Naturen kan helbrede mennesker, som kæmper med psykiske udfordringer. Det viser forskningen. Så klart lyder budskabet fra Simon Høegmark, der har skrevet ph.d.-afhandling om naturpsykologi, og som er foredragsholder, forfatter og underviser i naturterapi i hans firma Vinatur.
Da SUF for nylig afholdt temadag om naturterapi i den sociale indsats for mere end 100 ansatte, var Simon Høegmark på programmet. Med afsæt i forskningen udfoldede han, hvorfor vi mennesker har brug for at genfinde naturen som ressource til mental sundhed.
– 99 procent af menneskets tid på jorden har vi levet i harmoni med naturen. Vores kroppe og følelser er tilpasset årstiderne, vejrforandringer osv., siger Simon Høegmark og peger samtidig på den separationsrejse fra naturen, som mennesket har været på gennem de seneste 200 år.
– Det startede med industrialiseringen, og de seneste årtier har digitaliseringen skruet yderligere op for adskillelsen. Vi lever i dag i et præstations- og accelerationssamfund, hvor afstanden til naturen er markant.
Konsekvensen er ikke til at tage fejl af, påpeger Simon Høegmark.
– Vores hjerner er på konstant overarbejde, og den mentale usundhed er i dag den største pandemi i verden.
6 dage til zen
Simon Høegmarks arbejder i praksis med naturterapi. Sidste år tonede han frem på skærmen i tv-dokumentaren ”6 dage til zen”, hvor seks stressede unge over seks dage blev lukket ud i en skov, hvor der var slukket for alle mobiltelefoner. Resultaterne var bemærkelsesværdige.
– Vores grundfølelser falder på plads i naturen. I dag ved vi, at sygehuspatienter, der kigger på naturen, bliver hurtigere raske. Er vi afkoblet fra naturen, kommer der uorden i vores såkaldte arousal-system, siger Simon Høegmark.
En genskabelse af balance sker gennem en aktivering af menneskets parasympatiske system.
– Når vi lukker øjnene og lytter til fuglene, aktiveres det parasympatiske system. Vores grundfølelser falder på plads i naturen, siger Simon Høegmark.
Det virker i praksis
I SUF har flere ansatte taget en efteruddannelse som naturterapeuter og bruger det som et aktiv i den socialfaglige praksis. To af dem er Andrea Brejnebøl og Søren Haaning Nielsen. På temadagen holdt de oplæg om, hvordan de i praksis arbejder med naturterapi og ser den skabe effekt for sårbare unge.
– Jeg har altid været passioneret i forhold til naturen. Derfor var det også en gave at få en uddannelse som naturterapeut og begynde at arbejde med at bruge naturen i praksis, siger Søren Haaning Nielsen, der er nattevagt hos BOAS Jægerspris, et botilbud i naturskønne omgivelser for unge og voksne med autisme.
Søren Haaning Nielsen har i dag en faglig bevidsthed om, hvordan han gennem alt fra shelterture til bål og stille iagttagelse af insekter eller fugle kan hjælpe unge med at genskabe mentale og kropslige balancer. Han laver eksempelvis strukturerede stillevandringer på 15-30 minutter, hvor han går forrest i et langsomt tempo.
– Jeg leder vejen, og dermed har de unge ikke ansvar for selv at finde vej og bruge kræfter på den del. Det eneste, som de skal koncentrere sig om, er at åbne sanserne og tage dufte og lyde ind fra bladenes raslen og det rislende vand.
Søren Haaning Nielsen viste en video med en ung mand med autisme, som oplever effekt af naturterapien og har den integreret i hverdagen.
– Jeg bruger i dag naturen som terapi på vej til indkøb. Jeg får ro på nerverne, og det er gavnligt på krop og sind, siger Nicklas i videoen.
I dag ved vi, at sygehuspatienter, der kigger på naturen, bliver hurtigere raske.
Simon Høegmark
Stenen repræsenterer følelser
Andrea Brejnebøl, socialkonsulent hos BOAS Frederiksberg, arbejder også målrettet med naturterapien. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og har derudover uddannet sig som naturbaseret psykoterapeut.
Hun har positive erfaringer med alt lige fra naturbaserede samtaler til vinterbadning med unge med autisme og selvskade.
– Jeg arbejder narrativt med de unge i naturen ved eksternalisering, siger hun og giver som eksempel en ung, som kæmper med forladthedsfølelser, og som ude i naturen fik til opgave at finde genstande, der repræsenterede følelsen. Den unge fandt sten, der blev samlet sammen, og efterfølgende blev følelserne gestaltet ud i stenene.
– Øvelsen mundede ud i et ressourceportræt, hvor den unge byggede en spiral af sten. Når vi er i naturen, arbejder jeg med at bruge naturen til, at den enkelte finder ressourcerne i sig selv. Det kan eksempelvis være ved naturportrættet, hvor naturens elementer bliver repræsentanter for følelser eller tilstande som den unge ønsker mere af i sit liv.
Hårdt at være alene
Som eksempel på naturterapiens virkning viste Andrea Brejnebøl ligeledes en video med en ung kvinde, Anne, der har autisme, og som primært har været i det naturterapeutiske rum sammen med andre unge.
– Jeg kan blive overvældet af naturen og det, den giver. Det kan være angstprovokerende at være alene med, og derfor er det godt for mig at være der sammen med andre, siger Anne og sætter ord på det, som naturen gør for hende:
– Naturen er rar at være i, og den indbyder til ro. Det kan være alt lige fra at bade til det at tænde bål, samle sten på stranden eller lede efter noget i skovbunden. Aktiveringen af min lugte- og følesans gør, at jeg kommer meget mere til stede.
– Jeg kan klart anbefale naturterapi. For hver enkelt gælder det om at finde ud af, hvordan man får mest ud af det. Nogle sidder under et træ og lytter, andre nyder godt af at være aktive og går en tur.
Vinterbadning afhjælper selvskade
Naturterapeuterne i SUF har fået åbnet øjnene for de mange muligheder for inddragelse af naturen i indsatserne. Andrea Brejnebøl nævner, hvordan vinterbadning giver velvære og er en mindfull proces for unge, hvor tanker og følelser kan larme. Den positive effekt af det kolde vand ser socialkonsulenten også i forhold til selvskade.
– Vinterbadning giver nogle af de samme stoffer, som udløses ved selvskade og kan dermed tage over for den selvdestruktive adfærd, siger socialkonsulenten, der gav ordet til en selvskadende ung for hvem vinterbadningen afhjælper selvskade.
– Fordi vandet er så koldt, er det svært at tænke på andet. Der sker en nulstilling af kroppen, og når jeg er akut presset, får det tankerne til at forsvinde. Derudover er det en særlig følelse bagefter, når kroppen varmer op indefra, lød det fra den unge kvinde, som ikke længere er selvskadende.
