Resultater som udviklingsværktøj
I Den Sociale Udvikling måler vi løbende på effekten af vores indsatser. Måling kræver systematisk dokumentation. For at sikre en helhedsorienteret og fagligt funderet indsats for borgeren består dokumentationen af flere elementer:
- Pædagogiske planer
- Mål og delmål
- Trivselsmålinger
- Progressionsmålinger
- Medicinmodul
- Sundhedsplan
En central del af vores dokumentation og måling er at gøre borgerens udvikling synlig – både for borgeren selv og for relevante fagpersoner omkring borgerne. Vi kalder det modtagerfokuseret dokumentation.
Om modtagerfokuseret dokumentation
At arbejde modtagerfokuseret betyder, at vores dokumentation er skrevet til dem, der skal bruge den — og sammen med dem, når det er muligt. Først og fremmest borgeren, men også de samarbejdspartnere og fagpersoner, der er en del af borgerens forløb.
Dokumentationen fungerer samtidig som en fælles udviklingszone:
Et fælles pejlemærke, der gør det muligt at spotte forandringer, udfordringer og potentialer i tide, så vi kan sætte ind, før problemer vokser sig større.
Målet er enkelt: At skabe dokumentation, der giver mening og reel værdi for dem, den handler om.
Al data samler vi på vores dokumentationsplatform SensumOne
Vores data giver os et uvurderligt indblik i udvikling og resultater på forskellige niveauer
- Den enkelte borger
- Den enkelte afdeling
- De enkelte ydelser, fx §§107, 108, 110, 32 og 43
- Den samlede organisation
Hvorfor måler vi?
Måling og dokumentationen må aldrig udelukkende være for målingens egen skyld. Vi dokumenterer og måler af flere grunde:
- Et værdifuldt progressionsværktøj, som vi bruger i samspil med hver enkelt borger
- Spotter tendenser og identificerer, hver der virker, og hvor vi kan justere indsatser
- Kvalitetsudvikling af vores faglighed og indsatserne
- Synliggørelse af vores resultater for vores omverden
Epinion styrker kvaliteten
I 2024 tog vi et nyt skridt i udviklingen af vores dokumentationspraksis. Sammen med Epinion har vi styrket vores data-setup, hvor både datagrundlag, målemetoder og formidlingen af de årlige progressionsmålinger er blevet kvalificeret.
Styrkelsen er sket på flere fronter.
De spørgeskemaer, som vi benytter sammen med den enkelte borger til at vurdere progression, er blevet opdateret ud fra vores ambition om både at sikre høj faglighed, kvalitet i dokumentationen og respekt for borgernes perspektiv. De nye skemaer giver mere præcise, relevante og nuancerede data, som gør det lettere at forstå, hvor vores indsatser gør en tydelig forskel, og hvor der er behov for udvikling.
Epinion er tilknyttet som vores faste analysepartner. Analyseinstituttet behandler de årlige progressionsmålinger, identificerer tendenser og udviklingsmønstre og samle resultaterne i årsrapporter, der giver et klart og praksisnært overblik.
De indsamlede data og resultater giver os et solidt og kvalificeret vidensgrundlag, som hjælper os med at træffe bedre beslutninger for de mennesker, der er i forløb hos os og befinder sig i udsatte livspositioner. Viden er på den måde ikke noget, vi blot indsamler – det er noget, vi aktivt bruger til at styrke indsatsen for den enkelte borger, for vores afdelinger og for den samlede organisation som helhed.
Et centralt værktøj i den sammenhæng er vores såkaldte progressionsindeks. Det kan du læse mere om her:
Progressionsindeks
Med progressionsindekset følger vi den enkelte borgers udvikling på tæt hold. Indekset samler systematisk data på tværs af centrale indikatorer som fx sundhed, trivsel, netværk, økonomi og boligsituation. De mange informationer omsættes til en struktureret og sammenlignelig måling, der gør det muligt at identificere fremskridt, mønstre og områder med behov for særligt fokus.
Resultaterne præsenteres i en visuel model, hvor farver og niveauer tydeligt viser, om udviklingen går i en positiv retning, er stabil, eller kræver en målrettet indsats.
Det giver ikke alene et solidt, datadrevet grundlag for faglige beslutninger i vores afdelinger – det styrker også kvaliteten af de individuelle løsninger, vi skaber.
Progressionsindekset giver samtidig den enkelte borger mulighed for at følge egen udvikling, hvilket øger gennemsigtigheden og styrker motivationen for forandring.
2 analysetilgange
Indekset benyttes på to analyseniveauer, der dels giver et overblik over tendenser, dels finder forklaringer, der ligger dybere i data:
1. Deskriptive analyser viser borgernes udvikling over tid, men belyser også forskelle mellem fx typer af bosteder, på tværs af aldersgrupper osv.
Dette analyseniveau giver et overblik over den samlede udvikling, ligesom det tegner et billede af på hvilke områder borgerne særligt udvikler sig. Desuden er det muligt at lave analyser på tværs af målgrupper og se nærmere på signifikante forskelle blandt borgerne.
—-
2. Med avancerede sammenhængsanalyser har vi mulighed for at identificere steder, hvor det går særlig godt, eller steder, der kræver, at man genbesøger eksisterende indsatser.
Sammenhængsanalyser kan vi fx benytte til at undersøge relevante hypoteser som ”Er personer med diagnose x særligt udfordrede i at danne nye relationer” eller ”Er borgere mere tilbøjelige til at deltage i samfundet, hvis de er i uddannelse eller job?”
Årsrapport bygget på data
Hvert år udkommer en årsrapport, der sammenfatter de indsamlede data.
Er du nysgerrig på vores seneste årsrapport?
Værsgo, her er den til dig. >>
