SUF Nyheder

Alle vinder på efteruddannelse

maj 25, 2023

I SUF er løbende efteruddannelse et omdrejningspunkt. Det skaber højest mulig kvalitet i opgaveløsningen og bidrager til trivsel blandt medarbejderne

BOAS Valby

”Efteruddannelse bidrager til min trivsel ved, at jeg bliver dygtigere til at varetage kompleksiteten i kerneopgaven.”  

”Det gav mig specifik faglig viden om autisme og følgetilstande.”  

”Den unge og den unges kommune oplever forøget kvalitet.” 

Blot nogle af de ord, som Signe Vogel, afdelingsleder i BOAS Valby – et botilbud til unge mellem 18 og 35 år med Autisme Spektrum Forstyrrelser – samlede ind, da hun for nylig bad sine kolleger reflektere over betydningen af den løbende efteruddannelse, som er et fast omdrejningspunkt i SUF. 

– Efteruddannelse er gennem alle årene blevet vægtet højt i SUF, fordi den er med til at sikre den højst muligt kvalitet i vores indsatser, siger Signe Vogel og tilføjer: 

– Ét er sikkert: Alle vinder på efteruddannelse!   

Følge med udviklingen 

Det er hvert fald det indtryk, som hun i dag står tilbage med, efter at have indsamlet perspektiver til efteruddannelse fra sine 16 kolleger.   

– Noget af det, som jeg noterer mig, er, at efteruddannelsen giver mine kolleger – og mig selv inklusive – en grundlæggende tilfredsstillelse ved at få udvidet vores faglighed. En faglighed, som bygger ovenpå den relevante uddannelsesmæssige baggrund, som er en forudsætning for at blive ansat i SUF, og som gør, at vi kan følge med udviklingen i sagerne, siger Signe Vogel.   

Fælles værktøjskasse 

Afdelingslederen betoner i den sammenhæng, at der i de senere år er sket en markant øget kompleksitet i mange af de indskrivninger, som finder sted i SUF.  

– Udviklingen kalder på efteruddannelse og specialiserede kompetencer, siger Signe Vogel og fremhæver, hvad én af hendes kolleger sagde om netop dette emne:  

”Det har gjort, at jeg har følt mig mere sikker og handlekraftig på min vejledning.” 

Signe Vogel uddyber: 

– Vi skal ikke underkende, at efteruddannelse også spiller ind på den enkelte medarbejders trivsel. Det skaber en tryghed i opgaveløsningen, at man har flere faglige metoder at gribe ud efter, og for den samlede personalegruppe betyder det, at vi får en skabt en fælles værktøjskasse, som vi alle kan henvise til.  

Blandt de efteruddannelsestilbud, som medarbejdere i BOAS Valby og SUF har haft adgang til gennem de seneste år, er blandt andre Vita 1 fra Psykologisk Ressource Center, diplomuddannelsen i ledelse og familie samt parterapisterapeutuddannelsen. 

{

Efteruddannelse er gennem alle årene blevet vægtet højt i SUF, fordi den er med til at sikre den højst muligt kvalitet i vores indsatser

Signe Vogel,
Afdelingsleder

Mere SUF nyt

Jeg er her med min historie

Jeg er her med min historie

Julie har svært ved at se sig selv i det ideal, der klæber til at være en 30-årig i dag. Hun er diagnosticeret med skizofreni. – Det er vigtigt, at min og andre psykisk sårbares historie bliver fortalt, mener hun.

Birkmose er bekymret for styringskulturen

Birkmose er bekymret for styringskulturen

Til årets SIKON-konference om autisme talte psykolog og forfatter Dorthe Birkmose til en fyldt sal, om de ord, der snyder og ødelægger mennesker. Kathrine Klærke, kompetenceudvikler i SUF, lyttede med

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

I over tyve år har bostedet SUF Stranden faciliteret årlige møder, hvor pårørende deler erfaringer og får professionel vejledning. – Det kan medvirke til progression i indsatserne, siger Mads Hedegaard Richmond, afdelingsleder, SUF Stranden

”Så kan du blive gammel her”

”Så kan du blive gammel her”

Udbrændthed og stresssygemeldinger havde skubbet skolelæreren Camilla Guldager Troelsø ud på kanten af arbejdsmarkedet. I dag har hun fundet sit andet arbejdsliv som fleksjobber hos BOAS Mentor