”Næste tirsdag demonstrerer jeg for jer, hvad vi konkret har i vores preppe-kasse.”
Sådan lød det for nylig fra socialkonsulent Michael Allen, da han var sammen med en gruppe beboere fra BOAS Taastrup, som er et døgntilbud med bofællesskab for unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse samt følgetilstande som OCD, angst, spiseforstyrrelser og depression.
Han kiggede på et par af beboerne og fortsatte:
”Jeg ved, at det her vil skabe utryghed hos jer – og jeg ved, at det her vil afføde en masse spørgsmål hos jer. Men jeg er sikker på, at det vil være rigtigst, at I ser, hvad kassen konkret indeholder, så vi kan tale åbent om det, og så I klart kender formålet.”
Uundgåeligt valg
Situationen er sigende for, hvordan de i BOAS Taastrup har grebet prepping an, lige siden at myndighederne første gang anbefalede danske husstande at ruste sig til en krisesituation.
– Selvom det at preppe indebærer en risiko for at skubbe til den sårbarhed, som i forvejen kendetegner vores beboere, så har det været et uundgåeligt valg. Vi er deres hjem, så selvfølgelig skulle vi i gang med at preppe. Opgaven har bestået i at finde den rette socialfaglige balance, så der bliver skabt tryghed og inddragelse, men uden at prepping kommer til at fylde for meget, siger Michael Allen, der har været en af to tovholdere på prepping i BOAS Taastrup.
Der er styr på det
Her har man fra dag ét truffet en beslutning om, at prepping ikke var noget, som skulle foregå bagom beboerne.
– Mens vi har unge og voksne, for hvem BOAS Taastrup er hele deres verden, så har vi andre, som følger med i, hvad der foregår rundt om i verdenssamfundet, og som bliver meget bekymrede og får katastrofetanker. Det håndterer vi på individuelt niveau, men vi undgår sjældent, at bekymringerne smitter af i fællesskabet. Derfor bliver jeg som socialkonsulent også spurgt ind til, hvad der skal ske, hvis der opstår en krise. Vores beboere har en forventning om, at vi tager os af det, fortæller Michael Allen og fortsætter:
– Dét, som vi forsøgerat formidle til vores unge og voksne, er, at vi har styr på det, så vi kan holde os gående i BOAS Taastrup i 72 timer, hvis en krisesituation skulle opstå. Samtidig bestræber vi at gøre det meget konkret, hvad prepping indebærer. Vi skal huske, at vi har med en autismemålgruppe at gøre, som har brug for, at abstrakte begreber bliver konkrete.
Åbner kassen
Derfor åbner Michael Allen gerne prepping-kassen, så beboerne i BOAS Taastrup ved selvsyn kan se, hvad den indeholder, ligesom han hjælper dem med at finde det udstyr – for eksempel lamper og powerbanks – som de selv skal skaffe til deres lejligheder.
– Det handler om at kunne sige ’sådan her ser lampen ud, og sådan bruger du den’. Derfor er prepping blevet en synlig del af huset i BOAS Taastrup, slutter Michael Allen.
Selvom det at preppe indebærer en risiko for at skubbe til den sårbarhed, som i forvejen kendetegner vores beboere, så har det været et uundgåeligt valg. Vi er deres hjem, så selvfølgelig skulle vi i gang med at preppe. Opgaven har bestået i at finde den rette socialfaglige balance, så der bliver skabt tryghed og inddragelse, men uden at prepping kommer til at fylde for meget.
Michael Allen,
socialkonsulent i BOAS Taastrup











