“Det skal kunne mærkes i maven og i hjertet”

Socialkonsulent i en BOAS-afdeling

Louise Kristensen, socialkonsulent BOAS Frederiksberg, har svært ved at se et job, som kan levere større betydning, skaberlyst og faglighed end det job, som hun hver dag møder ind til 

– De unge går også ind i hjertet. Det er meningsfyldte relationer. 

Louise Kristensen, socialkonsulent i BOAS Frederiksberg har været med, siden afdelingen åbnede for mere end 10 år siden. Hun ved godt, hvad der er det altafgørende succeskriterie i hendes arbejde. 

– Jeg stræber efter at ende ud med at stå med hænderne i lommen og kigge på, at den unge drager afsted. Hen mod et mere selvstændigt liv, hvor han eller hun er mere stabiliseret fysisk og psykisk. 

Og det arbejde rører hende – og det må det gerne. Også selv om hun som socialkonsulent er den professionelle fagperson. 

– Det skal kunne mærkes i maven og i hjertet, siger Louise Kristensen og konstaterer, at det til stadighed er den følelse hun rammes af i sit arbejde. 

– Du kan mærke, at her er et særligt drive og en konstant lyst til, at vi lykkes med de unge, siger hun. 

Kreativiteten har plads 

BOAS Frederiksberg er en af i alt ni BOAS-afdelinger i SUF. Botilbuddet på Frederiksberg er målrettet unge og voksne med autisme og komplekse følgediagnoser som angst, depression, OCD, selvskade osv. Kompleksiteten kalder på en faglig kreativitet, fremhæver Louise Kristensen. 

– Vi har unge, hvor det er en nødvendighed at tænke kreativt, fordi det hidtil afprøvede ikke har haft effekt. 

– Du støder aldrig ind i ”plejer”, og vi skal altid forsøge at finde en ny vej, siger Louise Kristensen, som understreger, at det ikke betyder, at hun som medarbejder bare har frit spil i forhold til metodevalg og praksistilgang: 

– Du skal altid kunne argumentere for din sag, og du er i et fagligt fællesskab, hvor du bliver udfordret på din tænkning og dine ideer. Set med mine øjne er det dét faglige rum, der gør, at vi hele tiden kan kvalificere vores indsatser. 

Ikke som andet arbejde 

Da Louise Kristensen blev ansat i BOAS Frederiksberg, købte hun ind på, at det ikke er et 8-16 job, hvor hun nødvendigvis har fri, når hun går ud ad døren. Et kendetegn ved SUF er, at man som socialkonsulent er til rådighed for den unge 24/7 – når den unge har brug for det. Arbejdet er med andre ord en livsform, og det ser Louise Kristensen som en stor gevinst i forhold til indsatsen. 

– Du har stor indflydelse på egen arbejdstid. Jeg har simpelthen ikke spildtid, fordi jeg planlægger aktiviteter og samvær efter, hvornår det giver mening for den unge og passer ind med øvrig behandling, uddannelse, job osv. På den måde er der kvalitet i den daglige praksis. 

Men det en arbejdsform, som stiller krav: 

– Du går ikke hjem klokken 15, hvis der er en ung, som har det svært. 

Det er imidlertid netop det perspektiv – det konstante fokus på kerneopgaven – som Louise Kristensen finder så meningsfuldt. 

– Her stopper du aldrig ved ”Det kan jeg ikke gøre noget ved.” Det er så indbygget i vores måde at arbejde på, at du altid kan gøre noget, at der altid er en ny vej at gå. Vi skal bare finde ud af hvilken. 

De mange blikke 

I den sammenhæng har det for Louise Kristensen stor værdi, at man i SUF har øje for tværfagligheden og den styrke, som ligger i at lade fagligheder mødes og krydse klinger. Hos BOAS Frederiksberg har hun kollegaer med uddannelsesbaggrunde som lærere, socialpædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter og universitetsuddannede. 

– Det betyder, at der altid er flere blikke og perspektiver, når vi står med en konkret problemstilling eller nye udviklingstiltag, siger Louise Kristensen, der selv er uddannet ergoterapeut, har en videreuddannelse i kognitiv psykoterapi og er certificeret til at udføre den internationalt anerkendte ”Sensory Profile”. 

Opbakning og sparring 

Louise Kristensen lægger ikke skjul på, at jobbet som socialkonsulent til tider kan være krævende. Hun kan både stå med afmagt og blive ramt, fordi relationsarbejdet kræver stor involvering. Her profiterer hun af, at supervision og konstruktiv sparring med kolleger er en væsentlig del af kulturen. 

– For mig er det vigtigt med en ledelse, som heller ikke er bange for de svære følelser, og vi eksempelvis kan sætte ord på den afmagt, som vi kan stå i. Det gør, os langtidsholdbare og bidrager til et sundt arbejdsmiljø, siger Louise Kristensen