En del af Selveje Danmark

Den Sociale Udviklingsfond er en del af brancheforeningen Selveje Danmark. Her deler vi værdifællesskab med næsten 300 selvejende non-profit organisationer, der arbejder inden for velfærdsområdet. I tæt samarbejde med den offentlige sektor løfter de selvejende organisationer centrale samfundsopgaver for nogle af de mest udsatte borgere.

I Selveje Danmark er vi en del af fællesskab, der arbejder for fælles kvalitetsudvikling, stærke faglige standarder og varetagelse af selvejets betydning for udviklingen af velfærdssamfundet.

Ung og socialkonsulent i sofa, taler sammen.

En stærk historie

De selvejende aktører står på skuldrene af en mere end 200 år lang historie. Det er aktører, som er startet af private ildsjæle, og som gennem tiden har skabt sociale tilbud, dagtilbud, plejehjem osv. som supplement til de offentlige tilbud.

Selveje Danmark sætter ord på selvejets kendetegn: Hvad betyder det at være selvejende

Mand taler med ung ude i det fri

Non-profit og det at være værdibåret er to centrale ord. Det vil sige, at et eventuelt overskud bliver i organisationen og anvendes udelukkende til udvikling af tilbuddene og støtte til borgerne. Selveje Danmark skriver om det: Hvad betyder det at være nonprofit

Mand taler med ung ude i det fri