TIlbage til forsiden

BOAS Nørrebro

Godkendt tilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelse og tillægsdiagnoser

Botilbud efter Servicelovens § 107 og §85

Et sted at høre til
– et sted at udvikle sig

Hos BOAS Nørrebro er vi et sted, hvor man oplever sig set og mødt som det menneske, man er. Vi ved, at tålmodighed og oprigtig interesse gør en reel forskel, og derfor prioriterer vi ro, nærvær og tid i hverdagen.

Vi er et botilbud til unge og voksne mellem 18 og 40 år med Autismespektrumforstyrrelser. Mange har samtidig udfordringer som angst, OCD, ADHD eller depression.

Uanset baggrund møder vi hvert menneske med respekt for deres historie og de erfaringer, de kommer med. Vi tror på, at udvikling sker bedst i trygge rammer, hvor der er mulighed for at tage små skridt ad gangen og finde sin egen rytme.

Derfor arbejder vi målrettet på at skabe en hverdag med støtte når der er behov, og frihed til at tage styring i eget liv i et tempo, der føles rigtigt for den enkelte.

Udgangspunktet for alle, der indskrives hos os, er en målrettet indsats mod øget selvstændighed. Vi arbejder systematisk med at styrke den enkeltes evne til at klare sig selv og med gradvist at løsne afhængigheden af forældre samt opbygge bæredygtige relationer til andre omsorgspersoner. Målet er, at den unge eller voksne bliver i stand til at flytte i egen bolig med et lavere støttebehov.

“Jeg har lidt af kronisk svær depression siden 10-årsalderen, og jeg var meget syg, indtil jeg var godt oppe i 20’erne. Hvis ikke jeg var kommet ind hos BOAS Nørrebro, var jeg aldrig kommet væk fra den tilstand, og det er heller ikke sikkert, at jeg havde været i live i dag.”

 

Tidligere indskrevet i BOAS Nørrebro

BOAS Nørrebro råder over 20 pladser efter Serviceloven §107 samt 2 §85-forløb, som primært anvendes i forbindelse med udskrivning og overgangen til en mere selvstændig hverdag. .

Dét, vi tilbyder – bolig, støtte og fællesskab

Vi tilbyder helhedsorienterede forløb, som altid matcher det enkelte menneskes behov og ressourcer. Allerede fra starten laver vi en grundig visitationsproces og en individuel handleplan, som vi løbende følger op på og justerer, så udviklingen giver mening og kan mærkes i hverdagen.

For at skabe en tryg og overskuelig ramme tilbyder vi:

  • lån af lejlighed under indskrivningen
  • mulighed for at bo i en lejlighed tæt på vores fælleslokaler på Nørrebro

Vi arbejder stille og målrettet med støtte og vejledning i ADL-færdigheder, så selvstændighed kan vokse i et tempo, der passer til den enkelte. Samtidig støtter vi i at finde sig til rette i sociale fællesskaber og i at skabe forståelse og accept af egen diagnose.

Hver ung eller voksen har 1-2 faste støttepersoner, som følger og støtter i at finde styrker og ressourcer i hverdagen. Vores medarbejdere har specialviden om autisme og tilstødende diagnoser, og vi tilbyder en fleksibel støtte:

  • mulighed for 24-timers rådighed, tilpasset behov
  • støtte fra tæt daglig kontakt til mere situationsbestemt støtte

Vi tilbyder både individuelle og fælles aktiviteter, hvor det sociale fællesskab og det meningsfulde indhold får lov at fylde.

Hverdagen er præget af fællesskab og genkendelighed, blandt andet gennem:

  • fællesspisning alle hverdagsaftener og frokost i weekenden hver lørdag og søndag

Hos BOAS Nørrebro støtter vi også i vejen videre mod uddannelse, erhvervstræning, flexjob og et godt frit fritidsliv. Vi samarbejder tæt med relevante parter som arbejdsplads, psykolog, psykiatri uddannelsesinstitution, familie og kommune.

Efter tre måneders indskrivning laver vi en skriftlig statusrapport, efterfulgt af halvårlige statusrapporter og opfølgende møder, så vi sammen kan sikre, at indsatsen hele tiden følger den enkeltes udvikling og behov.

