SUF Nyheder

SUF møder fremtidens socialrådgivere

sep 19, 2023

Nysgerrigheden og spørgelysten var stor, da SUF gæstede Professionshøjskolen Absalons Karrieredage og talte med fremtidens socialrådgivere

”Hvilken vej skal jeg vælge, når jeg står som færdiguddannet socialrådgiver?” 

Det var spørgsmålet, som mange af de socialrådgiver-studerende havde i baghovedet, da de for et par uger siden troppede op til Karrieredage på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde. Dage, hvor organisationer og virksomheder møder fremtidens socialrådgivere.  

Blandt deltagerne var denne gang Den Sociale Udviklingsfond (SUF), og det var der en god grund til, lyder det fra Socialrådgiveruddannelsen.  

– SUF’s deltagelse på vores Karrieredage er vigtig i forhold til at gøre de studerende opmærksomme på de aktører, der findes i civilsamfundet, og som samarbejder med kommunerne enten som leverandører eller som supplement til de kommunale tilbud, siger Lotte Kolbjørn, administrativ ledelseskonsulent på socialrådgiveruddannelsen, Absalon og fremhæver, at Karrieredagene samtidig giver en organisation som SUF anledning til at indgå i samarbejde med studerende, der for eksempel skal i gang med at skrive deres BA-projekt.  

– Vi synes kun, det er interessant, hvis studerende og en organisation som SUF får skabt en dialog om et socialfagligt dilemma, som SUF’s medarbejdere kan fortælle om, og som derved kan være med til at skabe den gode problemformulering eller undersøgelse i den studerendes projekt, siger Lotte Kolbjørn. 

Velbesøgt stand 

I lighed med de øvrige virksomheder og organisationer stillede SUF med en stand, som endte med at blive særdeles velbesøgt.  

 – De studerende var meget interesserede i SUF’s viden og perspektiver på det socialfaglige arbejde. Samtidig var det vigtigt for de studerende, at SUF har en bred samarbejdsflade med kommuner, sundhedsvæsen og andre myndigheder og kan finde løsninger på tværs af sektorerne. Det peger ind på de kompetencer, som de studerende skal bruge, når de skal ud i praksis, siger Lotte Kolbjørn.   

Behagelig forstyrrelse 

Også i SUF har deltagelsen i Karrieredagen haft værdifuld betydning. 

{

– For os er Karrieredagene en oplagt anledning til at møde nogle af de folk, som lige om lidt kan blive vores samarbejdspartnere eller kolleger. Gennem mødet med de studerende får vi et indblik i, hvad de er optaget af og brænder for, og vi får samtidig taget en snak om de udfordringer og muligheder, der findes i vores fremtidige samarbejde på udsatte-området,  siger Vinnie Loft Holdt, projektleder, SUF, der var en af dem, der mødte de studerende. 

Vinnie Loft Holdt
projektleder, SUF, der var en af dem, der mødte de studerende.

Mere SUF nyt

Dorthe Birkmose: Vi må rotte os sammen

Dorthe Birkmose: Vi må rotte os sammen

Det er ikke nok, at den enkelte medarbejder siger fra. Kritik skal samles og lyde højere. Det var budskabet, da psykolog Dorthe Birkmose fyldte Velfærdsteltet på Folkemødet og appellerede til handling nu

Tillid på prøve i et presset system

Tillid på prøve i et presset system

Når økonomisk pres, politik og slagkraftige mediesager præger socialområdet, bliver tilliden mellem kommuner og sociale tilbud både mere sårbar – og vigtigere end nogensinde

At preppe i et botilbud er en hårfin balance

At preppe i et botilbud er en hårfin balance

Tryghed, inddragelse og styring skal følges ad, når der gøres klar til en krisesituation i et bofællesskab for sårbare mennesker. I BOAS Taastrup har de fundet vejen