Som socialkonsulent skaber du udvikling i samarbejde med den enkelte unge eller voksne. Det kræver tillid samt evne til selvledelse – og så skal du købe ind på arbejdet som en livsstil, hvor frihed og rådighed følges ad.

– Jeg havde brug for en bredere horisont i mit arbejdsliv. Brug for at komme et sted hen, hvor man med afsæt i en solid faglighed ikke er bange for at prøve nye veje og metoder af, hvis det er dét, der skal til for at flytte et sårbart menneske i en ny og bedre retning. I Den Sociale Udviklingsfond er der ikke er nogen grænser for, hvor innovativ du må være.

Sådan lyder det fra Anders Giessing, der i 2021 blev ansat som socialkonsulent hos bo-selv-tilbuddet SUF Eremitterne. Hanarbejder med unge og voksne i alderen 16 – 35 år, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme.

Med sig i bagagen har han en baggrund som pædagog samt mange års erfaring fra blandt andet specialinstitutioner med døgnbemanding. Ansættelsen som socialkonsulent i Den Sociale Udviklingsfond har betydet et markant nyt arbejdsliv.

– Jeg er kommet til en arbejdsplads, hvor der eksisterer en høj grad af selvledelse, og hvor der hersker en grundlæggende tillid til, at jeg sammen med den unge eller voksne, som jeg er socialkonsulent for, skaber de tiltag og træffer de valg, der er afgørende for, at en progression kan finde sted. siger Anders Giessing.

Samtidig har han et klart billede af det rette ståsted som socialkonsulent:

– Jeg går aldrig foran, men altid ved siden af og skaber udviklingen sammen med det enkelte menneske.

Stærk tværfaglighed

Dén beskrivelse kan Rebecca Sølvsten sagtens skrive under på. Siden 2023 har hun været socialkonsulent i BOAS Valby, der er et opgangsfællesskab for unge og voksne med autisme og forskellige følgetilstande. Samtidig betoner hun betydningen af at være en del af et kollegafællesskab, hvor man trækker på hinanden.

– Vi stjæler med arme og ben fra hinanden, og det skal forstås positivt, siger Rebecca Sølvsteen og uddyber:

– Hvis én socialkonsulent har prøvet noget af, som har haft en konstruktiv effekt for en af vores beboere, så holder vi andre os ikke tilbage med at tage idéen op. Der er i Den Sociale Udviklingsfond en meget stærk tværfaglig sparring på både afdelings- og organisationsniveau, som kommer af, at medarbejderne har vidt forskellige baggrund, siger Rebecca Sølvsteen, der personligt har en mangefacetteret baggrund som uddannet ergoterapeut, en bachelor i fransk og mange år som skuespiller indenfor især musical og børneteater.

Arbejdet som en livsstil

Rebecca Sølvsteen, Anders Giessing og de øvrige   socialkonsulenter, der findes i Den Sociale Udviklingsfond, beskriver ofte deres arbejde som en livsstil. Det er der flere gode grunde til.

–Vores arbejde er ikke et 8-16-job. Det er et arbejde, hvor du er der for beboeren, når vedkommende har brug for det, og hvor du samtidig har en stor mængde frihed. Det stiller krav om, at du er god til selvledelse og til at strukturere din tid, fortæller Rebecca Sølvsteen.  

Klar til rådighed

Centralt for arbejdet som socialkonsulent står således et rådighedsprincip, som går ud på, at socialkonsulenten i perioder er tilgængelig 24 timer i døgnet.

– Jeg har aldrig oplevet rådighedsprincippet som en sur pligt. Tværtimod er det en del af arbejdet, som der kan ligge en stor tilfredshed i, fordi man gør en forskel for et sårbart menneske, når vedkommende har brug for det, siger Rebecca Sølvsteen.

Anders Giessing påpeger samtidig vigtigheden af, at rådighedsprincippet er talt godt igennem med baglandet.

– Det er helt afgørende at få vendt rådighedsforpligtelsen 360 grader med familien. Det er en del af arbejdet, som skal afstemmes med privaten, fordi der kan være perioder, hvor du har en beboer som har særligt brug for støtte, og du kan godt komme til at sidde til en børnefødselsdag med din telefon i hånden.

Aldrig alene    

Selvom arbejdet som socialkonsulent indebærer en høj grad af selvledelse og evne til at strukturere egen tid, så fremhæver både Rebecca Sølvsteen og Anders Giessing det stærke kollegiale fællesskab på såvel afdelings- som.   

– Om det er personaledage på tværs af afdelingerne eller samværet med kollegerne i min afdeling, så giver det mig en tryghed at vide, at jeg aldrig er alene i arbejdet som socialkonsulent. Vi interesserer os for hinandens trivsel, og vi har en fælles interesse i, at de mennesker, vi arbejder med, lykkes.

Når det sker, er det det hele værd, pointerer Rebecca Sølvsteen.