SUF Nyheder

SUF Holstebro udvider med botilbud  

jan 4, 2024

Vores vestjyske afdeling er netop blev godkendt til §§66 og 107. Det betyder helt nye ydelser til særligt sårbare unge med komplekse udfordringer

I én af SUF’s ældste afdelinger har de netop nu gang i en rivende udvikling. Foruden et navneskift fra SUF Midt/Vest til SUF Holstebro er afdelingen blevet godkendt til §§66 og 107.  

Det betyder, at SUF Holstebro inden længe bliver et botilbud for unge mellem 16 og 40 år med psykosociale vanskeligheder og andre komplekse udfordringer. 

– Med godkendelsen får vi nogle helt nye handlemuligheder, når det drejer sig om at hjælpe sårbare unge i retning mod et liv med størst mulig selvbestemmelse. Og for de omkringliggende kommuner er udvidelsen selvsagt ensbetydende med, at de kan række ud efter en samarbejdspartner med en årelang lokal forankring og nu altså også med en endnu bredere vifte af ydelser, siger Gitte Jensen, afdelingsleder, SUF Holstebro.          

Individuelt tilpasset 

I alt kommer SUF Holstebro fremover til at tilbyde ydelser efter fire paragraffer, som foruden §§66 og 107, også tæller de nuværende §§85 og 76, der omhandler bostøtte i eget hjem og efterværn. Men selvom der er forskel på paragrafferne, har Gitte Jensen ingen problemer med at pege på det, der bliver fællesnævneren for samtlige indsatser.     

– Dét, som vi til enhver tid er optaget af, er at få vores unge til at mestre eget liv. Diagnoser og andre problematikker hører selvfølgelig med til billedet, men hos os bestræber vi os på at lade disse faktorer træde i baggrunden, så vi får fokus på den enkeltes ressourcer. Det betyder, at vi gør en dyd ud af at lave individuelle forløb, som er nøje tilpasset den enkeltes udfordringer og mål, og hvor en fast kontaktperson hele tiden er til rådighed for den unge, fortæller Gitte Jensen og fremhæver, at mange af de unge, som SUF Holstebro gennem årene har haft indskrevet, i dag lever et liv i egen bolig, har taget en uddannelse og fået beskæftigelse.   

Bliver i bybilledet 

Den betydning, som den vestjyske SUF-afdeling har haft for mange unge, er samtidig medvirkende til, at flere af dem i ny og næ kigger ind til en kop kaffe og en snak på adressen i centrum af Holstebro. Og det vil de fortsat kunne gøre, pointerer Gitte Jensen. 

– Selvom vi er i gang med en udvidelse, så fastholder vi vores hovedadresse på Østergade lige midt i Holstebro. Vi ønsker at være let tilgængelige, hvad enten det er den unge, som kommer forbi til en snak eller den pårørende eller sagsbehandleren, som ønsker at blive klogere på, hvad vi tilbyder, siger Gitte Jensen.   

SUF Holstebro bliver godkendt til 1 plads efter §§ 66 og 107, og den lille størrelse er nøje gennemtænkt. 

{

– Vi har altid kunnet noget særligt i kraft af den nærhed, vi som mindre sted kan præstere. Den dimension vil vi fastholde, selv om vi udvider med botilbud, slutter Gitte Jensen. 

Mere SUF nyt

At preppe i et botilbud er en hårfin balance

At preppe i et botilbud er en hårfin balance

Tryghed, inddragelse og styring skal følges ad, når der gøres klar til en krisesituation i et bofællesskab for sårbare mennesker. I BOAS Taastrup har de fundet vejen

Verdenskongres dumper ind på Frederiksberg

Verdenskongres dumper ind på Frederiksberg

Under den 21. Verdenskongres for socialpædagoger blev BOAS Frederiksberg udvalgt som én af de socialpædagogiske arbejdspladser, der skulle give inspiration til de 600 deltagere fra hele verden

Fra ung klimaaktivisme til sårbarhed i en krisetid

Fra ung klimaaktivisme til sårbarhed i en krisetid

Når folkemødet om kort tid løber af stablen på Bornholm, er Den Sociale Udviklingsfond på programmet med to indslag, som begge har det til fælles, at de handler om de ’vilde tider’, vi lige nu befinder os i – krig, oprustning og en usikker verdensorden.

Derfor blev vi mesterlærefamilie

Derfor blev vi mesterlærefamilie

Lysten til i praksis at gøre en forskel for en sårbar ung eller voksen, er det, der driver vores mesterlærefamilier i SUF Syd. Her møder du en af dem – og vi kan sagtens bruge flere