Skulle den PTSD-ramte krigsveteran Kim gøre sig forhåbninger om en meningsfuld fremtid, var han klar over, at han måtte lære at håndtere sine psykiske udfordringer og komme ud af et stort hashmisbrug. En opgave, som han vidste, at han ikke kunne klare alene.
Bierne summer over den vilde naturgrund med udsigt til skov og sø, der ligger badet i sensommerens sidste solstråler. På verandaen foran en af de 10 træhytter rykker Kim rundt på stolene og finder kaffen frem. Han føler sig hjemme, og det har han gjort, lige siden han for to et halvt år siden blev indskrevet hos SUF Veteran, der er et forsorgshjem for PTSD-ramte krigsveteraner.
– Jeg kan vinke over til naboveteranen, når jeg ser ham, og hvis min dør har været lukket hele dagen, kommer han over og banker på for at høre, om jeg er okay, siger Kim og peger på en af nabohytterne, som er placeret med sådan en afstand, at man lige netop kan hilse med et vink, men stadig bevare sit helt eget private og fredelige rum.
Det har Kim og de øvrige veteraner brug for. Fælles for dem er, at de gennem mange år har levet i en tilstand af konstant alarmberedskab som følge af de psykiske mén, de har pådraget sig under udsendelser til krigszoner. Konsekvensen er typisk psykiske lidelser som PTSD, angst, depression og ofte kombineret med et misbrug i forsøget på at holde nerverne i ro. Sådan var det også for Kim, der var udsendt til Bosnien i 1997-98.
– I forbindelse med vores hjemsendelse kan jeg huske, at vores kaptajn spurgte, om der var nogen af os ’rigtige mænd’, der havde behov for psykologhjælp. Det lå ganske enkelt ikke i kortene dengang, at en soldat rakte ud efter hjælp for at få bearbejdet noget af det, man havde oplevet, fortæller Kim, der i dag er 49 år.
– Sådan tænkte jeg også selv, og derfra begyndte mine problemer, tilføjer han.
Fængsel i stedet for Forsvaret
Historien om Kim er historien om en hjemsendt soldat, der havde vanskeligt ved at finde sig tilpas i hverdagens almindelige rutiner. Gradvist begyndte han at opbygge et massivt misbrug af hash, der stod på de næste tyve år.
– Hash var det første, jeg tænkte på, når jeg stod op om morgenen, og det var hashen, som var definerende for hele min vennekreds, siger Kim om det skråplan, han var slået ind på, men som han ikke selv havde nogen forklaring på.
Det skulle ende med at koste ham dyrt. Kim kunne ikke bruge sin oprindelige uddannelse som bager, for han var ude af stand til at passe et arbejde, og i lange perioder gik han ledig. Helt galt gik det, da han overfaldt en mand, der havde stjålet Kims militære udstyr. Konsekvensen var en fængselsdom og udsmidning af Forsvaret.
– Den karriere, jeg havde satset på at få i Forsvaret, ødelagde jeg for mig selv, kommer det afklaret fra Kim.
– Jeg kan vinke over til naboveteranen, når jeg ser ham, og hvis min dør har været lukket hele dagen, kommer han over og banker på for at høre, om jeg er okay, siger Kim og peger på en af nabohytterne, som er placeret med sådan en afstand, at man lige netop kan hilse med et vink, men stadig bevare sit helt eget private og fredelige rum.
Kim, krigsveteran
Veterancentret assisterer
Efterhånden begyndte det at gå op for ham, at han havde behov for hjælp. Men det var vanskeligt at finde et tilbud, der matchede hans udfordringer, og samtidig var der stadig noget i Kim, der ikke var parat til at gøre ordentlig brug af eksempelvis den psykologhjælp, som han en overgang fik bevilliget. Vendepunktet kom, da han i 2018 fik en kæreste, som gav ham et ultimatum.
– Hun sagde til mig, at ’hvis vi to skal være sammen’, så skal du have hjælp, siger Kim, der til sit held kunne konstatere, at der nu var sket noget, når det gjaldt tilbud målrettet PTSD-ramte krigsveteraner.
