SUF Nyheder

Banebrydende tilbud til unge med autisme og spiseforstyrrelse

apr 8, 2022

Helt nyt botilbud - BOAS Villa, hvor sammenhængen mellem autisme, spiseforstyrrelse og ’forstyrret spisning’ er i fokus

Gennem årene har man i SUF’s BOAS-afdelinger, som arbejder med unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse, oplevet et stigende antal henvendelser fra kommuner, som står med borgere med autisme, men som også kæmper med spiseforstyrrelse.

Det gøres der nu noget ved. BOAS Villa er netop åbnet i Taastrup. Et botilbud, der henvender sig specifikt til unge og voksne i alderen 16 – 40 år med autisme og en spiseforstyrrelse.  

– Der har manglet et helhedsorienteret tilbud, hvor fokus ikke kun er på spiseforstyrrelsen eller autismediagnosen, men på samspillet mellem autismen og spiseforstyrrelsen, siger Alexandra Huszar, leder af BOAS Villa.  

Alexandra Huszar bliver for fremtiden leder af BOAS Villa, og hun har været med til at skabe rammerne om den kommende afdeling, hvor man ikke kun opererer i det diagnostiske felt mellem autisme og spiseforstyrrelse, men også taler om ’forstyrret spisning’. 

– Det er velkendt, at autisme er forbundet med sanseforstyrrelser, hvilket kan medføre forstyrret spisning, når smag, lugt, konsistens og udseende udfordrer sanserne. Ligesom angst, depression osv. kan være følgetilstande til autismen, så oplever vi tilsvarende, at spiseforstyrrelse kan være en følgetilstand, der opstår, når belastningerne bliver for store, og den unge bliver udfordret i sin spisning som følge af sanseforstyrrelser. Sammenhængene er indviklede og det understreger blot, at der ofte er tale om et komplekst billede, som stiller krav om en mere flerstrenget indsats, siger Alexandra Huszar.

Eksperterne bakker op

BOAS Villa står på skuldrene af nogle af de mange kompetencer, som er blevet gjort i SUF’s øvrige BOAS-afdelinger, siden den første afdeling åbnede i 2005. I dette ligger en understøttende udviklingsindsats, som blandt andet trækker på en autismepædagogisk indsats, arbejde med sansestimulering, struktureret spisning, kognitiv terapi og relationsarbejde. Samtidig ønsker BOAS Villa at etablere et kontinuerligt samarbejde med Center for Spiseforstyrrelse og med Psykologisk Ressource Center, hvor man hilser det nye tilbud velkomment.

– Krydstilstanden mellem spiseforstyrrelse og autismespektret er særdeles kompleks. Unge med både autisme og spiseforstyrrelse har ofte været indlagt i psykiatrien, og de har dermed en erfaring, der siger ’jeg er forkert’. Derfor er der brug for målrettede tilbud, hvor den unge oplever, at han eller hun ikke gør noget forkert, og hvor der samtidig bliver etableret et fællesskab, som gør, at de unge får brudt med den isolation, de ofte befinder sig i, siger Kirsten Callesen, psykolog med speciale i autismeområdet, Psykologisk Ressource Center.  

BOAS Villa er godkendt efter Servicelovens § 66, stk. 1 nr. 6 samt §107. For at blive indskrevet i BOAS Villa skal den unge eller voksne være tilknyttet et behandlingstilbud eller blive det i forbindelse med indflytning.

{

Krydstilstanden mellem spiseforstyrrelse og autismespektret er særdeles kompleks. Unge med både autisme og spiseforstyrrelse har ofte været indlagt i psykiatrien, og de har dermed en erfaring, der siger ’jeg er forkert’.

Alexandra Huszar
afdelingsleder, BOAS Villa

Mere SUF nyt

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

I over tyve år har bostedet SUF Stranden faciliteret årlige møder, hvor pårørende deler erfaringer og får professionel vejledning. – Det kan medvirke til progression i indsatserne, siger Mads Hedegaard Richmond, afdelingsleder, SUF Stranden

”Så kan du blive gammel her”

”Så kan du blive gammel her”

Udbrændthed og stresssygemeldinger havde skubbet skolelæreren Camilla Guldager Troelsø ud på kanten af arbejdsmarkedet. I dag har hun fundet sit andet arbejdsliv som fleksjobber hos BOAS Mentor

”Hjemlighed er et helle midt i kaos”

”Hjemlighed er et helle midt i kaos”

Psykisk sårbare, som er indskrevet i et §107-tilbud, presses fra mange sider. I BOAS Taastrup søger de at skabe tryghed og ro ved hjælp af en af deres kerneværdier

Gården – et helt nyt tilbud under SUF Sydsjælland

Gården – et helt nyt tilbud under SUF Sydsjælland

omdrejningspunkt slår SUF Sydsjælland nu dørene op for et tilbud, hvor en landejendom med selvstændige boliger og socialfaglige nøglepersoner bliver den sociale træningsbane for fire sårbare unge. Netop nu sammensættes den kommende personalegruppe

SUF Holstebro udvider med botilbud  

SUF Holstebro udvider med botilbud  

Vores vestjyske afdeling er netop blev godkendt til §§66 og 107. Det betyder helt nye ydelser til særligt sårbare unge med komplekse udfordringer