SUF Nyheder

Fællesskabet stråler på solskinsøen

mar 18, 2022

Udvikling af sociale kompetencer og mødet med uvante rammer er en del af programmet, når BOAS Mentor i disse dage gæster Bornholm med fem borgere med autisme

Termometeret viser smuk dansk sensommer, så hvad synes bedre end tre dage på solskinsøen Bornholm? For et menneske med autisme, er en social rejse væk fra de vante rammer imidlertid altid en udfordring.

Så meget desto mere grund er der da også til, at fem borgere og deres tre socialkonsulenter fra Klub BOAS – et ugentligt aktivitetstilbud under BOAS Mentor i København – netop nu er draget til Bornholm.

Turen er et forsøg på at udvide borgernes sociale kompetencer og samtidig give dem praktisk erfaring med at være et ukendt sted.

– Vi vil give vores borgere en succesoplevelse, der både handler om, at de evner at fungere i et mere intensivt fællesskab, end de er vant til, og at de samtidig føler sig trygge ved at rejse. Sagen er, at borgerne rigtig gerne vil ud og opleve noget, men deres autisme gør, at de har en masse bekymringer for, hvordan det skal gå, siger Arash Skelberg, socialkonsulent hos BOAS Mentor.

Struktureret program

Forud for udflugten til Bornholm er derfor gået massiv planlægning i tæt samarbejde med borgerne og med fokus på inddragelse. Det er nemlig altafgørende, hvis turen skal blive en succes.

– De borgere, som vi arbejder med, har hele tiden brug for at vide, hvad der skal ske, og hvor de skal hen. Det spontane dur ikke, hvorimod et program, som viser en klar struktur for hver enkelt dag, skaber tryghed, siger Arash Skelberg og understreger samtidig, at turen uden tvivl bliver en stor udfordring.

– Fra tidligere rejser ved vi, at vores borgere er totalt udmattede, når de kommer hjem, fordi det er så uvant for dem at være afsted på den måde.  

Socialkonsulenter på mærkerne

Af samme grund bliver der løbende indlagt mange pauser på turen, ligesom det bliver respekteret, hvis en borger har brug for at trække sig og være for sig selv. Hvad angår det sidste, er det i høj grad socialkonsulenterne, som skal være på mærkerne.

– Vi har hele tiden antennerne ude, og hvis vi ser, at der er en borger, som fylder rigtig meget og begynder at gå de andre på nerverne, så forsøger vi at skabe plads ved for eksempel at dele gruppen op for en stund, så de ikke hele tiden går sammen, siger Arash Skelberg, der fra tidligere rejser til blandt andet Italien og Spanien ved, at der altid opstår momenter, hvor borgerne får nok.

Han er dog ikke i tvivl om, at når han, borgerne og deres socialkonsulenter på søndag er tilbage i København, er det med følelsen af en vellykket tur.

– Om det er Ekkodalen, Hammershus eller Opalsøen så er det fællesskabet om oplevelserne, der er det afgørende, og de positive erfaringer tager de med sig og gør det nemmere fremadrettet at være i udadrettede aktiviteter, hvad enten det er i job eller uddannelse, slutter Arash Skelberg.    

{

De borgere, som vi arbejder med, har hele tiden brug for at vide, hvad der skal ske, og hvor de skal hen. Det spontane dur ikke, hvorimod et program, som viser en klar struktur for hver enkelt dag

Arash Skelberg
specialkonsulent, BOAS Mentor

Mere SUF nyt

At preppe i et botilbud er en hårfin balance

At preppe i et botilbud er en hårfin balance

Tryghed, inddragelse og styring skal følges ad, når der gøres klar til en krisesituation i et bofællesskab for sårbare mennesker. I BOAS Taastrup har de fundet vejen

Verdenskongres dumper ind på Frederiksberg

Verdenskongres dumper ind på Frederiksberg

Under den 21. Verdenskongres for socialpædagoger blev BOAS Frederiksberg udvalgt som én af de socialpædagogiske arbejdspladser, der skulle give inspiration til de 600 deltagere fra hele verden

Fra ung klimaaktivisme til sårbarhed i en krisetid

Fra ung klimaaktivisme til sårbarhed i en krisetid

Når folkemødet om kort tid løber af stablen på Bornholm, er Den Sociale Udviklingsfond på programmet med to indslag, som begge har det til fælles, at de handler om de ’vilde tider’, vi lige nu befinder os i – krig, oprustning og en usikker verdensorden.

Derfor blev vi mesterlærefamilie

Derfor blev vi mesterlærefamilie

Lysten til i praksis at gøre en forskel for en sårbar ung eller voksen, er det, der driver vores mesterlærefamilier i SUF Syd. Her møder du en af dem – og vi kan sagtens bruge flere

Milliondonation muliggør nyt specialiseret botilbud

Milliondonation muliggør nyt specialiseret botilbud

Med 10 millioner kroner i ryggen fra Den A.P. Møllerske Støttefond har vi netop åbnet botilbuddet SUF Hune, som henvender sig til mennesker med autisme og sanseforstyrrelser. De første fire beboere er flyttet ind