Nyere opdagelser af piger og kvinder med autisme kalder på et fagligt revideret blik på autismen, sådan som den kommer til udtryk på tværs af kønnene, mener Kirsten Callesen, psykolog med speciale i autismeområdet     

For så vidt er Kirsten Callesen ikke overrasket. Gennem de seneste 15 år har psykologen med speciale inden for autismeområdet talt om, at autisme blandt piger og yngre kvinder tager sig markant anderledes ud end autismen hos drenge og mænd, der hidtil har været den gruppe, som har repræsenteret den gængse autismeforståelse.

– Dét, som vi har set i de seneste år, er et skifte inden for ikke mindst psykiatrien, hvor man er blevet opmærksom på, at autismen hos pigerne ikke ligner den, man i mange år har troet var autisme. Tidligere har autismeudredninger i høj grad været lagt an på en drengeprofil. Men sagen er, at pigerne og drengene kan bone meget forskelligt ud på de samme symptomer. Det har udfordret den traditionelle forståelse af, hvad autisme er, og derfor ser vi nu en stor gruppe yngre kvinder, der omsider er blevet udredt for en autisme, som for manges vedkommende har givet store udfordringer gennem deres opvækst, siger Kirsten Callesen, psykolog, Psykologisk Ressource Center. 

De hyperanalytiske 

Hun giver på et overordnet niveau et billede af, hvordan forskellene på autismen hos pigerne og drengene kan komme til udtryk.

– Hvor autismen hos drengene for eksempel viser sig ved, at de har svært ved at aflæse andres sociale signaler, så handler autismen hos pigerne om, at de registrerer signalerne, men de er i tvivl om, hvad de skal stille op med dem. Pigerne er hyperanalytiske og udfordrede på deres strategier, fordi de hele tiden forsøger at forholde sig til, hvordan de skal være sammen med deres veninder, eller hvilke forventninger der er til samvær her og nu. Pigerne prøver at analysere sig frem til svar og har vanskeligt ved at handle intuitivt, forklarer Kirsten Callesen og fremhæver, at omgivelserne ofte registrerer, at der er noget ved den pågældende pige, som er anderledes, men at det ikke tidligere er blevet tolket som autisme.

– Typisk har man sluttet, at pigen blot var introvert, og at det ikke havde noget med autisme at gøre, eftersom hun jo har veninder og begår sig socialt. Man har ikke forbundet deres problematiske adfærd eller forpinthed med autisme, fordi man slet ikke har overvejet, at det kunne være det, der var på spil, siger psykologen.   

Og tiden går

Ifølge Kirsten Callesen har det haft den konsekvens, at mange piger med autisme er gået gennem folkeskolen og fortsat på eksempelvis gymnasiet, og i al den tid har deres hyperanalytiske interaktion med omverdenen tæret mere og mere på energi og resurser, hvilket har skabt yderligere udfordringer.     

– Mange piger med autisme udvikler komorbiditet (flere diagnoser er til stede samtidig hos en person, red.) i teenageårene for at tåle deres liv, siger Kirsten Callesen og peger på, at pigernes hyperanalytiske tilgang i mange tilfælde åbner for en stor sårbarhed.

– Det er en sårbarhed, som kan føre til negativ egentale og sidenhen til angst, spiseforstyrrelse og andre problematikker, der egentligt er adskilt fra selve autismen. Det er en dominoeffekt, hvor den ene udfordring fører til den næste, og hvor de yngre kvinder gradvist bliver mere og mere stressede og kæmper med et lavt selvværd.    

Intuitiv faglighed

Af samme grund er det efter Kirsten Callesens mening altafgørende, at fagpersoner så tidligt som muligt bliver dygtige til at gå ind og spotte de piger, som viser tegn på autisme.

