Her er nogen, som jeg altid kan regne med
For unge som Josephine, Maddie og Peter, der som børn og unge har manglet en familie og et fodfæste i den normale verden, udgør det daglige fællesskab hos SUF Eremitterne byggestenene til at træde ud i et helt almindeligt liv med kæreste, venner, uddannelse og job
Jeg føler, at jeg her får den familie, som jeg ikke ellers har haft. Fællesskabet fylder det hul ud for mig, hvor andre unge har deres familier, som de bliver inviteret til at komme hjem og spise hos og være sammen med. Det giver mig et afsæt til verdenen udenfor.
Sådan siger 21-årige Josephine. I sommers afsluttede hun HF, og nu har hun et sabbatår, inden hun til sommer søger ind på medicinal biologi på universitetet. I fire år har hun været indskrevet hos SUF Eremitterne på Vesterbro i København. Om få måneder er hun flyveklar og tager hul på sit nye liv uden støtte.
– Selv om jeg forlader SUF Eremitterne, så ved jeg, at jeg altid kan komme og spise med eller ringe til min kontaktperson. Det er en stor og helt afgørende tryghed for mig – her er nogen, som jeg altid kan regne med.
De lærer normaliteten
Trine Egholm, leder af SUF Eremitterne i 21 år, sidder denne sene eftermiddag med ved bordet sammen med tre unge, der har skyndt sig fra uddannelse og job for at komme og tale om fællesskab. Afdelingslederen oplever som mange andre inden for det sociale område, at beskæftigelsesagendaen kan være så fremherskende ude i kommunerne, at det sociale og fællesskabet bliver nedtonet. Ikke desto mindre bliver SUF Eremitterne valgt til netop på grund af fællesskabet.
– En forudsætning for, at de her unge kan komme til at træde ud i den normale verdens fællesskaber – på uddannelser, arbejdspladser og i fritidslivet – er, at de her lærer, hvad normalitet er i samværet med andre, siger Trine Egholm.
I botilbuddet i det indre København med 32 pladser har Trine Egholm og hendes kolleger årene igennem lavet indsatser målrettet alt fra omsorgsvigtede unge til misbrugere og unge med svære psykiske problematikker. De unge bor i egen lejlighed med støtte eller i SUF Eremitternes såkaldte natoverbygninger, hvor der udover grundmodellen er fast personale i opgangen fra klokken 20.00 – 08.00. Det giver de unge strukturerede rammer med aftenværested, morgenmad og hjælp til at få skabt god søvnrytme.
Også ved jul, fødselsdage og andre højtider står SUF Eremitterne klar med en ramme med både omsorg, læring og tryghed:
– Mange af vores unge får ondt i maven, når julen nærmer sig. Hvor andre samles til højtiderne, så har de for mange gange oplevet at stå alene, siger Trine Egholm og fortsætter:
– Det er unge mennesker, som ofte er vokset op uden positive erfaringer med de helt basale livsrammer. Hvis vi er heldige, så kan de forlade SUF Eremitterne med en rar følelse, hvor de også har oplevet, hvad et fællesskab positivt kan gøre for dem.
En forudsætning for at de her unge kan komme til at træde ud i den normale verdens fællesskaber – på uddannelser, arbejdspladser og i fritidslivet – er, at de her her lærer, hvad normalitet er i samværet med andre
Trine Egholm, afdelingsleder SUF Eremitterne
Huen kom på
De tre unge om bordet lytter, og ordene vækker tydeligvis genklang. Hos SUF Eremitterne får de personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være i et fællesskab, hvor der altid er tryghed og omsorg, og hvor de bliver trygge ved de sociale spilleregler.
Som den sidste er Peter kommet ind ad døren. Han har i 12 år – med afbrydelser – været indskrevet hos SUF Eremitterne og har i dag mentorstøtte. Nu bor han for sig selv og er i gang med uddannelsen til værktøjsmager. Han kan om nogen skrive under på betydningen af at komme til et sted, hvor fællesskabet står helt centralt.
– Det er her, at jeg har lært, hvordan man gebærder sig sammen med andre. Når vi er sammen, så bliver der snakket, og du bliver behandlet som et menneske og ligeværdigt. Her er nogen, som du kan stole på, og som støtter dig.
Josephine smiler, fordi ordene rammer lige ned i det, som hun også mærker.
– Da jeg i sommers fik studenterhuen på, var det en enorm tryghed for mig at vide, at mine to kontaktpersoner var der til at give mig den på. Jeg vidste, at der er nogen for mig. Her under corona har andre deres familier at søge til. Hvis ikke jeg havde det her sted, ville jeg være sygt alene, siger hun.
Før var jeg bare sur
20-årige Maddie, der kommer direkte fra Det Fri Gymnasium, hvor hun er i gang med det sidste år på HF, har en fremtidsplan direkte rettet mod Journalisthøjskolen i Aarhus. For to år siden kom hun til SUF Eremitterne, og for hende er fællesskabet i afdelingen en træningsbane, hvor hun for første gang lærer, hvordan det er at være i et fællesskab.
