TIlbage til forsiden

Vækstpark for Socialøkonomi

Socialøkonomisk erhvervspark i Aarhus

Vækstpark for Socialøkonomi i Aarhus er et samlingssted for iværksætteri, socialt entreprenørskab og nye veje til beskæftigelse. En 7.400 tusinde kvadratmeter stor erhvervspark, hvor virksomheder lejer sig ind. Her er IT-virksomheder, produktionsvirksomheder, konsulent- og servicevirksomheder. Ligeledes møder du start up’s, der er født ud af FN’s Verdensmål, og som arbejder med bæredygtige forretningsmodeller.

Vækstpark for Socialøkonomi drives af Den Sociale Udviklingsfond, og vækstparken er base for to af vores afdelinger, Special Minds Aarhus og IT-virksomheden Special Minds IT.

Værdi for lejere

Som lejer i Vækstpark for Socialøkonomi er der adgang til en række fælles ydelser som kantine, mødelokaler, reception og en ombygget lagerhal til sportshal, hvor der mulighed for alt lige frafodbold til bordtennis, floorball og badminton. Der er samtidig et netværk, hvor virksomhederne gensidigt bidrager til hinandens udvikling.

Vækstpark for Socialøkonomi, der ligger i Viby, har store grønne udearealer, som særligt i sommerperioden er ramme om frokosten.

Videnportal for socialøkonomien

Udover at være et kontorfællesskab har Vækstpark for Socialøkonomi et ønske om at bidrage til udviklingen af socialøkonomien og socialt ansvarlige virksomheder i Øst- og Midtjylland. Det gør vi gennem den digitale platform ”Socialøkonomisk Nyt”, hvor der er adgang til artikler og løbende debatter med virksomhedsledere, politikere, forskere osv. Tilsvarende er Vækstpark for Socialøkonomi ramme om events og foredrag, som bidrager til udviklingen.

Læs mere på: www.vaekstpark.dk 

Ung kvinde og mand i køkken

Kontakt os

Vil du høre mere?

Kontakt os gerne for nærmere information, eller udlejning af lokaler.

Lise Krukow Engedal
Daglig leder

Tlf.:   30 55 57 20
Mail: lke@specialminds.dk

Find os

Vækstpark for Socialøkonomi
Gunnar Clausens Vej 68
8260 Viby J

Vækstpark logo