Samtale mellem personer ved bord udendørs

Midt på Nørrebro – tæt på by og fællesskab

BOAS Nørrebro ligger centralt på Nørrebro i København i en rolig sidegade over for Assistens Kirkegård. Her er der kort afstand mellem beboernes lejligheder, fælleslokaler og personale, så der altid er let adgang til støtte og fællesskab.

Kontor og fælleslokale ligger i stueplan i en af vores fem opgange, og beboerne bor enten i samme bygning eller lige i nærheden. Alle lejligheder er beliggende i Husumgade, hvor vi også har fællesadresse.

Området er levende og samtidig trygt med gode muligheder i hverdagen. Der er kort til offentlig transport, indkøb, svømmehal, biograf samt Nørrebrohallen og Nørrebroparken, som vi ofte bruger til aktiviteter og fællesskab.

Fællesskaber som grundlag i BOAS Nørrebro

BOAS Nørrebro er arbejdet med fællesskaber en central del af vores pædagogiske tilgang og en naturlig del af hverdagen. Mange af vores beboere har erfaringer med social isolation og brudte fællesskaber. Derfor ser vi fællesskaber som både et mål i sig selv og som et vigtigt pædagogisk redskab. Fællesskaber skaber tilhørsforhold, identitet og mulighed for at deltage i et socialt liv på egne præmisser. Hos BOAS Nørrebro arbejder vi med fællesskaber på flere niveauer, så deltagelsen altid kan tilpasses den enkeltes behov og ressourcer.

Det store fællesskab

Det store fællesskab i BOAS Nørrebro danner rammen om hverdagen, særligt i vores fælleslokaler, hvor der er mulighed for samvær, aktiviteter og fælles måltider i trygge og strukturerede rammer. Her kan beboerne deltage i socialt samvær med støtte fra personalet – uden krav om aktiv deltagelse. Derudover tilbyder vi beboerdage, ture, ferier og fælles arrangementer – bl.a. på tværs af de øvrige BOAS-afdelinger i Den Sociale Udviklingsfond – som styrker relationer og fælles oplevelser.

Mindre og mere målrettede fællesskaber

Vi arbejder samtidig med mindre og mere overskuelige fællesskaber, fx interessebaserede grupper og små pædagogisk tilrettelagte fællesskaber, hvor sociale relationer kan udvikles i et trygt tempo. Spontane fællesskaber mellem beboere understøttes og får plads som en naturlig del af det sociale liv.

Fællesskaber uden for BOAS

Hos BOAS Nørrebro støtter vi også beboernes deltagelse i fællesskaber uden for vores rammer, fx fritidsaktiviteter og lokale tilbud. Relationer til familie og venner prioriteres højt og understøttes gennem pædagogisk støtte, så de kan vedligeholdes og udvikles.

Digitale fællesskaber

Digitale fællesskaber og sociale platforme er en naturlig del af beboernes sociale liv og giver mulighed for at indgå i relationer på egne præmisser, ofte med større forudsigelighed og færre sociale krav end fysiske møder. For mange fungerer det som en tryg ramme for at dele interesser, opbygge relationer og udvikle sociale kompetencer.

Et fællesskab med plads til den enkelte

Samlet set arbejder vi hos BOAS Nørrebro for at skabe fællesskaber, der er trygge, meningsfulde og tilpasset den enkelte – med fokus på deltagelse frem for krav.

Til unge og pårørende

Er du ung, voksen eller pårørende, har du sikkert mange spørgsmål om, hvordan det er at være indskrevet hos BOAS Nørrebro, og hvordan man kommer i betragtning til en plads. Her har vi samlet lidt information om processen, så du får et overblik over, hvordan det foregår.

indskrivning sker gennem din sagsbehandler i hjemkommunen, og det er kommunen, der vurderer, om der er grundlag for et §107-tilbud. En godkendelse betyder dog ikke automatisk, at man får en plads hos os, da der også kan være andre tilbud, som vurderes relevante.