– Før var jeg bare hende, som kæftede op og sagde min mening og var sur, hvis nogen mente noget andet end mig. Nu har jeg lært at lytte til andre og give plads. På den måde får jeg her de kompetencer, som jeg skal bruge for at være ude i verden, siger Maddie og fortsætter:
– Jeg ville slet ikke kunne begå mig socialt på skolen, hvis jeg ikke havde fået den læring i trygge rammer med højt til loftet.
De mange fællesskaber
Fællesskabet udspiller sig på mange planer hos SUF Eremitterne. Der er 1-1-fællesskabet med socialkonsulenten, som er til rådighed døgnets 24 timer. Fem dage om ugen er der aktiviteter med alt fra køkkenskole, fællesspisning, lektiehjælp og klatring i Sydhavnen.
– Fællesskabet og aktiviteterne udgør også en daglig ramme for dem, der endnu ikke er i gang med uddannelse og job. Det giver dem en struktur og noget at stå op til hver dag, siger Trine Egholm.
Peter kommer med en indskydelse:
– Det er jo ikke kun fællesskabet, som vi har hos SUF Eremitterne. Vi får også hjælp til at indgå i fællesskaber ude i verden til fx fritidsaktiviteter, på uddannelse osv.
Alt andet end institution
De unge har været andre steder, hvor fællesskabet var alt andet end lykken. De ved godt, hvorfor det virker hos SUF Eremitterne.
– Det afgørende er, at det er frivilligt. Her er ingen tvang. Du kan komme, hvis du har lyst, og du behøver heller ikke bidrage med noget, hvis du har en dårlig dag, siger Peter og Maddie bryder ind:
– Før var jeg på et opholdssted. Her var vi tvunget til at være med, og det gjorde, at jeg slet ikke havde lyst, siger hun og tilføjer:
– Det er samtidig vigtigt, at du ikke skal deltage i noget for at lære noget bestemt. På den måde er det ikke opstillet og noget, som vi føler, at vi får påtvunget som et ’socialt projekt’.
Josephine har ligesom Maddie også sin lillesøster indskrevet hos SUF Eremitterne. Og den uhøjtidelige, uforpligtende ramme, båret af lysten til at ville det fælles, udgør hele forskellen.
– Hvis ikke der var de her aktiviteter og fællesskabet, som vi frivilligt kan vælge til, så ville det føles som en institution.
Det stopper aldrig
De unge møder også såkaldte gamle unge; dem, der blev udskrevet for både 1, 5, 10 og også 20 år siden, og som stadig dukker op til fællesspisninger, jule- og påsketraditionerne med både koner, mænd og børn.
– Jeg ved godt, at det er atypisk for et botilbud, men det er her, at de unge har lært fællesskabet, og vi er den base, som de søger tilbage til. For vores nuværende unge har det stor betydning, at de kommer, fordi de ser dem som rollemodeller. Derudover er der ingen tvivl om, at når de gamle stadig synes, vi er værd at bruge tid med, så signalerer det til de indskrevne, at vi sikkert er gode nok, siger Trine Egholm.
Maddie nikker. Hun har deltaget i et frivillighedsprojekt i SUF, hvor tidligere indskrevne unge får en mentoruddannelse, så de kan fungere som mentorer for dem, som nu er indskrevet.
– Jeg er blevet rigtig gode veninder med Kira, som tidligere har boet her, og jeg kan se, hvad hun har fået ud af det. Det giver mig en tro på min egen vej, siger Maddie.
Josephine ser muligheder for sig i form af en mentorrolle, når hun om ganske kort tid står på egne ben.
– Jeg vil gerne have sådan en mentorrolle for nye unge i SUF Eremitterne.
Vores særlige aktiv
Trine Egholm og hendes medarbejderstab har lang anciennitet. Selv om de oplever, at der i dag fra politisk hold tales stadig højere om beskæftigelse som nøglen til at lykkes med de sociale indsatser, så er hun ikke i tvivl om, at netop fællesskabet er det, som skaber det afgørende fundament.
– Mange af vores samarbejdspartnere ude i kommunerne vælger os helt åbenlyst, fordi de ved, at vi har de her fællesskaber, slutter hun.
Det er her, at jeg har lært, hvordan man gebærder sig sammen med andre. Når vi er sammen, så bliver der snakket, og du bliver behandlet som et menneske og ligeværdigt. Her er nogen, som du kan stole på, og som støtter dig.
Josephine
Det er unge mennesker, som ofte er vokset op uden positive erfaringer med de helt basale livsrammer. Hvis vi er heldige, så kan de forlade SUF Eremitterne med en rar følelse, hvor de også har oplevet, hvad et fællesskab positivt kan gøre for dem.
Trine Egholm, afdelingsleder BOAS Jægerspris
SUF Eremitterne
SUF Eremitterne er et bo-selv-tilbud for unge fra 16-35 år efter §§ 66 og 107 og med efterværn efter §76.
Bliv klogere på SUF Eremitterne