På førstesalen hygger et par beboere sig i de bløde sofaer i tv-stuen. I det store køkken alrum i stueetagen går snakken mellem tre beboere, der har sat sig i lænestolene med udkig til aktiviteterne i køkkenet.  

Vi er i vores afdeling BOAS Taastrup, der er et døgntilbud med bofællesskab for mennesker med autisme og forskellige følgetilstande. Her har man på det seneste været optaget af at sætte en af afdelingens bærende værdier – hjemlighed – i spil på en konkret og nærværende måde. 

– Når vi siger, at hjemlighed er en kerneværdi, så skal den manifestere sig synligt i hverdagen. Og den skal først og fremmest manifestere sig på en måde, der er med til at understøtte de socialfaglige indsatser for vores beboere, siger Michael Allen, socialkonsulent, BOAS Taastrup. 

Trekløveret 

Han peger på, hvordan man i BOAS Taastrup er lykkedes med at skabe en hjemlig ramme, der inviterer til socialt samvær. 

– Når et par beboere sidder og sludrer i en af de tre lænestole, og en tredje beboer kigger forbi, så er det naturligt at sige ’kom og sæt dig’, og snart går snakken mellem en gruppe mennesker, der ellers har haft det med at isolere sig, siger Michael Allen, der sammen med sine kolleger blandt andet har observeret, hvordan tre mandlige beboere har fundet hinanden.  

– Fra at have været naboer, er de blevet venner, siger han. 

Understøttende og vejledende 

Samtidig understreger Michael Allen vigtigheden af, at hjemligheden og de nye opståede fællesskaber mellem beboerne hele tiden bliver bakket op af såvel fastlagte aktiviteter som individuel socialfaglig støtte. 

– Vi har stadig at gøre med en gruppe mennesker, for hvem det er svært selv at tage initiativ til en aktivitet, og hvor en høj grad af forudsigelighed er afgørende. Derfor er vores aktiviteter sat nøje i system, så beboerne præcist ved, hvad der foregår og hvornår, siger Michael Allen og opremser nogle af de aktiviteter, som finder sted hen over en almindelig uge: Gåtur med samtale, quiz, kreative værksteder, fredagshygge og fælles udflugter.   

– Beboerne har selv været med til at foreslå aktiviteterne, men de er dybt afhængige af, at vi sætter dem i spil. På samme vis har beboerne brug for, at vi understøtter dem i deres fællesskaber i form af den rette vejledning. Vi skal observere, hvad der foregår i fællesskaberne, og vi skal byde ind med forslag til strategier, når vi kan se, at behovet er der. 

Ordenes betydning 

Michael Allen nævner som eksempel, at to af de mandlige beboere i det førnævnte trekløver i begyndelsen skulle hjælpes til at forstå hinanden.   

– Den ene benyttede af og til en humor, som den anden havde svært ved at afkode. Her gik jeg ind og snakkede med de to enkeltvis for blandt andet at få dem til at reflektere over, hvad ord kan betyde i en given kontekst. Det blev heldigvis justeret ganske nænsomt, og i dag er de to ofte at finde sammen, hvor de tilmed har fået en tredje mand med ombord.