Tillid har alle dage være en central problemstilling på det specialiserede socialområde. Men tillid handler ikke kun om relationer mellem sårbare mennesker og socialfaglige nøglepersoner. Den handler også om samarbejdet mellem kommuner og selvejende tilbud.

Sådan lød det fra Maibritt Kuszon, der gennem mange år har arbejdet med analyser, udviklingsprocesser og rådgivning på voksenområdet.

For nylig gæstede hun personaledagen i Den Sociale Udviklingsfond, hvor hun satte fokus på samarbejde, styring og tillid på socialområdet.

– Tillid er ikke bare noget rationelt. Det er en følelse. Og følelser bliver påvirket af erfaringer, bekymringer og tidligere samarbejder

Som chefkonsulent i Komponent arbejder Maibritt Kuszon tæt sammen med kommuner over hele landet. Hun analyserer sagsbehandling, rådgiver om styring og faglig ledelse og hjælper kommuner med at forstå de udgifter og dynamikker, der præger det specialiserede voksenområde.

Økonomisk pres påvirker samarbejdet

På personaledagen pegede hun på, at samarbejdet mellem kommuner og tilbud i disse år er under pres – ikke nødvendigvis på grund af manglende vilje, men fordi området er præget af spørgsmål om bl.a. økonomi, kvalitet og ansvar.

– Der bruges hvert år flere penge på det specialiserede voksenområde. Fra 2024 til 2025 steg udgifterne med 1,8 milliarder kroner, og størstedelen ligger på botilbudsområdet. Samtidig er området konsekvent underbudgetteret i mange kommuner. Det skaber et enormt pres, sagde hun.

Mere kontrol skaber usikkerhed

Ifølge Maibritt Kuszon påvirker det hele samarbejdskæden. Politikerne efterspørger handling, kommunerne bliver mere optagede af kontrol og dokumentation, og det mærkes helt ude hos de enkelte medarbejdere og måske også blandt borgerne.

– Når presset stiger, så sker der noget med tilliden. Så kommer der flere kontraktforhandlinger, flere opfølgninger og flere kontrolmekanismer. Det er ikke nødvendigvis, fordi nogen ikke vil samarbejde, men fordi man bliver usikker og forsøger at skabe sikkerhed ved at gøre noget, forklarer hun.

Stærke mediefortællinger

Hun understreger samtidig, at debatten om socialområdet ofte bliver præget af enkeltsager og stærke mediefortællinger.

– Når der sker alvorlige hændelser på området, bliver der hurtigt peget på manglende faglighed, dårlig ledelse eller for få tilbud. Men man skal huske, at meget af det her også er politik og interessevaretagelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er sådan virkeligheden ser ud i den enkelte kommune eller på det enkelte tilbud, påpegede hun.

Rådgivere arbejder under pres

Ifølge Maibritt Kuszon er det vigtigt, at tilbud forstår den virkelighed, kommunale sagsbehandlere arbejder i. Mange rådgivere sidder med et højt antal sager og et højt arbejdspres.

– De skal huske lovgivning, økonomi, opfølgninger og dokumentation samtidig med, at de skal træffe gode faglige beslutninger. Det er en kompleks opgave, siger hun.

Kræver fælles ansvar

Derfor handler tillidsfuldt samarbejde også om at alle parter tage medansvar for relationen.

– En professionel samarbejdsrelation kan også være, at tilbuddet tager ledelse på samarbejdet – også indirekte og uformelt. Det kan være ved at være velforberedt, tydelig omkring formål og mål og hjælpe rådgiveren med at skabe overblik i forhold til borgerens primærbehov og udfordringer, forklarede Maibritt Kuszon.

Hun oplever, at de bedste samarbejder ofte opstår, når tilbuddene arbejder proaktivt og har faglig fokus på borgerens behov.

Faglighed styrker relationerne

Maibritt Kuszon pegede også på, at fagligheden i samarbejdet er afgørende. Gennem sine analyser ser hun ofte borgere, som ikke er tilstrækkeligt udredt eller behandlet.

– Vi møder mange sager, hvor der mangler grundlæggende udredning eller en opmærksomhed på udredning, hvis borgeren ændrer adfærd. Det handler ikke kun om økonomi. Det handler om borgere, der faktisk har det dårligt, og som ikke får den rette hjælp hurtigt nok. Hvis vi skal styrke tilliden, kræver det, at vi tør tage de faglige drøftelser åbent og professionelt.

Gode samarbejder findes allerede

Selvom hun beskriver et område under stort pres, ser hun også mange velfungerende samarbejder rundt omkring i landet.

– Der findes rigtig mange gode faglige og professionelle samarbejde mellem kommuner og tilbud. Der, hvor det fungerer bedst, er ofte steder, hvor man er nysgerrig på hinanden og prøver at forstå hinandens vilkår i stedet for at placere skyld, siger hun.

De bedste erfaringer skal deles

Hun opfordrer derfor både kommuner og tilbud til at tale mere åbent om, hvad der faktisk skaber gode samarbejder, og hvis de oplever, at der er noget som påvirker samarbejdet negativt.

– Prøv at kigge tilbage på de samarbejder, der virkelig fungerer. Hvad gjorde man der? Hvordan talte man sammen? Hvad skabte tillid? Det er ofte i de konkrete erfaringer, vi finder de vigtigste svar, sluttede Maibritt Kuszon.