BOAS Bondegård

Også socialkonsulenterne Markus Hofmann og Jonas Thiesen har taget plads ved køkkenbordet til en snak om, hvad det er, BOAS Jægerspris kan. Jonas Thiesen, der har været med, siden idéen om BOAS Jægerspris første gang kom på tegnebrættet – i begyndelsen under arbejdstitlen ”BOAS Bondegård” – fortæller:

– Vi kunne se, at der var en stadig større gruppe unge og voksne med autisme, som gav udtryk for, at storbyens larm, var en stressfaktor, som hæmmede deres udvikling. Der var behov for at supplere nogle af vores eksisterende autismetilbud med en afdeling, der i højere grad var kendetegnet ved et omkringliggende miljø, som ikke gør stressen værre, end den er i forvejen, men som tværtimod kan være med til at dæmpe den.     

Jonas Thiesen, der tidligere har været socialkonsulent i BOAS Valby, fortsætter:

– Etableringen af BOAS Jægerspris skal derfor ses i lyset af, at vi gennem årene har gjort os flere og flere erfaringer med unge med autisme, sanseforstyrrelser og overstimulering, som værende betydelige faktorer. Her kan vi se, at naturen kan noget specielt, som ikke beror på en samtale eller et koncept. Naturen er ikke avanceret. Du træder ud i den, og så får du, hvad den nu tilbyder. I den ramme forsøger vi samtidig at skabe aktiviteter og fællesskaber, der repræsenterer nogle sociale ”forstyrrelser”, som vores unge også har brug for i deres udvikling.          

Genkendelsens styrke

Ordene vækker genklang hos Ann Sofie, der tidligere var indskrevet i en anden BOAS-afdeling, nemlig hos botilbuddet BOAS Frederiksberg i København.  

– Jeg havde det rigtig godt hos BOAS Frederiksberg, hvor jeg tog nogle afgørende skridt, men hvis jeg skulle videre med min udvikling, var det vigtigt, at jeg på en tryg måde kom et andet sted hen, hvor jeg blev set på med nye øjne. Her føltes det trygt at fortsætte hos BOAS Jægerspris, fordi jeg med det samme genkendte de værdier, som jeg var vant til på Frederiksberg. Det gjorde overgangen let, og de ting, jeg allerede arbejdede med, fortsatte i en ny ramme, siger Ann Sofie, der blandt andet arbejder på at blive mere robust, selvstændig og deltagende i sociale aktiviteter.

Jonas Thiesen indskyder:

– Set fra en socialfaglig vinkel er det en kæmpe fordel, at vi kan samarbejde på tværs af BOAS-afdelingerne. Vi har forskellige profiler, og alligevel arbejder vi ud fra de samme principper og værdier, og vi kender hinandens kompetencer.

Nu og her

Det er værdier, som Simon i dag nyder godt af. Han har tidligere været indskrevet i et andet botilbud, som ikke kunne håndtere ham. Efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling blev han præsenteret for BOAS Jægerspris. 

– Første gang jeg kørte den lange vej herud, tænkte jeg ”hvad er det her for et sted”, men så snart jeg kom indenfor føltes det som en åbenbaring. Der var lige præcis dét, som jeg havde brug for med masser af vejledning fra min socialkonsulenter samt et netværk, der står klar til at gribe mig, når det går galt – for det gør det stadig nogle gange, siger Simon.

Også socialkonsulent Markus Hofmann finder mening i at være i et arbejdsfællesskab, som er orienteret mod ”nu og her”

– Hvad er de næste skridt i udviklingen? Hvor er de nuværende resurser? Hvad er gavnligt lige nu? Det er det, som vi er optaget af, når vi står med en som Simon, der af og til får nogle tilbagefald, som gør, at han skal støttes nu og her.

Simon lægger i den sammenhæng ikke skjul på, at han er skrækeksemplet på, hvor galt det kan gå, når man er overladt til sig selv. Da han en overgang boede alene ramlede det.

– Jeg endte med at gå i druk og splitte min lejlighed ad, fordi der ikke var nogen, som kunne hjælpe mig tilbage på sporet.

Helt til hest

For Ann Sofie er det særligt betydningsfuldt, at hun selv er med til at definere sine mål.

– Det styrker mit ejerskab, at jeg er inddraget i indsatsen, og samtidig bliver jeg udfordret på eksempelvis mine tvangstanker. Min socialkonsulent udfordrer mig, men på en måde hvor jeg selv kan følge med, siger Ann Sofie og fremhæver i samme ombæring betydningen af, at hun har været med til selv at bestemme, at hun skal fortsætte med den hesteterapi, som hun allerede begyndte på, da hun var indskrevet hos BOAS Frederiksberg.

– Det er en terapiform, hvor man går eller står sammen med en hest og mærker hvordan hestens ro og afbalancerede nervesystem smitter af. For mig har det været den hidtil mest effektive terapiform, siger Ann Sofie, inden Simon slutter:

– Dyr, natur og et roligt socialt fællesskab kan bare noget særligt. Og alt det er der masser af her i Jægerspris.