En opsøgende rådgiver fra Forsvarets Veterancenter assisterede Kim i dialogen med kommunen, mens en anden rådgiver tog sig af at få Kim ud af det kolonihavehus, som han på det tidspunkt boede i. Forslaget lød på en plads hos SUF Veteran på Fyn. Kims nysgerrighed var vakt, og efter at have studeret hjemmesiden hos det fynske forsorgshjem, var han ikke i tvivl:
– Allerede på vej herover, sagde jeg til mig selv: ’Det her er en chance, som jeg vil sige ja til!’ Jeg ville gøre alt for at finde en ny kurs i mit liv, men jeg vidste også, at det var en opgave, jeg ikke kunne klare alene.
’Vi kan levere værkstedet’
Hos SUF Veteran stod socialkonsulent Jens Dall parat til at tage imod. Han husker tydeligt, hvordan situationen for Kim så ud, da de første gang mødtes til den indledende visitationssamtale.
– Kim var skind og ben – 62 kg – og han sagde: ’Jeg ryger hash, og det skal jeg stoppe med!’ Det var selvfølgelig en fin motivation, men det er ikke første gang, at jeg har hørt den slags fra en veteran, og det er de færreste, som fra dag ét er i stand til at tage det ansvar, som følger med. For langt de fleste er det vanvittig svært at bekæmpe deres misbrug, og mange kommer aldrig ud af det. Her var det anderledes med Kim. Han satte handling bag sin motivation, siger Jens Dall.
I dag – to et halvt år senere – har Kim ikke rørt hash.
– Det er ret vildt. Kim har formået at stoppe sit mangeårige misbrug, og han har taget kontrollen tilbage over sit liv. Det siger noget om, hvor langt vi kan rykke veteranerne, hvis de selv forstår at gribe de muligheder, vi stiller til rådighed, siger Jens Dall og fortsætter:
– Hos SUF Veteran kan vi levere værkstedet, men det er den enkelte veteran, som skal lave arbejdet.
Har taget imod alt
Og det er et værksted, som blandt andet tilbyder mulighed for støtte 24 timer i døgnet, hjælp til at få styr på forsørgelsesgrundlag, afklaring i forhold beskæftigelse eller førtidspension osv. Derudover er der fælles faciliteter som køkken, opholdsstue og træningsrum samt tilbud om badminton, padeltennis og dykkercertifikat. Kim har taget imod det hele.
– Jeg er kommet i bedre form og har taget nogle kilo på, fortæller han.
Det vigtigste har dog været, at han sideløbende med opholdet hos SUF Veteran kom i et PTSD-forløb hos Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Odense, og at han fik taget hul på misbrugsbehandlingen.
– Det har været altafgørende for, at vi kunne arbejde helhedsorienteret med samtlige Kims mål, at han som det første tog imod misbrugsbehandlingen, og at han i øvrigt var samarbejdsvillig, siger Jens Dall, der husker en episode kort efter indskrivningen, hvor Kim planlagde at tage hjem og besøge nogle venner.
– Selvom Kim var sikker på, at han nok skulle holde sig fra hashen, så sagde jeg til ham, at jeg syntes, at det var risikabelt at tage hjem. Kim lyttede, og han blev hos os.
Andre dage er det Kim, som på eget initiativ har prikket til sin socialkonsulent.
– Hvis jeg har besøgt min kæreste og været sammen med flere mennesker i nogle dage, så er der pludselig meget stille, når jeg kommer tilbage til Fyn, og jeg kan mærke, at angsten begynder at få fat. Så går jeg til Jens som det første og spørger, om ikke vi kan tage en snak. Nogle gange er jeg brudt helt sammen, siger Kim.
Klar til udskrivning
I dag går planen i retning af en førtidspension og en snarlig udskrivning fra SUF Veteran, der i dag har to forsorgshjem på Fyn. Kim er et eksempel på, at veteranerne kan rykkes. Snart bliver han udskrevet, og han er både parat og afklaret:
– Jeg har fået et nyt liv, og det kommer jeg ikke til at tabe på gulvet, siger Kim og slutter:
– Alt, hvad der kan suges ud af SUF Veteran, har jeg tænkt mig at tage med, inden jeg rejser. Simpelthen fordi jeg ønsker det bedst mulige fundament for mit liv fremover.
SUF Veteran
SUF Veteran er et kombineret forsorgshjem og botilbud for krigs-veteraner, som for en kortere eller længere periode har brug for omfattende støtte og behandling.
Bliv klogere på SUF Veteran
