Drømmen får byggesten i Taastrup

Dobbeltdiagnosen tvangsoverspisning og autisme har gjort det svært for Tim at forløse sine store drømme. I BOAS Taastrup bevæger han sig nu med små skridt i den rigtige retning   

Socialkonsulent Heine Wolff Andersen var ikke i tvivl om, at det kunne blive en særdeles vanskelig opgave, da han sammen med kollegaen Susanne Gram første gang satte sig ned sammen med Tim, der netop var blevet indskrevet i BOAS Taastrup, som er et døgntilbud for normaltbegavede voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse.

Overfor dem sad 26-årige Tim med den komplicerede dobbeltdiagnose tvangsoverspisning og autisme, men også med en masse store drømme om fremtiden. I dag – kun et halvt år senere – har Tim taget nogle afgørende skridt, som er kommet bag på Heine Wolff Andersen.   

– Jeg havde regnet med, at den udvikling, som Tim skulle igennem, ville komme til at strække sig over flere år. Men han tager skridt hurtigere end forventet, og det skyldes, at han tror på de byggesten, vi har lagt foran ham, siger Heine Wolff Andersen.  

Blinde sporHeine

Tims problemer med tvangsoverspisning begyndte allerede i barndommen, hvilket gav ham store problemer i skolen, hvor han blev mobbet. Dét – sammenholdt med en autisme, som til tider gjorde det vanskeligt at afkode de sociale spilleregler – betød, at han udviklede skoleværing. Ikke desto mindre lykkedes det for Tim at fuldføre en HF, men tvangsoverspisningen hang ved.

– Hvor andre unge skærer i sig selv, fjerner Timss overspisning opmærksomheden fra ubehagelige tanker og følelser, og han stopper først, når han ikke længere kan mærke sig selv, forklarer Heine Wolff Andersen. 

Sådanne udfordringer kalder på professionel hjælp, men dobbeltdiagnosen tvangsoverspisning og autisme vist sig at udgøre et benspænd.

– Da Tim blev indskrevet hos os, undersøgte vi muligheden for, at han kunne få målrettet behandling for sin tvangsoverspisning, men det viste sig vanskeligt, fordi Tims autisme gør det svært at indgå i gruppesupervision. Vi stod et sted, hvor sporene endte blindt, fortæller Heine Wolff Andersen.  

Starter med de små skridt

Sammen med sin kollega socialkonsulent Susanne Gram satte Heine Wolff Andersen sig for at kigge grundigt på, hvad Tim i grunden ville med sit liv. Og her skortede det ikke på de store drømme.

– Tim er højt begavet, og han er en blændende, næsten forførende fortæller, der ser et liv for sig som skolelærer, ligesom han også godt kunne tænke sig en hund. Men han har ikke altid blik for, hvordan drømmene skal nås, og dét har været vores udgangspunkt for indsatsen, forklarer Heine Wolff Andersen, som sammen med Susanne Gram har fået Tim med på, at drømmen starter med de helt små skridt.   

– Vi skal ikke trække Tims drøm væk, men vi har skullet finde et sted, hvor den kan starte.

Slut med ”Kom ind!”

Konkret har det betydet, at Tim i sin dagligdag har fået indlagt stadig mere bevægelse og motorik – og næsten uden at han opdager det. Bevægelserne finder sted i de helt små ting. Hvor han tidligere råbte ”kom ind!” når det bankede på døren, er aftalen nu, at han selv skal rejse sig og åbne, ligesom han går ned med skraldeposen.

– Vi har været insisterende på at forstyrre ham flere gange om dagen, så han ikke får lov til at passe sig selv, siger Heine Wolff Andersen.

Indsatsen har på ingen tid båret frugt. Tim har smidt 14 kilo, og fremfor alt er han positivt indstillet overfor de forslag, som hans to socialkonsulenter kommer med. 

– Det har været en kæmpe succes, fordi vi på en troværdig måde har formået at stikke en finger i jorden og analysere os frem til, hvad der var det rigtige at gøre. Og Tim er gået med, fordi han har kunnet se, at det er de små skridt, som skal lede ham frem mod hans drøm, slutter Heine Wolff Andersen.

Nyheder