Hvis sagsbehandleren vurderer, at BOAS Nørrebro er det rette sted, kontakter kommunen os, og vi indkalder derefter til et for møde og en visiterende samtale. Herefter afklares det videre forløb i tæt dialog.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp til at forstå processen – vi guider gerne videre i det, der kan virke uoverskueligt.

Eva Garde, afdelingsleder BOAS Nørrebro

Mobil: 30 84 46 02
Mail: ehg@suf.dk

Samtale mellem personer ved bord udendørs

Cases

Stock foto af kvinde med ryggen til, stående ved skovsø

Stadig flere piger og yngre kvinder får stillet en autismediagnose

Nyere opdagelser af piger og kvinder med autisme kalder på et fagligt revideret blik på autismen, sådan som den kommer til udtryk på tværs af kønnene, mener Kirsten Callesen, psykolog med speciale i autismeområdet.

Resultater og dokumentation

På tværs af alle afdelinger i Den Sociale Udviklingsfond arbejder vi systematisk med progressionsmåling, dokumentation og resultater. Vi måler for at kvalificere hver enkelt indsats og skabe synlighed om vores effekt – til gavn for vores egen udvikling og vores samarbejdspartnere.

Medarbejdere

Eva Hvalsøe Garde

Leder

Pædagog

Efteruddannelse
Efteruddannelse i kognitiv terapi og pt. i gang med diplomuddannelse i ledelse.

Tidligere erfaringer
Mange års erfaring inden for Autisme Spektrum Forstyrrelse og tillægsdiagnoser bl.a. på døgninstitution og specialskole samt solistprojekt.

Ansat siden 2003

Send sikker mail

Jesper

Socialkonsulent

Pædagog

Efteruddannelse
Påbegyndt diplomuddannelse i Ledelse, efteruddannelse i kognitiv terapi og metoder.
VITA instruktør/konsulent fra Psykologisk Ressourcecenter 2020.

Tidligere erfaringer
Mange års erfaring inden for Autisme Spektrum Forstyrrelse og tillægsdiagnoser - blandt andet som hjemmevejleder.

Ansat siden 2014

Send sikker mail

Anders

Socialkonsulent

Pædagog

Efteruddannelse
Specialkursus i Autisme Spektrum Forstyrrelse samt efteruddannelse i Kognitiv terapi og metoder.

Tidligere erfaringer
Mange års erfaring inden for Autisme Spektrum Forstyrrelse og tillægsdiagnoser fra specialskole

Ansat siden 2013

Send sikker mail

Tobias

Socialkonsulent

Pædagog

Efteruddannelse
Efteruddannelse i Kognitiv terapi og metoder

Tidligere erfaringer
Flere års erfaring inden for Autisme Spektrum Forstyrrelse og tillægsdiagnoser - blandt andet fra døgninstitution med omsorgssvigtede børn og unge samt støttepædagog med særligt fokus på børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse

Ansat siden 2015

Send sikker mail

Arne-Marius

Socialkonsulent

Pædagog

Efteruddannelse
KA i didaktik (materiel kultur) i 2017.

Ansat siden 2018.

Send sikker mail

Ida

Socialkonsulent

Psykomotorisk terapeut.

Tidligere erfaringer
Flere års erfaring med unge med autisme og tillægsdiagnoser i hhv. psykiatrien og botilbud.

Ansat siden 2019.

Send sikker mail

Marc

Socialkonsulent

Pædagog

Efteruddannelse
Coach i Mindjuice

Tidligere erfaringer
Tidligere erfaring indenfor børne- og unge psykiatri på behandlingshjem i København.

Ansat siden 2020

Send sikker mail

Anne

Socialkonsulent

Efteruddannelse
Bachelor i Uddannelsesvidenskab fra Aarhus Universitet.
Kandidat i Pædagogisk Psykologi fra Aarhus Universitet

Tidligere erfaringer
Rehabilitering af mennesker med spiseforstyrrelser samt andre diagnoser/problematikker på bosted i København.

