SUF OPGANGEN: 21-årige Tobias er en af de sårbare unge, hvor udfordringerne umiddelbart kan være svære at få øje på. Men bag facaden har han kæmpet en lang og hård kamp, som har krævet massiv støtte og de rette skub fra SUF Opgangen
Han hilser med et solidt håndtryk, et stort smil og et fast blik. Håret sidder, som det skal, udseendet er sporty, og rygterne vil vide, at hans bolig er den mest velholdte i Odense.
Umiddelbart kan det være svært at tro, at 21-årige Tobias hører til en gruppe af særligt sårbare unge, men der er selvsagt en god grund til, at han er indskrevet i SUF Opgangen, der er et specialiseret botilbud for unge mellem 15 og 35 år med psykosociale vanskeligheder og mulighed for støtte i egen bolig. Så snart Tobias tager hul på sin historie, bliver det klart, hvorfor han det seneste år har haft sin faste gang i SUF Opgangens fælleslokaler på Jagtvej i centrum af Odense.
– Indtil jeg var syv år, boede jeg hos mine forældre, som på grund af psykiske udfordringer ikke kunne tage sig af min søster og mig. I perioder boede vi hos forskellige familiemedlemmer, indtil jeg som syvårig kom i en plejefamilie ude på landet, fortæller Tobias.
Den mærkelige
Her boede han, indtil han blev 20 år, og undervejs blev Tobias diagnosticeret med ADHD, mild OCD, tics og i sine yngre år også Tourette.
– Især da jeg var barn, var jeg meget svær at styre, og jeg kunne blive svært aggressiv. Derudover har jeg altid haft sociale problemer på grund af lavt selvværd og angst, og det har været vanskeligt for mig at knytte venskaber. Jeg tror, jeg var den dreng, som blev set som den mærkelige – sådan var i hvert fald min egen selvopfattelse.
Gået i stå
Trods sine udfordringer lykkedes det ikke desto mindre Tobias at blive student fra handelsgymnasiet, men alligevel trak udfordringerne ham i en stadig mere destruktiv retning.
– Jeg havde efterhånden fået styr på mine aggressionsudfordringer, men jeg havde flere og flere konflikter med min plejefamilie, og jeg flygtede hele tiden ind i min egen fantasiverden med masser af tv-serier, YouTube og fantasy-bøger, som trak mig væk fra virkeligheden. Det voksede sig til en afhængighed, som jeg ikke kunne komme ud af, og som betød, at jeg isolerede mig, siger Tobias og fortsætter:
– Selvom jeg havde drømme for mit liv, var det gået i stå, og jeg fik ikke taget hånd om mine problemer. Jeg har altid haft sindssygt svært ved at få ting gjort, og det har givet mig mange problemer, fordi det gav folk det indtryk, at jeg ikke gad noget som helst. Omgivelserne kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke blot tog mig sammen. Samtidig har jeg været virkelig dårlig til at udtrykke mine følelser, og det gav i lange perioder folk det indtryk, at jeg var ok – lige indtil at jeg eksploderede.
Gået i stå
Trods sine udfordringer lykkedes det ikke desto mindre Tobias at blive student fra handelsgymnasiet, men alligevel trak udfordringerne ham i en stadig mere destruktiv retning.
– Jeg havde efterhånden fået styr på mine aggressionsudfordringer, men jeg havde flere og flere konflikter med min plejefamilie, og jeg flygtede hele tiden ind i min egen fantasiverden med masser af tv-serier, YouTube og fantasy-bøger, som trak mig væk fra virkeligheden. Det voksede sig til en afhængighed, som jeg ikke kunne komme ud af, og som betød, at jeg isolerede mig, siger Tobias og fortsætter:
– Selvom jeg havde drømme for mit liv, var det gået i stå, og jeg fik ikke taget hånd om mine problemer. Jeg har altid haft sindssygt svært ved at få ting gjort, og det har givet mig mange problemer, fordi det gav folk det indtryk, at jeg ikke gad noget som helst. Omgivelserne kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke blot tog mig sammen. Samtidig har jeg været virkelig dårlig til at udtrykke mine følelser, og det gav i lange perioder folk det indtryk, at jeg var ok – lige indtil at jeg eksploderede.
Ud af isolationen
Tiden var moden til, at Tobias rykkede videre, men han frygtede, at han ville komme til at leve i endnu større ensomhed, hvis han flyttede i en lejlighed for sig selv.
– Det er hverken dét at kunne passe en lejlighed eller lave mad, som er problemet for mig. Det er isolationen, hvor jeg opgiver mit sociale liv for i stedet bure mig inde, som forhindrer mig i at leve det liv, jeg ønsker.
Tobias kommunale sagsbehandler kendte til SUF Opgangen fra tidligere sager og anbefalede tilbuddet som det sted, der muligvis kunne få ham på rette vej.
– Det var helt afgørende, at jeg kom til et sted, hvor jeg mødte nogle mennesker, og hvor der blev stillet nogle krav til mig, siger Tobias.
Sporten som omdrejningspunkt
I første omgang fik han tilknyttet socialkonsulenten Carina, men hurtigt stod det klart, at Tobias delte en særlig passion for sport med en anden af SUF Opgangens socialkonsulenter, Henrik Hagerup. Hvad enten de to mødtes om vægttræning, tennis eller padle, så var der grobund for en relation, som kunne skabe udvikling for ham.
