“Han er stadig påvirket af det forløb, han har været igennem, og han er meget påvirket af angst. Jeg er dog sikker på, at vi i dag har fundet en løsning, som er holdbar – nu skal vi bare have ham til at tro på det.”

Sådan lyder det fra Arash Skelberg, socialkonsulent hos BOAS Mentor, efter at han sammen med BOAS Valby lykkedes med at få skabt en midlertidig stilling som køkkenassistent til en ung mand, som derved kunne holde sig i gang og fastholde drømmen om at blive uddannet kok.   

Situationen var dog fortvivlet for blot få uger siden. Det var således det berømte tæppe, som blev revet væk under fødderne, da den unge mand brat måtte sige farvel til sin udstationeringslæreplads som kokkeelev. Hotellet, der havde taget ham ind den 1. september – og som havde lutter lovord til overs for hans indsats – meddelte den 30. oktober, at de var nødt til at indstille samarbejdet med øjeblikkeligt varsel. Hotellet var tæt på at skulle dreje nøglen som følge af corona-restriktioner og tabte indtægter, og de måtte derfor afskedige medarbejdere med afsæt i anciennitet. Den unge mand fra BOAS Mentor var den første, der blev opsagt.

– Det var en frygtelig situation for ham. Han var fuldstændig slået ud. Den angst og stress, som han tidligere havde kæmpet med og efterhånden fået godt styr på, blussede op igen, og han reagerede meget voldsomt, fortæller Arash Skelberg.

Konflikten optrappes

Gennem en årrække har han været fast kontaktperson for den unge mand, som nu stod uden en læreplads, ingen dagpenge og med en overhængende risiko for at tabe sin kokkeuddannelse på gulvet. Arash Skelberg var ikke i tvivl om, at noget måtte gøres, men det skulle hurtigt vise sig at blive en lang og sej kamp. Kokkeskolen meddelte, at der intet var at stille op, og det samme svar fik Arash Skelberg, da han henvendte sig til den faste læreplads for at høre, om de kunne tage den unge mand tilbage fra udstationering før tid.  

– Jeg kunne tydeligt mærke, at der var skruet ned for aktiviteterne alle steder på grund af corona, og samtidig kan vores borger ikke bare placeres et hvilket som helst sted, da han med sin autisme skal have nogle særlige rammer. 

Som det næste oplevede Arash Skelberg, at fagforeningen kom på banen med henvisninger til paragraffer, som skulle tvinge den oprindelige læreplads til at tage den unge mand tilbage.

– Det var utroligt konfliktoptrappende, og hvis der var noget, som vi ikke havde brug for, så var det en bureaukratisk krig. Og var der samtidig noget, som hverken jeg eller den unge ønskede, så var det at skabe en dårlig relation til en ellers rigtig god læreplads, fortæller Arash Skelberg.     

Ingenmandsland

Og det var her, at den idé pludselig opstod, at der måske kunne etableres en individuel og midlertidig løsning i en af SUF’s afdelinger. BOAS Valby bød sig til, og i dag har den unge mand en stilling som køkkenassistent i afdelingens køkken, hvor der samtidig tages hensyn til hans særlige behov. Den 1. april er det meningen, at han skal tilbage til sin første læreplads.  

– På den første læreplads er de meget taknemmelige for, at vi har fundet en fleksibel løsning, der tilgodeser den ekstraordinære situation, som de befinder sig i lige nu, siger Arash Skelberg, som ikke tør tænke på, hvordan det var gået den unge mand, hvis ikke der var fundet en løsning i regi af SUF.

– Han havde befundet sig i et ingenmandsland fyldt med uvished, hvilket er noget nær det værste, som du kan byde et menneske med autisme og angst, siger Arash Skelberg, som kommer med et ’venligt’ opråb til det system, han undervejs har bakset med.

– Når verden bliver ramt, sådan som vi oplever lige nu, så skal man ty lidt mere til fleksible løsninger i stedet for at stå stejlt på regler.  Man glemmer nogen gange, at vi står i en verdensomspændende pandemi og lige nu er der mange der har behov for at møde mere fleksibilitet i en svær tid.