I dag er der også en ven til Freja

Det meste af sit liv har Freja levet alene med sig selv og ikke troet på, at nogen vil hende. Tillidens dør er mere end svær at åbne, men langsomt får hun korrigeret sit selvbillede

Det var igen en af de dage, hvor Freja kom hjem fra skole ked af det og tillukket. Hun havde ingen venner i skolen, og mobning var en del af hendes hverdag. Det gjorde ondt på Frejas mor at se sin datter så ramt, og hun ønskede blot at gøre det godt for hende. Endnu engang lovede Frejas mor, at nu skulle de i tivoli.

De kom aldrig i tivoli. Hvor gerne hendes mor end ville, så havde hun ikke kræfterne. Det blev ved de gode intentioner, som i Freja lagrede sig som skuffelse og følelsen af ikke rigtig at kunne regne med nogen.

I dag er Freja 18 år. Hun bebrejder ikke sin mor. Hun ved, at moren har gjort det så godt, hun kunne. Men Freja kæmper stadig med at komme fri af den barndoms- og ungdomshistorie, som blev hendes. 

Freja har altid følt, at hun stod uden for de andres fællesskaber. Fra 5.-7. klasse gik hun slet ikke i skole. I midten af 8. klasse kom hun i specialklasse, og i mellemtiden var hun kommet i plejefamilie, da det ikke fungerede i hendes barndomshjem. Det samme var hendes storebror.

“Jeg har aldrig lært rigtig at stole på nogen og tro på, at de virkelig ville mig,” siger Freja.

Ensom til SUF
Hendes historie er en af dem, som nogle gange dukker op, om børn og unge, som er sårbare og udsatte, og som ender med at stå udenfor. Plejefamilien kom heller aldrig til at fungere for Freja, som derefter kom på institution, hvor hun lykkedes med at afslutte 10. klasse. På institutionen kom hun heller aldrig til at føle sig tilpas.

Siden da – for omkring et år siden – har Den Sociale Udviklingsfond (SUF) udgjort rammen om Frejas liv. Hendes sagsbehandler kendte til organisationen, og for Freja blev det til et første møde med Henrik Palmquist, socialkonsulent hos SUF Sydsjælland i Vordingborg. Freja var betænkelig af flere grunde.

“Det var skræmmende at skulle til at bo selv, lave mad og komme i skole. Jeg frygtede, at jeg ville komme til at føle mig alene,” siger Freja, som alligevel blev positivt overrasket over ikke at træde ind i en ny institutionsramme.

“Henrik ser jeg ikke som en pædagog, men mere som en slags ligeværdig ven, der hjælper mig med at finde retning og finde ud af, hvad der er det rigtige for mig at gøre, når jeg bliver i tvivl om noget.”

 

Det er svært at forklare, hvad det præcist er, Henrik gør, men han hjælper mig med at opbygge min selvtillid og mit selvværd. Jeg øver mig hele tiden i, at jeg ikke skal gøre noget for at folk kan lide mig. De behøver ikke låne min lejlighed, eller jeg behøver ikke købe ind for dem for at være god nok.

Freja

De svære relationer
Særligt i relationen til andre mennesker er Freja udfordret. Nu er hun i gang med VUC og møder mange, som rent faktisk vil hendes samvær. Men hun har aldrig lært rigtig at stole på nogen. På det punkt har hun brug for hjælp og guidning.

“Det er svært at forklare, hvad det præcist er, Henrik gør, men han hjælper mig med at opbygge min selvtillid og mit selvværd. Jeg øver mig hele tiden i, at jeg ikke skal gøre noget for at folk kan lide mig. De behøver ikke låne min lejlighed, eller jeg behøver ikke købe ind for dem for at være god nok,” siger Freja.

“…så pisse negativ”
Hver dag snakker hun med Henrik. At han er tilgængelig i døgnets 24 timer, er en stor hjælp og tryghed for hende – også selvom hun ikke har brug for kontakten. Hun ved, at han er der, og for Freja handler det mest af alt om at have en voksen ved sin side, som kan hjælpe med at korrigere hendes selvbillede.

“Jeg har meget med, at jeg ikke er god, klog og pæn nok. Henrik hjælper mig med at finde ud af, at jeg ikke er så dum, som jeg tror.”

Freja beskriver Henriks modspil som kærlige spark over benet. Lidt genert og forlegen fortæller hun om den respons, hun kan få:

“Hvis du er så dum, hvordan kan det så være, at du kun fik 10- og 12-taller i 10. klasse?”

Men det er også mere direkte opfordringer, som Freja tager imod, også selvom de i situationen kan virke hårde:

“Lad være med at være så pisse negativ.”

At ordene ikke støder Freja, men får hende til at vågne, skyldes, at hun har fået tillid til, at Henrik vil hende det godt, og hun ved, at hun har brug for at få ændret sine tankemønstre.

“Jeg har været vant til at se mig selv som uduelig, og derfor har jeg også gemt mig væk og været negativ. Henrik prøver at hjælpe mig til at forstå, at sådan er mit liv faktisk ikke i dag,” siger Freja.

I dag både glad og ked af det
Hun er i gang med den lange proces at lære sig selv at kende og at lære at føle sig elsket. Til sin egen overraskelse tager hun store skridt.

“I mange år har jeg defineret mig selv som ligeglad og hård, men jeg har fundet ud af, at jeg ikke er ligeglad,” siger Freja og tegner et billede af den 18-årige pige, som hun ser, når hun i dag kigger sig i spejlet:

“Jeg laver mine lektier. Jeg render ikke rundt ude i byen til langt ud på natten. Jeg styrketræner fem gange om ugen. Jeg interesserer mig for mine venner og for, hvad de laver. Jeg kan både være glad, og jeg kan være ked af det, uden det betyder, at verden går under.”

Nu tør hun også kigge længere frem end det billede, som hun ser af sig selv i spejlet her og nu. Nu tør hun drømme.

“Det turde jeg ikke førhen. Jeg har tidligere tænkt om livet, at man må tage det, som man kan få. I dag tænker jeg, at man må kæmpe for det, som man gerne vil have.”

Portrætbillede af Sidsel Høgenhaug

SUF Sydsjælland

SUF Sydsjælland tilbyder støtte i egen bolig efter §85 samt anbringelse efter §§ 66 og 107.

Bliv klogere på SUF Sydsjælland