pårørende.

”Thomas (Gammelgaard, red.) kan jeg sparre med, og han kan hjælpe mig med perspektiver. Som mor til et barn med diagnoser er det vigtigt, at jeg også guides til at følge min søns udvikling, og jeg sammen med dem, som nu er hans netværk, finder ud af, hvordan jeg bedst muligt støtter op om hans udvikling.”

Det er første gang, at Nick føler rigtig forstået. Det særlige er, at faglighed og hjerte her går op i en højere enhed. Der er en medmenneskelighed, som gør en rigtig godt tilpas.

Katja Brygmann, mor til Nick

Nærbillede af ung mand

SUF Nordsjælland

Bo-selv-tilbud med blik for fællesskab og særlig støtte. Målgruppen er unge/voksne i alderen 16 til 35 år med og uden diagnoser. 

Bliv klogere på SUF Nordsjælland