Motivationen gror gennem ejerskabet
Inddragelse af unge i udformning, formulering og dokumentation af de pædagogiske indsatsplaner er en hjørnesten i Den Sociale Udviklingsfond. – Hvis ikke den unge selv har troen på, at det er muligt at skabe en positiv udvikling, så kommer vi ingen vegne, siger Pia Henriksen, socialkonsulent, SUF Syd
’Motivationen findes i den enkelte’. ’Motivation opstår i sociale kontekster’. ’Motivation skal understøttes gennem relationer’. Det er ikke fordi, der fra forskningens og eksperternes side mangler bud på,hvad der ligger i begrebet motivation.
Hos SUF Syd i Kolding, der er et botilbud for unge med store personlige og sociale problemstillinger, har man en anden definition, der samtidig går igen i samtlige afdelinger i Den Sociale Udviklingsfond (SUF).
– Motivation gror gennem ejerskabet. Den unge skal tage ejerskab for den indsats, der på sigt skal bane vej for et liv med mindst mulig hjælp og størst mulig selvbestemmelse, siger Pia Henriksen, socialkonsulent, SUF Syd.
Drømme som byggesten
Ejerskabet ligger helt konkret i inddragelsen af den unge i udformningen, formuleringen og dokumentationen af de pædagogiske indsatsplaner, som til enhver tid ligger til grund for en aftale mellem en kommune og en SUF-afdeling.
– Når den unge bliver indskrevet her, så gør vi et kæmpe arbejde for at finde ud af, om vi kan matche det, som den unge gerne vil og ønsker med sit liv.
Det skal være dét, den unge drømmer om, som vi bygger vores indsats op om. Derfor er det også så afgørende, at de unge tager ejerskab for deres egen sag, for det er først, når de gør det, at de bliver motiverede, siger Pia Henriksen ved mødebordet på førstesalen hos SUF Syd i Kolding.
Det er også her, at hun jævnligt sidder, når hun sammen med en ung arbejder med den pædagogiske indsatsplan.
– Hvis ikke den unge selv har troen på, at det er muligt at skabe en positiv udvikling, så kommer vi ingen vegne, pointerer Pia Henriksen, der samtidig erkender, at de indimellem møder unge, som har oplevet så mange svigt og nederlag, at de har mistet troen på, at det kan blive bedre.
Styrkelsen af de små håb
Derfor er motivationsmetoden, Motivation Interviewing (MI), også flittigt benyttet rundt om i SUFafdelingerne.
– Noget af det, som vi kigger meget på, når vi bruger MI, er, hvordan kan vi styrke den unges mindste håb og derved tage de helt små skridt, forklarer Pia Henriksen og nævner som eksempel, at hun hver mandag sidder sammen med en ung og vurderer, hvordan den foregående uge er gået i forhold til den pædagogiske indsatsplan, som de sammen har udarbejdet.
Motivation gror gennem ejerskabet. Den unge skal tage ejerskab for den indsats, der på sigt skal bane vej for et liv med mindst mulig hjælp og størst mulig selvbestemmelse.
Pia Henriksen
socialkonsulten, SUF SYD
Den pædagogiske indsatsplan
Arbejdet med pædagogiske indsatsplaner i SUF bliver til i samarbejde mellem den unge og socialkonsulenten. Det er en plan, der blandt andet omfatter mål og delmål, og som den unge selv er med til at skrive og evaluere på.
Overfor Pia Henriksen sidder Thomas Rotne, mangeårig afdelingsleder i SUF Syd. Han stod for år tilbage med en ung, som på grund af massiv angst og misbrug ikke ville flytte fra et forsorgshjem og ind i en såkaldt hybridbolig under SUF Syd.
– Det tog halvandet år for den unge at nå til en anden erkendelse, men da han først var klar, traf han selv beslutningen om, hvilken mesterlærefamilie han ville flytte ind hos, og dén beslutning gjorde, at han tog et kæmpe ejerskab for sin indsats, siger
Thomas Rotne, der i samme ombæring fremhæver socialkonsulentens vedvarende understøttende rolle på den unges vej.
– Dét, der står tilbage, når mennesker flytter sig – selvom de på et tidspunkt har opgivet håbet – det er, at der er nogen, som har troet på dem.
Pia Henriksen supplerer:
– Vores opgave er i høj grad at bære håbet, når der kommer modstand på vejen, for det gør der.
Fra mål til hverdag
I den forbindelse påpeger Thomas Rotne vigtigheden af, at den unge ikke kommer til at føle et for stort spring fra den pædagogiske indsatsplan til den helt konkrete hverdag.
– For vores unge kan det nogle gange være svært at omsætte målene i en indsatsplan til virkeligheden, som den ser ud her og nu. Her har vi som socialkonsulenter en kæmpe pædagogisk opgave, fordi vi skal bidrage til at sikre, at den unge ikke kommer til at føle sig som en sag.
Pia Henriksen er enig:
– Hvis den pædagogiske indsatsplan bliver statisk, og noget man blot kigger på hver sjette måned, så har den ingen relevans. Den skal være dynamisk og afspejle det sted, hvor den unge er i sin udvikling, og så skal den indeholde nogle få klokkeklare mål, som den unge rent faktisk har en chance for at lykkes med.
Unge på sidespor
Hos SUF Syd oplever man imidlertid, at unge ofte kommer med et vanskeligere udgangspunkt, end de behøvede, fordi de har slået sig på systemet.
Mange af de unge har flere sammenbrudte anbringelser bag sig, og derudover har de ofte oplevet, at det er andre, som har taget stilling til, hvad der godt for dem.
– Det er hverken befordrende for de unges ejerskab eller motivation, når de indimellem møder et system, hvor rådgivere og sagsbehandlere ikke har resurser til at møde dem og derfor ikke aner, hvad de unge selv tænker om deres liv, siger Thomas Rotne, der af samme årsag understreger, at man først lader en ung blive indskrevet i SUF Syd, når man er helt sikker på, at man har et tilbud, som matcher den unge.
– Den rest af motivation, som den unge måtte være i besiddelse af, må vi ikke ødelægge ved at være for tvivlende, slutter han.