SUF Nyheder

Elektriske løbehjul skaber værdi for unge med autisme

apr 6, 2022

Aftenture på løbehjul er blevet det helt store hit for en gruppe unge fra BOAS Teglholmen. Nu rulles turene ud som Projekt Move.

Fire unge står med Elløbehjul på vej

”Jeg synes, det er rigtig sjovt – altså når man ikke lige vælter.”

”Når jeg kører på et elektrisk løbehjul, får jeg trænet min balance.”

Begejstring er stor blandt en gruppe unge hos BOAS Teglholmen, der er et botilbud til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse. Hvad der tidligere på året startede som nogle aftenture for 4-7 unge på elektriske løbehjul fra adressen på Nordre Teglkaj til det lokale ismejeri på Amager, viste sig hurtigt at rumme et langt større potentiale.

– For unge, som helst vil være sig selv i det offentlige rum, er løbehjul et fremragende pædagogisk eksponeringsredskab. Tilfredsstillelsen ved at køre på løbehjul vinder over ubehaget ved at være ude, og derved får de unge brudt deres stærke trang til isolation, siger Mathias Stærk, socialkonsulent hos BOAS Teglholmen og en af initiativtagerne til det, der nu skal rulles ud som et projekt i Den Sociale Udviklingsfond med det rammende navn Move.

Cool blandt mennesker

Han peger på en række positive erfaringer fra turene på løbehjul.

– De unge kommer længere væk hjemmefra, end de normalt ville, og de får lejlighed til at udforske lokalområdet. Derudover er det en god motorisk træning, da flere af de unge har udfordringer med deres fysik og balanceevne, siger Mathias Stærk.

Det er dog først og fremmest eksponeringen udenfor egen lejlighed, som Mathias Stærk har oplevet, er den store gevinst ved de elektriske løbehjul.

– Fælles for mange af de unge, vi arbejder med, er, at de ikke bryder sig om at skulle sidde ved siden af en fremmed i eksempelvis en bus, ligesom de heller ikke bryder sig om at køre på cykel. Løbehjulene giver mulighed for, at de unge kommer ud blandt andre mennesker på en måde, som er sjov, og hvor der samtidig kan holdes afstand, forklarer Mathias Stærk, der fremhæver, at turene tog sin begyndelse på et tidspunkt, hvor der i forvejen var mange løbehjul i bybilledet, hvilket har haft en tillokkende effekt på de unge.

– De unge er ikke blinde for, at der er noget cool over løbehjulene, så det trak langt mere, end en gåtur ville gøre.

Baghjul til Corona 

Da de første løbehjulsture blev arrangeret tilbage i foråret, foregik det ved, at de unge og deres to socialkonsulenter ved hjælp af en app fandt et ledigt lejeløbehjul i nærområdet, hvorefter de kørte de ni kilometer ud til ismejeriet på Amager. Nu har BOAS Teglholmen fået tildelt en bevilling af Udviklingspuljen under Den Sociale Udviklingsfond, så der kan investeres i seks elektriske løbehjul samt det fornødne beskyttelsesudstyr.

Afdelingsleder i BOAS Teglholmen, Jakob Nørlev, er begejstret:

– Dét, vi har oplevet, er, at løbehjulene udgør en træningsarena, hvor de unge får trænet en masse, men uden at de er klar over det. Turene med de elektriske løbehjul har været en øjenåbner for, hvordan man kan lave eksponeringsøvelser på en helt anden måde. I en tid med Corona er det samtidig et eksempel på, hvordan vi kan lave en udendørs aktivitet, hvor vi praktiserer afstand og tager hensyn til smitterisiko og krav om afstand, siger han.

HOS BOAS Teglholmen forventer man, at de unge kommer til at bruge løbehjulene til mange forskellige formål, ligesom man forventer at arrangere ture sammen med nogle af de øvrige SUF-afdelinger.

{

De unge kommer længere væk hjemmefra, end de normalt ville, og de får lejlighed til at udforske lokalområdet. Derudover er det en god motorisk træning, da flere af de unge har udfordringer med deres fysik og balanceevne.

Mathias Stærk
BOAS Teglholmen

Mere SUF nyt

Spiseforstyrrelsens og selvskadens mange ansigter

Spiseforstyrrelsens og selvskadens mange ansigter

Øget mistrivsel blandt børn og unge giver sig udslag i forskellige former for spiseforstyrrelser og selvskade. Foreningen spiseforstyrrelser & selvskade gæstede personaledag i SUF med den nyeste viden

Udvikling er noget, vi skaber med de unge

Udvikling er noget, vi skaber med de unge

Evnen til at skabe socialfaglig innovation er en hjørnesten i vores arbejde – og her spiller, dem, som er indskrevet hos os, en helt central rolle, siger Margrethe Langer, regionsdirektør i SUF, der den 28. september holder oplæg ved Selveje Danmarks årsmøde

Akademikeren tog en anden vej

Akademikeren tog en anden vej

Med en baggrund i filosofi og historie skulle man tro, at Jonas Thiesen var havnet på den ’forkerte’ hylde som socialkonsulent i BOAS Gruppen. Men sådan ser han ikke selv på det

BOAS går solo i Brønshøj

BOAS går solo i Brønshøj

Stigende efterspørgsel på de såkaldte solistprojekter får nu SUF til at oprette ny afdeling i Brønshøj med plads til tre soloprojekter på samme matrikel