Er Den Sociale Udviklingsfond det næste sted for dig?

Job i SUF

Når du bliver ansat i Den Sociale Udviklingsfond, bliver du en del af en værdidrevet, non-profit organisation, hvor vi skaber udvikling for – og med – mennesker med særlige behov. Vi er mere end 600 medarbejdere med forskellige fagligheder og en stærk fælles tro på menneskers muligheder og lysten til at gøre en forskel.

Vi møder mennesker med tillid, respekt og nysgerrighed og leder efter muligheder – også når vejen ikke er lige til. Noget af det, der gør mange af vores tilbud særlige, er vores rådighedsbegreb. Hovedparten af vores medarbejdere står til rådighed, når behovet opstår – 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det kræver engagement og mod til at investere sig i relationen. Og det giver mulighed for at opleve, hvilken forskel din faglighed kan gøre i praksis.

Vi investerer i din udvikling gennem efteruddannelse, supervision og stærke faglige fællesskaber. Vi forventer nysgerrighed og mod til at tænke nyt og giver plads til, at du kan bringe dine idéer i spil.

Du bliver en del af et nært fællesskab og en større organisation, hvor vi deler viden og udvikler nye løsninger sammen. Vi vil nemlig mere end at løse vores opgaver godt – vi vil være med til at udvikle socialområdet og skabe bedre muligheder for de mennesker, vi er her for.

Ledige stillinger

Vi er løbende på udkig efter nye medarbejdere. Måske har vi lige nu drømmejobbet til dig? Her har du vores aktuelle stillingsopslag

Mød vores fagprofiler

I Den Sociale Udviklingsfond møder du forskellige fagprofiler, som hver især bidrager til at skabe udvikling og øget livskvalitet for de mennesker, der modtager vores indsatser. Samtidig er de forskellige fagligheder med til at skabe et stærkt flerfagligt miljø i den enkelte afdeling.

Fælles for os alle er ambitionen om at gøre en forskel for mennesker, der har brug for støtte eller befinder sig i sårbare livspositioner.

Herunder kan du gå på opdagelse og møde nogle af vores forskellige fagprofiler.

Socialkonsulent

Læs om jobbet

”Arbejdet er en livsstil”. Sådan lyder det ofte fra vores socialkonsulenter. Det er dem, der i samarbejde med den enkelte unge eller voksne står for at udarbejde en individuel handlingsplan.

Vores socialkonsulenter har forskellige faglige baggrunde – fordi vi oplever, at flerfagligheden giver flere blikke og styrker vores indsatser. I vores afdelinger møder du både pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter, psykologer og humanister med universitetsbaggrund.

Socialkonsulenten er den, der har den daglige kontakt til den unge eller voksne, og som i kraft af en høj faglighed og et personligt engagement forstår at skabe den relation, der er forudsætningen for, at en progression kan finde sted. Socialkonsulenten yder støtte i forhold til for eksempel bo- og hverdagstræning, dialog med sagsbehandlere og behandlingssystem, etablering af socialt netværk, gennemførelse af uddannelse og vej til beskæftigelse. Samtidig er socialkonsulenten en medarbejder, som køber ind på vores rådighedsprincip, der betyder, at den unge eller voksne til enhver tid kan få fat i sin socialkonsulent.   

Hvad det indebærer af forpligtelser, frihed og en stolthed over at se mennesker i sårbare livspositioner bevæge sig i en ny og bedre retning, fortæller x og x om her

Mød en socialkonsulent hos SUF

Aktivitetsmedarbejder

Læs om jobbet

Kreativt værksted. Samvær ved bålfadet. Brætspilsaftener. Udflugter til kulturelle arrangementer. Vores aktivitetsmedarbejder sørger for, at der er punkter på dags- og ugeprogrammet i den enkelte afdeling, som de unge og voksne kan tage del i. Det er aktiviteter, som er med til at understøtte den samlede socialfaglige indsats. Det handler om skabelsen af et ”fælles tredje”, eksponering og en evne til at tænke ud af boksen – og ind i indsatsen.

