– Sig det nu bare som det er! ”Her har vi økonomien i centrum.”
Budskabet fra Dorthe Birkmose, psykolog, foredragsholder og forfatter, var ikke til at tage fejl af, da hun som en af de første trådte op på scenen og talte til en fyldt sal i Odeon i Odense til årets SIKON-konference.
Under overskriften ”Hvordan er det dog, at vi som professionelle kommunikerer?” udfoldede Dorthe Birkmose, hvad det er, der går galt i nutidens professionelle kommunikation på velfærdsområdet.
Hun hæfter sig eksempelvis ved, at man på mange kommunale hjemmesider kan læse ”Her har vi borgeren i centrum”. Set med Dorthe Birkmoses øjne er det en form for tale, der slet ikke hænger sammen med virkeligheden. Mangel på kongruens eller double-bind-kommunikation, som hun kalder det.
– Der er jo ingen tvivl om, at det er økonomien, der styrer alt og afgør, hvad en borger tilbydes. Jeg er urolig for den double-bind kommunikation, hvor vi siger ét og samtidig kommunikerer det modsatte, siger Dorthe Birkmose og kommer med eksemplerne:
– Hvis vi siger ”jeg hører hvad du siger” uden at høre efter. Eller hvis vi siger, at ”det er et tilbud”, men de skal tage imod det.
Autisme-fagfeltet samlet
Hendes budskaber gik rent ind hos deltagerne på SIKON-konferencen, der samler landets fagprofessionelle og pårørende inden for autismeområdet. De skarpt vinklede budskaber fra scenen blev mødt med både eftertænksomhed og latter, når Birkmose kortlagde en styringskultur, der har spillet fallit eller gav eksempler på, hvordan hun gang på gang misforstår andre mennesker og undervurderer deres motivation.
Den uærlige og ”pyntede” kommunikation er ødelæggende, pointerer hun.
– Når du kommunikerer uærligt, mister du evnen til etisk at reflektere over dit budskab. Hvis man er i en kommune eller på et bosted, hvor der skal spares, og det er det, som bestemmer tilbuddet, så sig det, som det er. På den måde bevarer du integritet, og modtageren er ikke i tvivl om, hvad der siges. Vi kan lide at være tæt på mennesker, der siger det, som det er.
Omvendt tåler mennesker ikke at møde fagpersoner eller myndigheder, hvor talens inkongruens regerer.
– Det knuser relationer, når der ikke er overensstemmelse mellem ord og virkelighed, siger Dorthe Birkmose.
De livgivende øjeblikke
Lige så kontant Dorthe Birkmose er om den destruktive double-bind-kommunikation, som vi kan blive spundet ind i, lige så motiverende taler hun om den kommunikation, der skaber relationer og håb: Mikroøjeblikke.
– Det er når man gør sig umage for et andet menneskes skyld, og vedkommende kan mærke, at ”åh, det havde du ikke behøvet. At der opstår et mikroøjeblik fuld af nærvær og intensitet, siger Dorthe Birkmose og peger på videnskabsjournalisten Tor Nørretranders, som ophavsmand til begrebet.
– Vi skylder andre at gøre os umage. Det er her, at man udvikler selvværd, fordi man erfarer, at man er noget værd i andres øjne, siger Dorthe Birkmose og understreger, at mikroøjeblikke har vanskelige kår i en økonomisk dikteret styringskultur.
– Mikroøjeblikke kræver mentalt overskud. Der skal gives slip på styringen, og du skal som professionel bruge alle dine evner på at mentalisere, hvad den anden har brug for. Det er her, mikroøjeblikket har grobund for at opstå.
Når du kommunikerer uærligt, mister du evnen til etisk at reflektere over dit budskab. Hvis man er i en kommune eller på et bosted, hvor der skal spares, og det er det, som bestemmer tilbuddet, så sig det, som det er. På den måde bevarer du integritet, og modtageren er ikke i tvivl om, hvad der siges. Vi kan lide at være tæt på mennesker, der siger det, som det er.
Dorthe Birkemose
Psykolog, forfatter og foredragsholder
Foto: Nettika
Foto fra årets SIKON-konference i Odense
SUF på stolerækkerne
En gruppe medarbejdere fra Den Sociale Udviklingsfond var med på SIKON for dels at hente ny viden, dels at bidrage med praksisviden fra egne autismeafdelinger.
Kathrine Klærke, kompetenceudvikler, Special Minds Aarhus, en afdeling under SUF, var en af dem, der overværede Dorthe Birkmose. Budskaberne vakte genklang ind i en hverdag, hvor Kathrine Klærke og hendes kolleger hjælper unge og voksne med autisme hen mod uddannelse eller job.
– Det at arbejde med at skabe overensstemmelse mellem det, vi siger, og det vi gør, giver så god mening i arbejdet med mennesker med autisme. A-hjerner er udfordrede på kommunikation, og derfor skal jeg gøre mig ekstra umage med, at det, der kommer ud min mund stemmer med virkeligheden, siger Kathrine Klærke, der som kompetenceudvikler hos Special Minds Aarhus hjælper med arbejdsevneafklaring.
”Jeg kan se, at det er svært for dig”
Kathrine Klærke har en tilgang, som hun selv kalder barrierefokuseret. Hvor hun oplever, at mange unge og voksne med autisme har været vant til at blive mødt med en ressourceorienteret tilgang og rosende ord som ”jeg kan se, at du er rigtig dygtig til …”, der overskygger udfordringerne, så ser Kathrine Klærke det som sin væsentligste opgave at hjælpe med at kortlægge barriererne.
– Når jeg skal give feedback, er det vigtigt for mig at tale 100 procent ærligt. Kandidaterne har ofte fået de pæne ord, om det, som de kan, men jeg gør mig umage med at tage bladet for munden og sige det, som det er. Jeg kan på forhånd være nervøs ved, hvordan det bliver modtaget, men den ærlige tale er det eneste rigtige, siger Kathrine Klærke.
Det kan eksempelvis være hende, der for første gang siger til et voksent menneske med autisme, at ”jeg kan se, at du har svært ved at skabe overblik over opgaverne. Det er svært for dig at overskue tiden. Jeg tror, at det skyldes din autismehjerne.”
– Jeg oplever ofte, at kandidatens skuldre sænkes, og han efterfølgende fortæller, at det er rart at blive set udefra, sådan som han selv ved, at han fungerer, siger Kathrine Klærke.
Det er øjeblikket
Den type samtale skaber ofte grobund for, at der opstår de mikroøjeblikke, som Dorthe Birkmose taler om, fremhæver Kathrine Klærke.
– Nogle gange siger jeg til kandidaten, at det måske kan lyde hårdt, og jeg kan spørge, om vedkommende bliver ked af at høre det. Her er svaret som oftest ’nej, jeg ved det jo’, siger Kathrine Klærke og fortsætter:
– Jeg siger det måske første gang højt, som vedkommende godt ved. Det er for mig at se ægte kommunikation, og derfra sker der også noget i vores samarbejdsrelation. Det skaber en platform, hvor vi kan lukke tidligere døre og åbne nye.