– Selvom Tobias udadtil signalerede, at han havde styr på tingene, så kunne jeg se, at hans tro på sig selv var så lav, at den var nærmest ikke-eksisterende, og det tog noget tid, før jeg kunne få Tobias til at åbne sig. Der var meget, som var usagt, og jeg kunne mærke, at han havde det virkelig dårligt. Dét skulle vi ind og arbejde med, fortæller Henrik Hagerup, da vi sidder i haven bag SUF Opgangen.
Sporten viste sig at være et godt omdrejningspunkt, fordi den for det første fik Tobias ud af sin lejlighed, og for det andet gjorde sporten det lettere at tage snakken om de mere alvorlige ting.
– Det giver et andet afsæt for den personlige snak, når man først har lavet noget fysisk sammen, siger Henrik Hagerup.
Ekstrem opgivelse
Og det var rigeligt at tale om. Henrik Hagerup husker tydeligt, at han i Tobias mødte en ung mand, hvis grundlæggende indstilling til tilværelsen var en ekstrem form for resignation. Socialkonsulenten nævner som eksempel, at han måtte hjælpe Tobias med at få afsluttet en ansøgning til fjernundervisning i matematik.
– Det eneste, som manglede at blive gjort, var at trykke på ’send’ på computeren, men hvis ikke jeg stod ved siden af, så skete det ikke, simpelthen fordi Tobias’ krav til forberedelse og perfektion var så udtalt, at han gik i stå.
Gradvist begyndte Henrik Hagerup at tilskynde Tobias til at tage affære, og ved siden af deres samtaler fik socialkonsulenten Tobias overtalt til at starte hos en psykolog, som udfordrede Tobias på nogle af hans fortællinger og vaner.
Hvor blev du af?
Samtidig har Henrik Hagerup ikke tøvet med at tage fat i Tobias, når en aftale ikke blev holdt.
– Når vi har lavet en aftale, er der ingen vej udenom, og de gange hvor Tobias ikke har overholdt dem, har jeg konfronteret ham. ’Vi havde en aftale klokken 09.00! Hvor blev du af? Vi skulle spille tennis…’ Sådan har dialogen været, fortæller Henrik Hagerup.
Tobias smiler:
– Jeg kan godt, når der er nogen, som presser mig og forventer noget af mig, men hvis det kun er mig selv, springer jeg fra, siger han og tilføjer:
– Dét, at jeg har et sted, hvor jeg kan gå hen, og hvor der er nogle andre mennesker, betyder rigtig meget for mig.
Tobias lægger ikke skjul på, at han stadig kæmper med mange af de samme problemer, men hans tro på livet er anderledes end for et år siden.
– Jeg har lært meget om mig selv.
Henrik Hagerup er enig:
– Du har fået langt mere personlig integritet og et større mod. Alene det, at du sidder her i dag og fortæller din historie, er et kæmpe skridt.
En lang liste
Og Tobias har nu planer for fremtiden. Han er begyndt at læse matematik som fjernundervisning og passer studierne i kraft af, at han møder ind hos SUF Opgangen og får gjort sine ting. På sigt vil han gerne læse til ingeniør. Men fremfor alt har han en drøm om at komme til at leve et mere traditionelt ungdomsliv.
– Jeg har nogle ting, som jeg gerne vil opnå, og det er efterhånden en ret lang liste, som blandt andet indeholder en livsstil med venner og fester. Vigtigst af alt er det derfor at blive fri for det misbrug, som omhandler distraktioner. Men det er svært, fordi det er i min fantasiverden, at jeg føler tryghed, det er dér, jeg føler mig hjemme, siger Tobias, der i dag har en klar idé om, hvad der skal til, hvis det skal lykkes.
– Jeg prøver at trappe ud af min fantasiverden og få indlagt nogle andre rutiner, og jeg håber samtidig, at det får en betydning, at jeg har nogle studier, jeg kan gå til. Jeg mærker en større lyst til at turde løbe en risiko og fejle.
Henrik Hagerup får det sidste ord:
– Fremfor alt handler det om, at du bliver ambitiøs på at nyde livet, for så skal det andet nok følge med. Hvis ikke du var blevet udfordret, kunne du sagtens have fortsat med at gemme dig uden at fortælle nogen, hvordan du egentlig havde det.
– Især da jeg var barn, var jeg meget svær at styre, og jeg kunne blive svært aggressiv. Derudover har jeg altid haft sociale problemer på grund af lavt selvværd og angst, og det har været vanskeligt for mig at knytte venskaber. Jeg tror, jeg var den dreng, som blev set som den mærkelige – sådan var i hvert fald min egen selvopfattelse.
Tobias
– Selvom Tobias udadtil signalerede, at han havde styr på tingene, så kunne jeg se, at hans tro på sig selv var så lav, at den var nærmest ikke-eksisterende, og det tog noget tid, før jeg kunne få Tobias til at åbne sig. Der var meget, som var usagt, og jeg kunne mærke, at han havde det virkelig dårligt. Dét skulle vi ind og arbejde med.
Henrik Hagerup, socialkonsulent SUF Opgangen
SUF Opgangen
Bo selv tilbud efter Barnets lov §§ 43 og 114 samt Serviceloven § 107. Derudover ydelser efter Serviceloven § 85.
Bliv klogere på SUF Opgangen