Mød en aktivitetsmedarbejder hos SUF

Nattevagt

Læs om jobbet

I mange af vores botilbud er der brug for tryghed om natten, når tingene bliver vanskelige for en sårbar ung eller voksen. Der kan være brug for omsorg og en snak. Det sørger vores nattevagter for, og udover at være der i nattetimerne, er de med til at skabe en god afslutning på dagen, og hjælpe med den gode døgnrytme. Vores nattevagter trives i sit eget selskab, og ser samtidig dem selv som en integreret del af personalegruppen.

Mød en nattevagt hos SUF

Solist-medarbejder

Læs om jobbet

De socialfaglige medarbejdere i et af vores solistprojekter – også kaldet et enkeltmandsprojekt – arbejder med sårbare unge og voksne med særligt komplekse udfordringer som for eksempel angst, depression, OCD, personligheds- og tilknytningsforstyrrelse. I vores solistprojekter arbejder vi med mennesker med brug for omfattende støtte og guidning 24 timer i døgnet. Sammen med et mindre team af kolleger skaber de socialfaglige medarbejdere aktiviteter, der matcher den unge eller voksnes aktuelle udviklingstrin. Et kendetegn for vores medarbejdere i solistprojekter er, at de finder glæde i et arbejde, der indebærer en høj grad af selvledelse, og hvor resultaterne skal findes i det små.

Mød en solist-medarbejder hos SUF

Underviser / kompetenceudvikler

Læs om jobbet

Nysgerrig. Lyttende. Motiverende. Struktureret. Blot nogle af de ord, der beskriver jobbet som underviser og kompetenceudvikler i en af vores Special Minds-afdelinger. Det er medarbejdere, som hjælper unge og voksne med en autismeprofil med arbejdsevneafklaring og de næste skridt hen mod uddannelse og job. Arbejdsopgaverne er mange og omfatter alt lige fra undervisning og individuel vejledning til virksomhedskontakt og idéudvikling. 

Kvinde snakker med ung mand ved bord

Mød en medarbejder

Praktisk medarbejder

Læs om jobbet

I vores afdelinger er der medarbejdere, der hver dag løser praktiske opgaver, og som inviterer sårbare unge og voksne med ind i arbejdet, når lejligheden byder sig. Vi har sociale viceværter, som er en naturlig del af dagligdagen på bostederne, og der er de køkkenansvarlige, som sørger for, at tilberedning af måltider bliver en fælles aktivitet.

To mænd i samtale i have

Mød en praktisk medarbejder hos SUF

Vikar

Læs mere om jobbet

I vores afdelinger har vi brug for stabile og dygtige vikarer, som kan træde til, når der er brug for det. Flere af vores vikarer er i gang med en socialfaglig uddannelse, hvor de med vikararbejdet får værdifuld erfaring med praksis og stærke kompetencer til cv’et. Som vikar er der mulighed for et arbejdsliv med masser af fleksibilitet, mulighed for ekstra timer og i visse tilfælde fastansættelse. Der kan være mange grunde til at søge arbejdet som vikar i en af vores afdelinger.

Mød en vikar hos SUF

Afdelingslederen

Læs mere om jobbet

At være afdelingsleder i Den Sociale Udviklingsfond giver store muligheder for at præge en udvikling. Som afdelingsleder har du ansvar for ledelsen af dine kolleger i afdelingen, driften, den strategiske udvikling – og du er samtidig tæt på kerneopgaven.

Vi har afdelingsledere med mange års erfaring, og vi har afdelingsledere, som er nye i lederjobbet. Som afdelingsleder i Den Sociale Udviklingsfond er du aldrig alene. Vi har fællesadministration i Odense, som altid er til rådighed med økonomi og HR, markedsføring osv. Og så har vi et tæt fagligt samarbejde mellem de 30 afdelingsledere og direktionen, hvor vi skaber fælles udvikling.

