Selvom misbrugsproblematikker går i igen på tværs af afdelingerne i SUF, så hører det til et af de områder, som er særligt svært at afdække, Det viser de såkaldte progressionsmålinger, som foretages hvert år i SUF. Her giver dem, som er indskrevet, svar på en lang række af spørgsmål omkring deres liv.  

Og sagen er, at det for mange er vanskeligt at erkende, at de rent faktisk har et problem med for eksempel stoffer eller alkohol. I den seneste årsrapport svarede 87 procent af de indskrevne borgere, at de ikke har et alkoholmisbrug, mens 77procent svarede, at de ikke har et stofmisbrug.  

Men bag disse data gemmer sig et langt større mørketal. 

– Det er helt indiskutabelt, at virkeligheden ser markant anderledes ud end det, som tallene viser. Hos os er virkeligheden, at 95 procent af dem, vi får ind, har et misbrug i kombination med en eller flere psykiske udfordringer. Derfor skal vi finde nye veje, som kan hjælpe selverkendelsen på vej, siger Pia Henriksen, afdelingsleder, SUF Syd, der er godkendt som misbrugsbehandlingstilbud efter Servicelovens § 101. 

Ud med ’misbrug’  

Her har man kigget nærmere på den måde, man taler med de unge om deres eventuelle misbrug, og det er netop ved selve benævnelsen, at Pia Henriksen gør holdt. 

– Ét er, at det i sig selv kan være en stor overvindelse at skulle tale om et misbrug. Noget andet er, at ordet ’misbrug’ er problematisk, fordi der allerede her ligger en antydning af en definition, som mange af vores unge ikke bryder sig om at spejle sig i, siger Pia Henriksen, som oplever, at unge, der bliver mødt med spørgsmålet ’har du et misbrug’, føler sig stigmatiserede alene ved ordlyden. 

Ind med ’forbrug’ 

I SUF Syd er man derfor begyndt at udskifte ’misbrug’ med ’forbrug’, som taler mere direkte ind i den situation, som den unge eller voksne befinder sig i. 

– Et spørgsmål som ’hvordan er dit forbrug af alkohol?’ har en helt anden klang end ’misbrug’, siger Pia Henriksen og fremhæver, at flere af dem, der bliver indskrevet i SUF, ikke nødvendigvis tænker, at deres forbrug af alkohol eller stoffer er hverken skadeligt eller unormalt, fordi de måske har været en del af en ungdomskultur, hvor der er blevet drukket tæt og eksperimenteret med stoffer.  

– Problemet er bare, at hvor det for nogle unge er en periode, de skal igennem, hvorefter de standser op, så fortsætter mønsteret hos en sårbar gruppe unge, der oplever, at alkoholen eller stofferne kompenserer for noget, der er svært. Derfor definerer de sig ikke som misbrugere, men det understreger blot vigtigheden af, at vi spørger ind til problemet på en anden måde, siger Pia Henriksen.  

Skæv til Norge 

Hun nævner, at hvor man i Danmark taler om ’misbrugssamtaler’, så taler man i et land som Norge om ’trivselssamtaler’. 

– Det kan vi lære noget af, fordi det blandt andet føjer den dimension til, at vi forholder os nysgerrige til, hvad det er, som alkoholen eller stofferne har kunnet gøre for den unge, og hvad vedkommende har af håb og drømme. Det skaber en mere åben og ligeværdig samtale, som gør, at den unge tør give en ærlig fremstilling af sig selv og sit forbrug af alkohol eller stoffer, siger Pia Henriksen, der oplyser, at sproget i fremtidige progressionsmålinger om misbrug, vil blive rettet til, så mørketallet kommer frem i lyset.