BOAS MENTOR: Socialkonsulent Arash Skelberg indtog en nøglerolle, da Emil, der har en autismeprofil og angst, satte jagten ind på sin drøm om at blive kok. I dag er uddannelsen afsluttet med topkarakter, og sammen med Arash Skelberg er Emil i gang med at finde det køkken, der passer til netop hans profil.
Jargonen er kontant, stressniveauet højt, humoren er sort. Umiddelbart lyder det som alt andet end tillokkende for en ung mand med autisme og følgetilstande som angst og stress. Men for 33-årige Emil var der intet, som måtte stå i vejen for hans ambition om at blive uddannet kok.
– Det er en drøm, som er gået i opfyldelse, siger Emil, der i dag er færdiguddannet kok med topkarakter på stribe på sit eksamensbevis.
– Men det er samtidig en drøm, som aldrig var gået i opfyldelse, hvis ikke jeg hele tiden havde haft min faste kontaktperson at række ud efter. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var en personlig kamp at gennemføre uddannelsen. Når man står med de udfordringer, som jeg står med, så er det altså noget af en mundfuld at gennemføre en kokkeuddannelse på ordinære vilkår.
– Der var mange gange, hvor jeg virkelig syntes, at det var svært. Det kunne være i forbindelse med undervisning i klassen eller i gruppearbejde, hvor jeg ikke forstod de sociale spilleregler, og hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Sådan noget gør mig virkelig stresset, og der var mange gange, hvor jeg havde lyst til at gå, men hvor jeg så ringede til Arash, som fik mig overtalt til at blive.
Emil
Blandt ligesindede
Det er en råkold eftermiddag i november. Vi befinder os hos BOAS Mentor på Frederiksberg, der er et bostøtte- og mentortilbud til unge og voksne med autismeprofil. Det er onsdag, hvilket er lig med ’klubaften’ i Klub BOAS. De brugere, der har lyst, spiser sammen, ligesom der altid er plads til en fortrolig snak eller måske et slag billard. Emil er et af de faste klubmedlemmer.
– Jeg elsker at komme her, fordi det er sted, hvor jeg føler mig blandt ligesindede. Det gør, at jeg kan slappe af, siger Emil, der blev indskrevet i BOAS Mentor i 2013.
Netop i dag er han mødt ind et par timer tidligere end normalt sammen med sin faste kontaktperson, socialkonsulent Arash Skelberg, for i fællesskab at fortælle om det intense forløb, der i sidste ende ledte frem til indfrielsen af Emils kokkedrøm.
– Vil du fortælle om din mundtlige eksamen, eller skal jeg gøre det? indleder Arash Skelberg.
– Jeg kan faktisk ikke helt huske det, kommer det ærligt fra Emil.
”Tænk på nogle farver”
Arash Skelberg tager over og trækker os med tilbage til et af de øjeblikke, der var tæt på at koste Emil hans uddannelse. Under en af de afsluttende eksamener blev han pludselig overvældet af voldsom angst. Han var indstillet på at opgive det hele og forlod sin eksamen, inden den var begyndt. Arash Skelberg satte efter ham.
– Alle de strategier, som Emil og jeg havde arbejdet med gennem årene, når han blev stresset, skulle stå deres prøve i den situation, fortæller socialkonsulenten, der tog fat i Emil og sagde: ’Hvad er det, du godt kan lide?’ ’Hvad er det, du drømmer om?’ ’Tænk på nogle farver!’
Emil genkalder sig situationen:
– Nu kan jeg godt huske det. Du fik mig ligesom hevet ud af angsten, og så aftalte vi, at jeg skulle gå tilbage til eksamenslokalet og sparke r…! Det gjorde jeg. Jeg snakkede og snakkede – og jeg fik 12!
Daglig kontakt
Episoden er sigende for den relation, som Arash Skelberg og Emil har haft i godt 10 år. Stort set hver eneste dage har de været i kontakt, og ofte har det drejet sig om at få en oprevet Emil talt ned, fordi han befandt sig i en situation, hvor det var vanskeligt for ham at afkode sine omgivelser. Således også adskillige gange under kokkeuddannelsen.