Billede af etageejendom

Mød en afdelingsleder hos SUF

Trivsel og fællesskab

Som medarbejder i en organisation, der arbejder for at hjælpe mennesker i sårbare positioner mod en tilværelse med størst mulig livskvalitet, er det vigtigt for os, at du trives i dit arbejde. Vi tror på, at faglighed, arbejdsglæde og fællesskab hænger sammen – og derfor gør vi en aktiv indsats for at skabe gode rammer for trivsel på flere måder.

Arbejdsmiljø og trivsel

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for os. Derfor følger vi løbende med i, hvordan arbejdsmiljøet trives i de enkelte afdelinger, og vi handler tidligt, når der opstår udfordringer, der skal tages hånd om. Vores fællestillidsmænd er tæt på både afdelinger og medarbejdere og står altid klar til en snak, når der er brug for at vende en problemstilling eller få et perspektiv udefra.

”Det at komme ud og få inspiration, ny viden og faglig sparring gør os alle sammen bedre og giver en bredere referenceramme, man kan trække på i mødet med menneskesker, der har det svært og synes, at de har prøvet alt – uden held.”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

Personaleforening

Vi har en aktiv personaleforening, som skaber arrangementer og initiativer, hvor du får mulighed for at møde kolleger fra andre afdelinger. Det giver plads til både hyggelige stunder, nye relationer og faglig inspiration.

Foreningen er med til at styrke det kollegiale fællesskab på tværs af Den Sociale Udviklingsfond og skabe forbindelser mellem mennesker, der ellers ikke nødvendigvis mødes i hverdagen.

“xx”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

Faglig udvikling

Botilbud, socialøkonomiske virksomheder og udvikling af nye sociale løsninger til mennesker i sårbare positioner, som har brug for en særlig indsats.

Det er dét, Den Sociale Udviklingsfond er sat i verden for. Det kræver høj faglighed – og en stærk vilje til at omsætte fagligheden til tilbud og indsatser, der gør en reel forskel for mennesker.

Derfor prioriterer vi faglig udvikling højt. Løbende kompetenceudvikling og videreuddannelse er en naturlig del af det at være ansat i Den Sociale Udviklingsfond. Det holder vores medarbejdere opdateret med den nyeste viden, styrker kvaliteten i opgaveløsningen og skaber samtidig grundlag for høj trivsel.

”Det at komme ud og få inspiration, ny viden og faglig sparring gør os alle sammen bedre og giver en bredere referenceramme, man kan trække på i mødet med menneskesker, der har det svært og synes, at de har prøvet alt – uden held.”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

Efter- og videreuddannelse

Læs mere om uddannelsen...

I Den Sociale Udviklingsfond bliver medarbejderne løbende tilbudt efter- og videreuddannelse. Det er med til at sikre, at vi altid har den nyeste og mest relevante viden med os i arbejdet.

To uddannelser, der fylder særligt i Den Sociale Udviklingsfond, er:

  • VITA – en uddannelse hos Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center, målrettet medarbejdere, der arbejder inden for autismeområdet.
  • Basismodul i det professionelle relationsarbejde – en uddannelse med afsæt i, at relationspædagogikken er omdrejningspunktet for vores arbejde. Uddannelsen styrker vores fælles faglige forståelse af relationsarbejdet og giver den enkelte medarbejder rum til at reflektere over egen praksis, både fagligt og personligt.

Derudover har medarbejderne mulighed for at efter- og videreuddanne sig ud fra egne faglige ønsker og interesser, når det kan bidrage til den samlede udvikling. Vi har blandt andet medarbejdere, der har uddannet sig til misbrugsbehandlere, supervisorer, familievejledere og naturterapeuter.

