SUF Nyheder

SUF Sydsjælland åbner nyt tilbud, som rimer på ro og natur

dec 16, 2025

En nyrenoveret landejendom – ”Gården” – er nu klar til at tage imod særligt sårbare unge med behov for intensiv støtte og et miljøskifte

Tilbuddet har været længe undervejs. Nu er det en realitet. ”Gården” er klar som et helt nyt tilbud under vores afdeling, SUF Sydsjælland, hvor vi arbejder med en sammensat gruppe af unge og voksne i sårbare livspositioner.

– Vi forventer os rigtig meget af vores nye tilbud, fordi det er skræddersyet til en særligt sårbar gruppe unge, der både har brug for intensiv socialfaglig støtte og et miljøskifte, siger Morten Bruun Pedersen, afdelingsleder, SUF Sydsjælland.

Ud i det grønne

Som navnet siger, har ”Gården” hjemme i en tidligere landejendom, der er beliggende lidt udenfor Vordingborg. Hen over de seneste par år har ejendommen gennemgået en omfattende renovering, så den i dag tæller fire selvstændige boliger – med eget køkken og bad – samt en række fællesfaciliteter. Dertil kommer drivhuse, små haver osv., som det er meningen, at de unge skal tage del i.

– Vi har at gøre med en gruppe unge, som både har brug for at kunne være alene, og samtidig have adgang til et fællesskab. På ”Gården” får de begge dele i en rolig ramme, hvilket er en forudsætning for, at de kan begynde at tage skridt i retning mod en tilværelse med øget livskvalitet og selvbestemmelse, siger Morten Bruun Pedersen.

Flere fagprofiler

På ”Gården” kommer de unge desuden til at møde en bredt sammensat personalegruppe, som tæller flere fagprofiler. Det er der en god grund til, pointerer Morten Bruun Pedersen.

– Om det er pædagogen, tømreren, den professionelle musiker eller nogle af de andre fagprofiler på ”Gården”, så vil vi gerne, at de unge møder autentiske voksne i de forskellige udviklingsrum, som vi etablerer, slutter afdelingslederen.

”Gården” er nu åben for indskrivninger.

{

Vi har at gøre med en gruppe unge, som både har brug for at kunne være alene, og samtidig have adgang til et fællesskab. På ”Gården” får de begge dele i en rolig ramme, hvilket er en forudsætning for, at de kan begynde at tage skridt i retning mod en tilværelse med øget livskvalitet og selvbestemmelse

Morten Bruun Pedersen,
afdelingsleder, SUF Sydsjælland

Mere SUF nyt

Hvad skal der til for, at du fungerer godt i dit job?

Hvad skal der til for, at du fungerer godt i dit job?

Spørgsmålet er essentielt for ledere, HR-folk og ansatte, der har psykiske udfordringer eller en diagnose. Sådan lød det fra Kamille Ebbe, regionsdirektør i Den Sociale Udviklingsfond, da hun på konferencen ”fra Stigma til Styrke” udfordrede virksomheders evne til rummelighed.

Jeg er her med min historie

Jeg er her med min historie

Julie har svært ved at se sig selv i det ideal, der klæber til at være en 30-årig i dag. Hun er diagnosticeret med skizofreni. – Det er vigtigt, at min og andre psykisk sårbares historie bliver fortalt, mener hun.

Birkmose er bekymret for styringskulturen

Birkmose er bekymret for styringskulturen

Til årets SIKON-konference om autisme talte psykolog og forfatter Dorthe Birkmose til en fyldt sal, om de ord, der snyder og ødelægger mennesker. Kathrine Klærke, kompetenceudvikler i SUF, lyttede med