– Der var mange gange, hvor jeg virkelig syntes, at det var svært. Det kunne være i forbindelse med undervisning i klassen eller i gruppearbejde, hvor jeg ikke forstod de sociale spilleregler, og hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Sådan noget gør mig virkelig stresset, og der var mange gange, hvor jeg havde lyst til at gå, men hvor jeg så ringede til Arash, som fik mig overtalt til at blive, fortæller Emil.
Arash Skelberg husker tilsvarende, at der var morgener, hvor Emil ikke ville afsted, men hvor de i fællesskab fik talt sig til rette, og han steg på toget.
– Dét, som hele tiden har fået mig til at holde fast på Emils vegne, har været, at der intet er at udsætte på hans faglige kvalifikationer. Tværtimod. Alt, hvad det har drejet sig om, har været at finde nogle veje, som tog højde for hans udfordringer, siger socialkonsulenten.
Oversætteren
Det har dog ikke kunnet lade sig gøre uden et konstruktivt samarbejde med uddannelse og arbejdspladser. Historien om Emil er således også historien om, hvordan i første omgang Hotel- og Restaurantskolen i København fik inkluderet Emil gennem blandt andet en løbende dialog med Arash Skelberg.
– Jeg var i kontakt med skolen stort set hver dag. Ofte gik det ud på at forklare hans undervisere, hvad det er, der sker, når Emil reagerer på en bestemt måde, og hvad det er et tegn på. På en måde har jeg været en slags ’oversætter’ af de alarmsignaler, som indimellem kommer fra Emil, siger Arash Skelberg, der med det samme understreger, at den rolle kun giver mening, hvis der er lydhørhed i den anden ende.
Det var der på Hotel- og Restaurantskolen, og specielt de sidste semestre af uddannelsen blev særligt gode.
– Emil fik en dygtig lærer, der var meget pædagogisk, og som havde et stort hjerte. Han påtog sig at køre Emil sikkert gennem den sidste del af uddannelsen frem mod eksamen. Det skabte en tryghed, og jeg mærkede det konkret ved, at jeg i en periode ikke hørte fra Emil hver dag, siger Arash Skelberg.
Fra Esplanaden til Strandvejen
Med kokkeuddannelsen i hus var næste opgave for Emil at finde en arbejdsplads, som kunne rumme ham. Også her var Arash Skelberg en støtte, og sammen fandt de i første omgang et madsted med street food på Christianshavn.
– Det var under Emils faglige niveau, men vi blev enige om, at det var et okay sted at starte, fortæller Arash Skelberg.
Næste step var kantinen i rederigiganten Mærsks berømte hovedsæde på Esplanaden. Men her mødte Emil sine udfordringer.
– Folk var søde, men det var for hårdt for mig at være i et kæmpe køkken, hvor der skulle laves så store mængder mad, siger han.
Hos Mærsk havde man dog øje for Emils færdigheder, og han blev i stedet tilbudt en stilling i et mindre køkken i rederiets kursusejendom Rolighed på Strandvejen i Skodsborg. Her arbejdede han i godt et år sammen med et hold af Michelin-kokke.
Ny drøm
Erfaringerne herfra bruger Emil i sin videre søgen efter nye udfordringer. Han har sendt ansøgninger og stillet op til en jobsamtale på egen hånd. En proces, som han er stolt af, fordi den vidner om den personlige udvikling, han har været igennem de seneste år. I dag er Emil ansat i et nyt køkken, og samtidig er en ny spirende drøm begyndt at melde sig.
– Jeg kunne godt tænke mig engang at uddanne mig til konditor, siger Emil, men understreger, at han lige nu nyder, hvor han er.
– Jeg føler, at der er kommet ro på, og det er der, fordi jeg kom i mål med det, der var min drøm.
BOAS Mentor
Vores målgruppe er normalt begavede unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse, Aspergers Syndrom og/eller ADHD. Flere har desuden følgetilstande som OCD, angst og depression.
Bliv klogere på BOAS Mentor
