”Min selvstændighed bliver motiveret frem”

7.000 på kontoen

For Nick er målet, at han på sigt bliver så selvkørende, at han kan klare sig uden støtte. I den proces er det vigtigt, at han dagligt øver sig på at strukturere hverdagens opgaver og lærer at sætte sig mål, som skal indfries. For Nick kræver det, at han bliver mødt på en måde, hvor det ikke er dikterende krav.

”Jeg har brug for at blive motiveret til at gøre tingene, fx at få styr på mit fravær. Det er blevet meget mindre i den tid, som jeg har været her. Thomas ringer til mig kl. 7 om morgenen, så jeg bliver vækket.”

Nick ved, at han ikke skal blive ved med at have en socialkonsulent, som sørger for, at han kommer op om morgenen og får gjort sine ting. Endnu er det nødvendigt, men hvorfor Nick har fået mobiliseret lydhørhed, i stedet for at gå i baglås, har han ikke et entydigt svar på. Men meget af det handler om tillid.

”Jeg har altid en oplevelse af, at Thomas lytter til mig. Jeg ved, at jeg kan stole på ham. Samtidig kan jeg også høre på ham, hvis han mener, at der er noget, som jeg skal rette op på,” siger Nick, der finder stor personlig tilfredsstillelse i, at han har lært at sætte sig mål. Det tydelige eksempel på den udvikling hænger på væggen i Nicks lejlighed. En stor fladskærm.

”Førhen har jeg aldrig kunnet spare mere end 2.000 kroner op. Nu fik jeg sparet 7.000 op og købt den skærm, som jeg har drømt om,” siger Nick.

Det narrative blik

Ved siden af Nick sidder socialkonsulent Thomas Gammelgaard. Han siger ikke meget. Som enhver anden socialkonsulent i Den Sociale Udviklingsfond er hjørnestenen i hans tilgang til de unge en relationspædagogisk metode. Ikke forstået ud fra en låst metodetænkning men ud fra det tillidsfulde, nysgerrige og trygge rum, som opstår, når to mennesker bringes sammen og skal danne relation.

”Nick har ikke nødvendigvis brug for en masse ord. Nogle gange handler det også blot om, at han oplever, at vi er nærværende og har lyst til at lave noget sammen,” siger Thomas Gammelgaard.

I mødet med Nick oplever Thomas Gammelgaard samtidig, at den narrative metode har betydelig effekt.

”Det hjælper Nick, at vi bevidner hans succeshistorier og bruger dem, når han skal tage sit næste skridt.”

Nick er i gang med at få skabt sig en ny livsfortælling.

”For et par år siden var jeg meget bekymret for min fremtid på grund af mine diagnoser. Engang kunne jeg kun håndtere en ting ad gangen. Nu er der meget, som jeg kan holde styr på, og jeg har en oplevelse af, at det går fremad med min selvstændighed,” siger Nick.

Nicks mor, Katja Brygmann lægger ikke skjul på, at hun har gået med en bekymring for, hvad der skulle ske med hendes søn, den dag han blev 18 år.

”Hvad skal der blive af ham? Jeg frygtede, at der ikke ville være et sted for ham. Nick har altid haft to diagnoser, men det kræver, at man kender ham godt for at se hans problemer,” siger Katja Brygmann.

Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder på et socialpsykiatrisk botilbud. For et halvt år siden fulgte hun med sin søn, da han skulle op at besigtige SUF Nordsjælland. Hun kiggede både på stedet som mor og fagprofessionel.

”Med det samme kunne jeg mærke, at det var det rette sted for Nick. De spottede på ingen tid, hvem Nick var, de var rolige, og jeg kunne mærke, at jeg som mor trygt kunne overlade Nick til dem,” siger Katja Brygmann.

Mærkbare resultater

Hele tiden oplever hun bevægelser i sin søn.

”Det er første gang, at Nick føler rigtig forstået. Det særlige er, at faglighed og hjerte her går op i en højere enhed. Der er en medmenneskelighed, som gør en rigtig godt tilpas,” siger Katja Brygmann og peger på den markante forandring i hendes 21-årige søn.

”Min dreng er blevet en mand. Jeg kan mærke, at han har fået stor personlig styrke. I dag formår han at sætte sig mål, han har fået styr på sin økonomi, og han tager ansvar for sit eget liv.”

Udviklingen spiller også ind på mor-søn-relationen, hvor Nicks fodfæste skaber løsrivelse.

”Nick er blevet god til at sige fra overfor mig. Nu siger han med jævne mellemrum ’mor, jeg har styr på det.’”

At blive set som pårørende

En for Katja Brygmann nok så væsentlig dimension er, at der også er øje for hende som pårørende.

”Thomas (Gammelgaard, red.) kan jeg sparre med, og han kan hjælpe mig med perspektiver. Som mor til et barn med diagnoser er det vigtigt, at jeg også guides til at følge min søns udvikling, og jeg sammen med dem, som nu er hans netværk, finder ud af, hvordan jeg bedst muligt støtter op om hans udvikling.”