Her er nogen, som jeg altid kan regne med

Huen kom på

De tre unge om bordet lytter, og ordene vækker tydeligvis genklang. Hos SUF Eremitterne får de personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være i et fællesskab, hvor der altid er tryghed og omsorg, og hvor de bliver trygge ved de sociale spilleregler.

Som den sidste er Peter kommet ind ad døren. Han har i 12 år – med afbrydelser – været indskrevet hos SUF Eremitterne og har i dag mentorstøtte. Nu bor han for sig selv og er i gang med uddannelsen til værktøjsmager. Han kan om nogen skrive under på betydningen af at komme til et sted, hvor fællesskabet står helt centralt.

– Det er her, at jeg har lært, hvordan man gebærder sig sammen med andre. Når vi er sammen, så bliver der snakket, og du bliver behandlet som et menneske og ligeværdigt. Her er nogen, som du kan stole på, og som støtter dig.

Josephine smiler, fordi ordene rammer lige ned i det, som hun også mærker.   

– Da jeg i sommers fik studenterhuen på, var det en enorm tryghed for mig at vide, at mine to kontaktpersoner var der til at give mig den på. Jeg vidste, at der er nogen for mig. Her under corona har andre deres familier at søge til. Hvis ikke jeg havde det her sted, ville jeg være sygt alene, siger hun.

Før var jeg bare sur

20-årige Maddie, der kommer direkte fra Det Fri Gymnasium, hvor hun er i gang med det sidste år på HF, har en fremtidsplan direkte rettet mod Journalisthøjskolen i Aarhus. For to år siden kom hun til SUF Eremitterne, og for hende er fællesskabet i afdelingen en træningsbane, hvor hun for første gang lærer, hvordan det er at være i et fællesskab. 

– Før var jeg bare hende, som kæftede op og sagde min mening og var sur, hvis nogen mente noget andet end mig. Nu har jeg lært at lytte til andre og give plads. På den måde får jeg her de kompetencer, som jeg skal bruge for at være ude i verden, siger Maddie og fortsætter:

– Jeg ville slet ikke kunne begå mig socialt på skolen, hvis jeg ikke havde fået den læring i trygge rammer med højt til loftet. 

De mange fællesskaber

Fællesskabet udspiller sig på mange planer hos SUF Eremitterne. Der er 1-1-fællesskabet med socialkonsulenten, som er til rådighed døgnets 24 timer. Fem dage om ugen er der aktiviteter med alt fra køkkenskole, fællesspisning, lektiehjælp og klatring i Sydhavnen.

– Fællesskabet og aktiviteterne udgør også en daglig ramme for dem, der endnu ikke er i gang med uddannelse og job. Det giver dem en struktur og noget at stå op til hver dag, siger Trine Egholm.

Peter kommer med en indskydelse:

– Det er jo ikke kun fællesskabet, som vi har hos SUF Eremitterne. Vi får også hjælp til at indgå i fællesskaber ude i verden til fx fritidsaktiviteter, på uddannelse osv.

Alt andet end institution

De unge har været andre steder, hvor fællesskabet var alt andet end lykken. De ved godt, hvorfor det virker hos SUF Eremitterne.

– Det afgørende er, at det er frivilligt. Her er ingen tvang. Du kan komme, hvis du har lyst, og du behøver heller ikke bidrage med noget, hvis du har en dårlig dag, siger Peter og Maddie bryder ind:

– Før var jeg på et opholdssted. Her var vi tvunget til at være med, og det gjorde, at jeg slet ikke havde lyst, siger hun og tilføjer:

– Det er samtidig vigtigt, at du ikke skal deltage i noget for at lære noget bestemt. På den måde er det ikke opstillet og noget, som vi føler, at vi får påtvunget som et ’socialt projekt’. 

Josephine har ligesom Maddie også sin lillesøster indskrevet hos SUF Eremitterne. Og den uhøjtidelige, uforpligtende ramme, båret af lysten til at ville det fælles, udgør hele forskellen.

– Hvis ikke der var de her aktiviteter og fællesskabet, som vi frivilligt kan vælge til, så ville det føles som en institution.

Det stopper aldrig

De unge møder også såkaldte gamle unge; dem, der blev udskrevet for både 1, 5, 10 og også 20 år siden, og som stadig dukker op til fællesspisninger, jule- og påsketraditionerne med både koner, mænd og børn. 

– Jeg ved godt, at det er atypisk for et botilbud, men det er her, at de unge har lært fællesskabet, og vi er den base, som de søger tilbage til. For vores nuværende unge har det stor betydning, at de kommer, fordi de ser dem som rollemodeller. Derudover er der ingen tvivl om, at når de gamle stadig synes, vi er værd at bruge tid med, så signalerer det til de indskrevne, at vi sikkert er gode nok, siger Trine Egholm.

Maddie nikker. Hun har deltaget i et frivillighedsprojekt i SUF, hvor tidligere indskrevne unge får en mentoruddannelse, så de kan fungere som mentorer for dem, som nu er indskrevet.

– Jeg er blevet rigtig gode veninder med Kira, som tidligere har boet her, og jeg kan se, hvad hun har fået ud af det. Det giver mig en tro på min egen vej, siger Maddie. 

Josephine ser muligheder for sig i form af en mentorrolle, når hun om ganske kort tid står på egne ben.

– Jeg vil gerne have sådan en mentorrolle for nye unge i SUF Eremitterne. 

Vores særlige aktiv

Trine Egholm og hendes medarbejderstab har lang anciennitet. Selv om de oplever, at der i dag fra politisk hold tales stadig højere om beskæftigelse som nøglen til at lykkes med de sociale indsatser, så er hun ikke i tvivl om, at netop fællesskabet er det, som skaber det afgørende fundament.

– Mange af vores samarbejdspartnere ude i kommunerne vælger os helt åbenlyst, fordi de ved, at vi har de her fællesskaber, slutter hun.