Alt for mange mennesker med autisme står udenfor arbejdsmarkedet. Tal fra 2019 viser, at kun 1 ud af 10 er i ordinær beskæftigelse på fuldtid, mens 9 procent er i fleksjob og hele 38 procent på kontanthjælpslignende ydelser.
De tal arbejder SUF’s Special Minds-afdelinger hver dag på at ændre gennem uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser. Kathrine Klærke, kompetenceudvikler, Special Minds Aarhus, bidrager med ny praksisviden i bogen Praksisbog om autisme for ergo- og fysioterapeuter.
– Vi kommer først og fremmest med ’hands on’-vinkler til, hvordan man kan hjælpe den enkelte hen mod beskæftigelse, siger Kathrine Klærke.
Det observerende blik
Sammen med Mia Dahl Jensen, afdelingsleder, Væksthuset i København, står Kathrine Klærke bag kapitlet ”Erhvervsrettet rehabilitering”. Den nye bog er en lærebog målrettet ergo- og fysioterapeutstuderende. Både Kathrine Klærke og Mia Dahl Jensen har afsæt i ergoterapien.
– Min oplevelse er, at ergoterapien er rigtig god i forhold til at arbejde hen mod beskæftigelse. Vi er dygtige til at foretage observationer, og det er en grundsten i vores metodetilgang: at kortlægge, hvor den enkelte oplever barrierer og trives ved opgaveudførelse, siger Kathrine Klærke.
Faggruppe på fremmarch
I SUF’s 30 afdelinger er faggruppen af ergoterapeuter vokset stødt over de sidste 10 år. I dag har Kathrine Klærke 10 ergoterapeutkolleger på tværs af afdelinger, som gennem alt lige fra udarbejdelse af sanseprofiler til kortlægning af kompetencer og udfordringer hjælper den enkelte hen mod beskæftigelse og øget livskvalitet.
– Lidt firkantet sagt kan man sige, at vi som ergoterapeuter er mere optaget af meningsfuld aktivitet end af mennesket, siger Kathrine Klærke og uddyber:
– Når det kommer til den beskæftigelsesrettede indsats – eller ’erhvervsrettet rehabilitering’, som det hedder i bogen – har vi fokus på, hvordan opgaven bliver løst, ikke på hvordan du løser den. På den måde er fokus på opgaven og ikke på den enkeltes tilgang. Dermed undgås en nederlags-oplevelse og pres, hvis opgaven udfordrer.
Næste skridt i den arbejdsrelaterede opgaveprøvning er graduering af aktiviteter.
– Her arbejder vi med at gøre opgaverne nemmere eller sværere for at finde det funktionsniveau, der passer, siger Kathrine Klærke.
Hos Special Minds foregår den beskæftigelsesrettede indsat i tæt samarbejde med virksomheder. Kathrine Klærke og hendes kolleger gør en indsats for at finde en virksomhed, der matcher den enkelte kandidat. I bogen kommer ergoterapeuterne med et konkret eksempel på et vellykket praktikforløb, der efterfølgende førte til fleksjob for Poul.
Om bogen
“Praksisbog om autisme for ergo- og fysioterapeuter” er udkommet på Gads Forlag november 2023. Der er tale om en lærebog målrettet ergo- og fysioterapeutstuderende.
Om Special Minds
SUF råder over fire Special Minds-afdelinger placeret i Aarhus, Aalborg, Silkeborg og Kolding. Special Minds får gennem uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb, herunder STU, unge og voksne til at lykkes med uddannelse og job. Derudover driver de også den socialøkonomiske virksomhed Special Minds IT, der målrettet ansætter IT-konsulenter med autismeprofil. Virksomheden er i vækst og har i dag knap 30 ansatte. Læs mere på https://specialminds.dk/ og https://specialmindsit.dk/
Uddrag fra Praksisbog om autisme for ergo- og fysioterapeuter
Poul er 28 år og har autisme spektrum forstyrrelse. Hans sagsbehandler i jobcentret tilbyder ham et længerevarende forløb hos en ekstern aktør, hvor han sammen med en ergoterapeut skal tilrettelægge et forløb mhp. udvikling og/eller afklaring af hans arbejdsevne. Til det indledende møde foretager terapeuten et semistruktureret COPM-interview, hvor Poul fortæller om sine interesser og tidligere aktivitetserfaringer, og at han gerne vil have mulighed for at tjene sine egne penge. Da Poul har en særinteresse for fluefiskeri og særligt fluebinding, foreslår terapeuten at kontakte en specialiseret virksomhed, der forhandler materiale til netop fluebinding. Her vil han kunne afprøve at udføre rutineprægede pakke- og sorteringsopgaver og med tiden også andre funktioner.
Inden terapeuten kontakter virksomheden, identificerer de sammen følgende skånebehov, som skal imødekommes ved tilrettelæggelsen af praktikforløbet:
- Arbejdsopgaver af konkret og praktisk karakter med tydeligt slutmål
- Tydelig og præcis instruktion til opgavens udførelse
- Nedsat timetal til en start 3 dage/ugen á 3 timer
- Fast kontaktperson, der er ansvarlig for kontakt og daglig opfølgning på opgaveløsningen
- Mulighed for at holde pause alene, gerne udenfor
- Støtte til at holde tiden, fx mindes om kl. 13.55, at han snart har fri
Virksomheden vil gerne møde Poul og terapeuten til en samtale, hvor arbejdsgiver, Poul og terapeuten gennemgår mål og plan for praktikken og forventningsafstemmer samarbejdet. Her italesætter terapeuten Pouls kompetencer og er samtidig åben og tydelig om hans udfordringer og skånebehov, og hvilken rolle terapeuten vil have i forløbet. Der aftales en 13-ugers praktik med mulighed for forlængelse, hvor Poul i starten skal møde tirsdag og torsdag fra kl. 9-12 og gradvist øge det ugentlige timetal.
Poul er i dag ansat i fleksjob i en fluefiskervirksomhed.