”Efteruddannelse bidrager til min trivsel ved, at jeg bliver dygtigere til at varetage kompleksiteten i kerneopgaven.”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

”Jeg er utrolig taknemmelig for at være på en arbejdsplads som prioriterer efteruddannelse til de ansatte, da jeg også nyder godt af mine kollegers nye viden fra deres efteruddannelser.”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

Supervision

Læs mere om supervision

Når man arbejder tæt på mennesker med komplekse psykiske problemstillinger, kan der opstå situationer, hvor det er værdifuldt at stoppe op, dele sine overvejelser og få et professionelt blik udefra.

Derfor prioriterer vi forskellige former for supervision højt i Den Sociale Udviklingsfond – på sags-, afdelings- og medarbejderniveau. Supervision giver plads til refleksion over egen praksis, styrker den faglige kvalitet og bidrager samtidig til trivsel og motivation, også når arbejdet er svært og komplekst.

”Nogle gange drejer det sig om, at der er noget udefinerligt på spil i relationen til en ung, som gør, at der skal findes en anden vej for at vinde den unges tillid. I dén forstand handler supervision i SUF ikke kun om at skabe størst mulig arbejdstilfredshed blandt medarbejderne, det handler også om at kvalitetssikre dét, som er hjørnestenen i vores indsatser, nemlig relationsarbejdet.”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

”I en medarbejdergruppe opstår der nemt en særlig kultur og en konsensus om, at tingene er på en bestemt måde, og her er det vigtigt, at der er en med et eksternt blik, som udfordrer os på vores rutiner og metoder.”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

Ung kvinde drikker en kop kaffe
Kvinde og to mænd står ved køkkenbord og taler sammen.

Faglige fællesskaber

Læs mere om faglige fællesskaber

På tværs af vores 30 afdelinger har vi en række faglige fællesskaber, hvor kolleger mødes, deler erfaringer og bliver klogere sammen. Det kan være faglige netværk som Ergo-gruppen, hvor vores ergoterapeuter udveksler viden på tværs af afdelinger, eller Seksualitetsgruppen, som skaber aktiviteter og initiativer, der sætter køn, identitet og seksualitet på dagsordenen. De faglige fællesskaber giver mulighed for at bringe forskellige perspektiver i spil og styrker vores fælles faglighed.

”Kommer du som ny ergoterapeut i Den Sociale Udviklingsfond, mærker du, at der er andre fagfæller i organisationen, og det styrker indsatsen, som leveres ude i afdelingerne.”

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

”Spørgsmål om seksualitet, køn og identitet fylder rigtig meget for vores målgruppe, som tæller unge og voksne med autisme, og derfor er det vigtigt, at vi har en arbejdsgruppe på tværs af afdelinger, som er optaget af, hvordan vi fagprofessionelt møder udviklingen.” 

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

Personaledage på tværs

Læs mere om personaledage på tværs...

To gange om året mødes medarbejdere fra alle 30 afdelinger til personaledage i Den Sociale Udviklingsfond. Det er dage, hvor vi både fordyber os i et relevant socialfagligt tema, deler erfaringer og bliver inspireret af hinanden. Når vi tager hjem til afdelingerne igen, har vi nye faglige perspektiver med os – og samtidig en stærkere oplevelse af fællesskab og af at være en del af noget større.

xx

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

xx

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

Kvinde og mand sidder på en trappe udendørs og taler sammen.

Karrieveje i SUF

Læs mere om karrierevej i SUF...

Vi ser det ofte: En medarbejder starter som vikar i Den Sociale Udviklingsfond og bliver senere ansat som socialkonsulent, aktivitetsmedarbejder eller noget helt tredje. Andre skifter fra én afdeling til en anden, mens nogle tager skridtet fra socialkonsulent til afdelingsleder.

I Den Sociale Udviklingsfond er der med andre ord gode muligheder for at udvikle sig og gå nye veje i arbejdslivet – både fagligt og karrieremæssigt.

xx

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond

xx

Ansat i Den Sociale Udviklingsfond