Forskning løfter sundheden i SUF-afdeling

Sundhed er en svær størrelse i det sociale arbejde, hvor sandheder og holdninger stikker i alle retninger. I BOAS Frederiksberg har man gennem deltagelse i et forskningsprojekt fundet en bedre vej

”Flødesovsen udkrystalliserer vores konstante sundhedsfaglige dilemmaer.”

Eller sådan var det indtil for kort tid siden hos BOAS Frederiksberg, der er et botilbud for unge med Autismespektrumforstyrrelse.

 

Der var de socialkonsulenter, som ikke ønskede de dårlige fedtstoffer på bordet. Der var omvendt dem, som fra et mere bredt sundhedsperspektiv betragtede flødesovsen som en hjælpsom motivationsfaktor, der kan få unge til at vælge måltidsfællesskabet til i stedet for junk food.

- Du er altid i pædagogiske dilemmaer, og inden for sundhed er der ekstra meget på spil.  Alle har et forhold til sundhed, og der verserer så mange og divergerende opfattelser, siger Krista Naver, afdelingsleder BOAS Frederiksberg.

 

Ja tak til forskning

Derfor var afdelingslederen også hurtig til – sammen med to andre SUF-afdelinger – at slå til, da det for to år siden blev muligt at blive en del af et aktionsforskningsprojekt under Statens Institut for Folkesundhed.

- Vi arbejder generelt videnbaseret, og derfor var det en rigtig god mulighed at få forskning koblet på, siger Krista Naver og hæfter sig ved aktionsforskning som metode, hvor der hele tiden foregår en vekselvirkning mellem teori og afprøvelse i praksis.

- Det gode ved aktionsforskningen er, at den kan informere og sætte vores praksis i perspektiv. Den har bidraget til at kaste lys over det udfordrende i at ændre praksis, siger Krista Naver om forskningsprojektet, som nu er afsluttet.

 

- Vi har opnået et fælles fokus, som er videnbaseret, og som ikke bare bunder i, hvad hver enkelt tænker om og kan referere til af undersøgelser om fx olivenolie som sund eller usund, fremhæver hun.

 

Hvad er aktionsforskning?

Aktionsforskning indebærer forskernes direkte engagement i sociale forandringsprocesser, fx i lokalsamfund, institutioner eller virksomheder. I skandinavisk sammenhæng foregår aktionsforskning ved, at forskeren vælger en deltagerrolle i stedet for en observatørrolle. Gennem forskningens forløb ydes dermed et bidrag til ønskede sociale forandringer (aktionsaspektet) og vindes ny indsigt i sociale sammenhænge (forskningsaspektet).

Kilde: Den Store Danske

 

 

Diskussion på højere niveau

Med det afsæt er det lykkedes at få skabt en ny praksis for, hvordan man arbejder med sundhedsfremme på BOAS Frederiksberg, som er forankret i en fælles viden.

- Hvis ikke der er et fælles videngrundlag, så kan sundhed stikke i alle retninger og blive meget subjektivt. Nogle tager afsæt i motion, nogle i søvn og andre i kost. Gennem 10 år har vi diskuteret sundhed i afdelingen, og nu gør vi det på et mere kvalificeret niveau.

De centrale nedslag

Hos BOAS Frederiksberg har man i forskningsprojektet arbejdet med sundhed i personalegruppen for at opnå en forankret fælles faglig tilgang og kultur, som kan bæres videre til de unge. Det betyder bl.a., at man har fokuseret på spørgsmålene:

 

  • Hvad er sundhed for dig?

  • Hvordan er vi rollemodeller?

  • Hvordan inddrager vi bedst muligt de unge i sundhedsfremmen?

 

Derudover blev det besluttet at indgå en såkaldt social kontrakt. Her forpligter medarbejdergruppen sig til at være loyal overfor de fælles beslutninger, der bliver taget, og hvor der er udsagn om, hvordan man bedst muligt fremmer sundheden i afdelingen.

- Loyaliteten overfor fælles beslutninger burde være en selvfølge og er det også på mange andre områder – men sundhedsfremme er alle vegne, og det har for os krævet en skærpet bevidsthed om vores praksis for at få en mere fælles faglig tilgang i vores hverdagspraksis, siger Krista Naver.

- I praksis betyder det, at vi ikke længere skal diskutere flødesovsen. Nu tilslutter alle sig, at vi finder et sundere alternativ , fordi vi har diskuteret de dilemmaer, som den indeholder. Vi har simpelthen fået nemmere ved at hjælpe hinanden med at få øje på mulighederne for sundhedsfremme.

 

Nu er det de unges tur

For BOAS Frederiksberg har det været uvant at deltage i et projekt, der har været så orienteret om personalegruppen, da udvikling i SUF oftest starter med inddragelsen af de unge. Men Krista Naver ser, at det har været givet godt ud.

- Vi har nu et rigtig godt fundament for i endnu højere grad at arbejde med sundhedsfremmen blandt vores unge, siger Krista Naver og fremhæver et væsentligt aspekt.

- Megen snak om sundhed og livsstil  kan vække skyld og skam. Det er vigtigt, at vi får fat i en motivation, som er båret af mening og lyst.

 

Om Projekt Sundhed

Projekt Sundhed er et aktionsforskningsprojekt gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Projektet har kørt i Den Sociale Udviklingsfond (SUF) i 2019-2020 og involveret de tre afdelinger SUF Stranden, BOAS Mentor og BOAS Frederiksberg. Projektet har til formål at fremme sundheden hos unge indskrevet i SUF og udvikle sundhedsfremmende kompetencer.

Nyheder