SUF HOLSTEBRO: Drømmen om en selvstændig og meningsfuld tilværelse blev vakt, da Nikolaj kom på færden af sine praktiske færdigheder
Nogle gange sker det på et splitsekund. Dét sekund, hvor et sårbart menneske i et glimt mærker et håb og en tro på, at der rent faktisk findes en vej til et meningsfuldt liv. Sådan et øjeblik var Gitte Jensen, afdelingsleder i SUF Holstebro, for år tilbage vidne til, da hun sad med en ung mand, Nikolaj fra Holstebro, til en samtale med en socialrådgiver.
Udgangspunktet var alt andet end lovende. Nikolaj havde modtaget en dom for tyveri, og han befandt sig i det hele taget i en situation, hvor han var godt på vej til at tabe sit liv på gulvet.
– Apati, dårlige bekendtskaber og en stor modløshed var i hovedtræk dét, der kendetegnede den Nikolaj, som jeg i første omgang lærte af kende, siger Gitte Jensen om den unge mand, som tilbage i 2019 blev indskrevet i SUF Holstebro, der laver individuelle og fleksible tilbud i eget hjem med støtte til unge og voksne med betydelige, sociale og familiemæssige problemstillinger.
Ilden i øjnene
Da Gitte Jensen denne dag sad sammen med Nikolaj og socialrådgiveren fra Kriminalforsorgen, havde hun da heller ingen forventninger om, at der skulle ske noget banebrydende. Men pludselig så Gitte Jensen noget ske i Nikolajs øjne, som hun instinktivt vidste markerede et afgørende moment.
– Socialrådgiveren talte om Nikolajs fremtidsmuligheder og nævnte i en sidebemærkning, at han måske kunne blive fisker. I dét sekund tændtes der en ild i Nikolajs øjne, som jeg ikke havde set før, siger Gitte Jensen.
Og det var en ild, som ikke måtte risikere at brænde ud.
– Det var så tydeligt, at Nikolaj øjnede en jobfremtid, og derfor gjaldt det for os om at komme i gang med at arbejde med Nikolaj om de ambitioner, som han ikke engang havde ord for endnu, fortæller Gitte Jensen.
Dårlig vennegruppe
En del af indsatsen bestod i første omgang i at få Nikolaj til at gøre op med en belastet og kaotisk baggrund, der blandt andet talte 16 forskellige bopæle.
– Da jeg blev indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond, var jeg lige blevet smidt ud af en erhvervsskole, og jeg havde ikke rigtig noget at tage mig til. Derudover havde jeg en dårlig vennegruppe, og vi lavede blandt andet det tyveri, som jeg modtog en dom for, fortæller Nikolaj, der i dag er blevet 22 år, og som om kort tid bliver udskrevet fra SUF Holstebro.
Han kommer lige fra arbejde hos en teknik- og transformer-virksomhed og sidder iført arbejdstøj, som bærer præg af en ung mand, der ikke er bange for at tage fat. Et tydeligt billede på den udvikling, der er sket.
– Det var en ung og usikker mand, vi tog imod. En ung mand, som ikke vidste, hvad han skulle med sit liv, og som først skulle lære at bo selv. Dertil kom løbende møder med Kriminalforsorgen og afvikling af samfundstjeneste. I det første stykke tid gik det faktisk dårligere og dårligere, siger Gitte Jensen.
Lige indtil mødet med socialrådgiveren og Kriminalforsorgen, hvor fiskerfremtiden blev bragt i spil.
– Det var første gang, jeg opdagede, at jeg måske kunne blive til noget, selvom jeg alle dage har haft svært ved at gå i skole. Og jeg var motiveret ved tanken om, at jeg kunne komme til at tjene mine egne penge, så jeg ikke sad fast i kontanthjælp, fortæller Nikolaj.
– Jeg var superglad for at være der, og jeg fik masser af ansvar. Når bare jeg får lov til at bruge min hænder, fungerer det for mig. Hænderne er vejen frem.
Nikolaj
Familien nummer to
Det er samtidig en ’medicin’, som ikke har kunnet stå alene, men som har krævet massiv støtte fra SUF Holstebro, og når Nikolaj i dag ser tilbage på sin tid, hvor han jævnligt et kommet i fælleslokalerne i det centrale Holstebro, så ser han et forløb, hvor han i begyndelsen havde brug for ’det hele’. SUF Holstebro sørgede blandt andet for at få fat i en ungekonsulent fra det kommunale jobcenter for i første omgang at se på, hvad der skulle til, hvis Nikolaj skulle blive fisker.
– Derudover skulle jeg både lære at bo selv, og jeg skulle lære at styre mine penge, fortæller Nikolaj.
Gitte Jensen supplerer:
– Der var rigtig mange samtaler undervejs, og fordelen var i den sammenhæng, at Nikolaj var nem at skabe en relation til.
Gitte Jensen bakkes op af socialkonsulent Lise Thomsen, som også har haft løbende kontakt med Nikolaj.
– Nikolaj har altid villet os, og når der eksempelvis har været arrangeret fællesspisning i afdelingen, så har han lagt billet ind med det samme. Tilliden til os betød, at vi ret hurtigt kunne komme i gang med at sætte nogle mål og skabe udvikling, siger hun.
– Jeg har nogle gange kaldt jer ’familien nummer to’, indskyder Nikolaj.
Mål om uddannelse
I dag kan der sættes flueben ud for samtlige de punkter, som kun de færreste havde turdet drømme om, da han for tre år siden stod som kontanthjælpsmodtager og med en dom for kriminalitet. Nikolaj bor for sig selv i en lejlighed, som han selv har betalt indskuddet til ved hjælp af de penge, han selv har tjent, og som han i dag selv administrerer. Han har taget kørekort, købt en bil og har planer om at tage en uddannelse som tagdækker. Nikolaj føler sig klar til at give slip på trygheden og støtten fra SUF Holstebro.
– Selvom jeg synes, det er lidt trist at skulle sige farvel til nogen, som har været så tæt på, og som har hjulpet mig så meget, så står jeg i dag på egne ben, siger Nikolaj og opremser stolt, hvad han har opnået. Han slutter med et grin:
– Det eneste, jeg ikke er blevet god til endnu, er at lave mad. Men det går nok alligevel. Jeg lever stadigvæk …
Siden denne artikel gik i trykken, har Nikolaj fået nyt arbejde for en tagdækker, hvilket er endnu en indfrielse af en drøm.