– Hvis ikke vi på et tidligt tidspunkt får kompenseret piger med autisme, så risikerer de at blive rigtig dårlige, og så sker der det, som vi desværre ser i disse år, nemlig at de først bliver udredt i 18-20 årsalderen, når de har fået det, som man inden for psykiatrien kalder ‘væsentligt nedsat funktionsniveau’, siger Kirsten Callesen, der mener, at det, som mange fagpersoner i disse år skal se i øjnene er, at autisme favner bredere, end man tidligere har antaget.

– Som fagperson er det vigtigt, at du skærper dit faglige, kliniske blik og ikke mindst din faglige intuition, når du sidder over for en pige med autisme. Simpelthen fordi hendes udfordringer er nogle andre end drengenes, slutter Kirsten Callesen. 

Alle indskrivninger i 2023 var kvinder hos BOAS Nørrebro. Afdelingsleder Eva Garde, peger på vigtigheden af ny forskning, som kan understøtte den socialfaglige praksis

Hos BOAS Nørrebro, der er et botilbud for unge og voksne med autisme og forskellige tillægsdiagnoser, behøver afdelingsleder Eva Garde ikke granske indskrivningstallene for 2023 ret længe for at bekræfte den tendens, som netop nu slår bredt igennem.

– Samtlige af de indskrivninger, vi fik i 2023, var yngre kvinder med en autismediagnose, hvilket må siges at være en markant forandring i indskrivningerne, siger hun og uddyber:

– Tidligere havde vi en kraftig overvægt af unge mænd, men nu er det altså de unge kvinder, som vi får ind. Det er ikke fordi, der er færre drenge i dag, som får stillet en autismediagnose. Det skyldes ene og alene, at man i dag er blevet bedre til at spotte de unge piger.

Under radaren

Eva Garde, der trækker på mere end 20 års socialfaglig erfaring, mener selv, at pigerne har været bedre til at gå ”under radaren” i autismeudredningerne.

– Mit indtryk er, at pigerne har været gode til at camouflere deres vanskeligheder, siger Eva Garde, som omvendt oplever, at der er stor forskel på, hvordan autismen kommer til udtryk blandt de unge piger og de unge mænd, når først de er indskrevet hos BOAS Nørrebro.   

– Generelt sætter de unge piger flere ord på deres udfordringer end de unge mænd. Samtidig får vi unge piger ind, for hvem mutisme (selektiv tavshed, red.) er en del af deres autismediagnose, hvilket betyder, at de stort set kun kommunikerer, hvis opmærksomheden fjernes fra dem selv. I det øjeblik kommunikationen drejer sig specifikt om dem, lukker de ned, fortæller Eva Garde.

Svær følelsesregulering

Udviklingen har også sat sit præg på den socialfaglige praksis hos BOAS Nørrebro.

– Flere af de unge piger kan have meget svært ved at følelsesregulere sig selv, og det betyder, at vi både skal ind og være på forkant med dem og samtidig have en parathed over for den støtte, de nu og her har brug form, siger Eva Garde og nævner som eksempel, at de unge piger kan give indtryk af fin trivsel i det sociale rum i fælleslokalerne for et par timer senere at blive hårdt ramt, når de er alene i deres lejlighed.

– Vi arbejder kognitivt med de unge piger, men i nogle tilfælde arbejder vi også narrativt, fordi de har nogle traumer, som de har lukket ned for i alle de år, hvor de er gået under radaren, siger Eva Garde, som med det samme understreger, at det samme kan gøre sig gældende for de unge mænd.     

Forskning påkrævet

Afdelingslederen glæder sig over, at forskningen nu har rettet opmærksomheden mod tendensen med de stigende antal kvinder med en autismediagnose.

– Det er helt afgørende, at tendensen bakkes op af forskning, som giver mulighed for en tidligere indsats, slutter Eva Garde.

BOAS Nørrebro

BOAS Nørrebro er et §107-tilbud for unge og voksne i alderen 18-40 år med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og tillægsdiagnoser såsom angst, OCD, ADHD og depression.