Ansat siden 2020

Send sikker mail

Nadia

Socialkonsulent

"Pædagog

Efteruddannelse
Mentaliseringsbaseret pædagogik
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Traumebevidst tilgang
Systemiske og narrative metoder
Konflikthåndtering og affektregulering
Miljøterapeutisk arbejde

Tidligere erfaringer
Relationsarbejde
Mentalisering og følelsesregulering
Struktur og stabilitet i hverdagen
Tværfagligt samarbejde
Struktur og stabilisering Send sikker mail"

Yuki

Socialkonsulent

Pædagog

Tidligere erfaringer
Over 12 års erfaring fra skole- og fritidsområdet i både special- og almenregi med børn og unge med autisme, ADHD og tillægsdiagnoser.
Erfaring fra herbergsområdet med voksne med komplekse sociale problemstillinger og psykiske udfordringer.

Send sikker mail

Sådan dokumenterer vi

Tegning af ung og socialkonsulent

Dokumentation i BOAS Nørrebro

Løbende dokumentation er et vigtigt styringsværktøj for både beboeren og vores samarbejde med sagsbehandleren. Dokumentationen tydeliggør mål og viser udviklingsvejen for det enkelte menneske, og i samarbejdet med kommunen er det med til at sikre de rette rammer om indsatsen. Gennem de såkaldte progressionsmålinger søger vi samtidig at afdække tendenser og udfordringer, som kalder på socialfaglige justeringer og nye metoder.  

I BOAS Nørrebro har vi fokus på brugerinddragelse, og det gælder også i dokumentationsarbejdet. Gennem personlig inddragelse i de mål, som beskrives for den enkelte beboer, er det vores erfaring, at den unge eller voksne opnår styrket ejerskab for egen udvikling, hvilket er afgørende for at opnå resultater.

 

Dokumentationen i BOAS Nørrebro forløber således:

  • de første tre måneder tager vi udgangspunkt i delmålene fra den første handleplan.
  • efter 2,5 måneders indskrivning udarbejdes den første halvårsstatus i et samarbejde med beboeren, hvor fokus er på ressourcer og nye delmål.
  • der dokumenteres delmål hver uge under indskrivningen.
  • der udarbejdes delmål af 2-6 måneders varighed, hvor indsatsen løbende vurderes, og delmålene justeres undervejs. Dette sker gennem løbende progressionsmålinger.
  • vi laver desuden målinger på vores indsatser på tværs af SUF-afdelingerne, for at sikre udvikling på tværs inden for vores dokumentation.
  • statusmøder med sagsbehandler afholdes hvert halve år eller efter kommunens ønsker.
  • afsluttende statusrapport og afsluttende progressionsmåling. 
BOAS Nørrebro stemningsbillede

Jeg ser mig selv som en socialfaglig altmuligmand

At være socialkonsulent er i høj grad en stillingsbetegnelse, hvis indhold man selv er med til at definere, mener Arne-Marius Skogås, socialkonsulent i BOAS Gruppen.

Visitation og Priser

Visitation sker ved henvendelse til tilhørskommunen. Kommunen retter henvendelse til BOAS Nørrebro, som herefter indkalder til visiterende samtale.

Visitationen i Boas Nørrebro tager udgangspunkt i en grundig gennemgang af den kommende beboers støttebehov under en visitationssamtale. Vi præsenterer en samarbejdsaftale, som præciserer, hvad et botilbud hos Boas Nørrebro indbefatter. Efterfølgende indgås aftale om indskrivning, og der udarbejdes kontrakt. Den kommende tremåneders-handleplan udarbejdes på baggrund af visitationssamtalen og godkendes af både beboer og sagsbehandler.

Priser

Boas Nørrebro har faste priser som fremgår af tilbudsportalen, men der kan laves aftaler om ekstra individuel støtte efter behov.

Priser tager altid udgangspunkt i den konkrete opgave og beror derfor på et individuelt tilpasset tilbud.

Se vores tilbud på: 

Kontakt

BOAS Nørrebro

Husumgade 38, st
2200 København N

Tlf.: 60 40 46 26
Mail: boas-norrebro@suf.dk

Leder Eva Hvalsøe Garde
Tlf.: 30 84 46 02

Find os på Google maps linkbillede
Mennesker taler sammen i køkken