Joachim Dam Jonassen har taget turen fra vikar og aktivitetsmedarbejder til socialkonsulent og i dag afdelingsleder for BOAS Teglholmen
Da Joachim Dam Jonassen tilbage i 2021 stod som færdiguddannet ergoterapeut, strejfede det ham ikke, at han en dag skulle blive afdelingsleder i Den Sociale Udviklingsfond. Men som det i flere tilfælde sker for folk, der er blevet ansat i en af vores 30 afdelinger – og gør det godt – så førte den ene ansættelse til den næste.
For Joachim Dam Jonassens vedkommende startede han – mens han var under uddannelse – som timelønnet vikar hos botilbuddet BOAS Frederiksberg for dernæst at blive aktivitetsmedarbejder. Da han var færdig med sin uddannelse, blev han ansat som socialkonsulent i et barselsvikariat hos BOAS Teglholmen, hvilket efterfølgende førte til fastansættelse. I august 2022 blev han afdelingsleder.
– Jeg har altid gerne villet arbejde med ledelse, og det falder mig naturligt at tage et ansvar og gå forrest. Men jeg havde ikke selv tænkt, at det skulle være i Den Sociale Udviklingsfond, og jeg var ganske tilfreds med arbejdet som socialkonsulent. Andre i organisationen så imidlertid et lederpotentiale i mig og prikkede til mig, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja. Det har jeg aldrig fortrudt, at jeg gjorde, siger Joachim Dam Jonassen, der i dag er leder for ti fastansatte kolleger og fire vikarer hos BOAS Teglholmen, der er et botilbud og bofællesskab målrettet unge og voksne med autisme. Han tilføjer:
– Det er sigende for Den Sociale Udviklingsfond, at man som ansat kan gøre karriere i organisationen og rokere rundt mellem afdelingerne.
På gulvet
Et kendetegn for lederjobbet i Den Sociale Udviklingsfond er, at man er tæt på kerneopgaven.
– Selvom hovedparten af mit arbejde i dag er administration og ledelse – tilrettelæggelse af vagtplaner, vurdering af indkomne sager, visitation og dialoger med kommunale samarbejdspartnere osv. – så er det vigtigt for mig at have kontakten til de unge og voksne, som vi arbejder med. Jeg vil ud på gulvet og mærke, hvad der rører sig, og jeg vil være nærværende og tydelig overfor mine kolleger, siger Joachim Dam Jonassen, der derfor også fungerer som kontaktperson for en ung hos BOAS Teglholmen.
Medledelse og forskellighed
Den nære kontakt gælder også forholdet til kollegerne hos BOAS Teglholmen. Joachim Dam Jonassen ønsker at stå i spidsen for en afdelingskultur, som emmer af det, han kalder ’medledelse’.
– Nogle kalder det ’selvledelse’ – jeg foretrækker medledelse, fordi det i høj grad handler om at være med til at lede afdelingen. Om det drejer sig om at få dækket en vagtplan eller tage vare på en konkret opgave, så har jeg en forventning om, at mine kolleger tager ejerskab og ansvar, siger Joachim Dam Jonassen, der i forlængelse heraf påpeger forskelligheden blandt fagprofilerne hos BOAS Teglholmen som en styrke.
– Mine kolleger kommer med vidt forskellige baggrunde, og det giver en mulighed for, at vi kan inspirere hinanden og udnytte, at vi har flere perspektiver på samme sag.
Organisation i ryggen
Samtidig fremhæver han betydningen af at være en del af en stor organisation.
– Som afdelingsleder oplever du i perioder, at du kan føle dig alene, fordi du sidder med opgaver, som nu engang kun kan løses af dig. Her nyder jeg i den grad at være en del af den ledelsesmæssige sparring og erfaringsudveksling, der finder sted på tværs af afdelingerne og i kraft af en meget nærværende direktion, siger Joachim Dam Jonassen.
Eksempelvis er han en del af BOAS Gruppen, der er et netværk for de autismerettede botilbud.
Hertil kommer regionsmøder, lederinternater, personaledage og andre kollegiale fællesskaber, hvor afdelingslederne er sammen.
– Vi har en kultur, hvor der er en udpræget villighed til at hjælpe hinanden. Det gælder også på ledelsesniveau, hvor vi har et fællesskab, som gør, at man altid har nogen at række ud efter, når spørgsmålene melder sig, slutter Joachim Dam Jonassen.

Vi har en kultur, hvor der er en udpræget villighed til at hjælpe hinanden. Det gælder også på ledelsesniveau, hvor vi har et fællesskab, som gør, at man altid har nogen at række ud efter, når spørgsmålene melder sig.
Joachim Dam Jonassen



