En af de fagprofiler, som ses oftere og oftere blandt socialkonsulenterne i SUF er ergoterapeuter. Det er der en særlig grund til. Ergoterapeuterne har fordelagtige kompetencer, når det gælder arbejdet med sanseprofiler, som er blevet en hjørnesten i mange af indsatserne.

– Dét, som sanseprofilerne kan, er blandt andet at tydeliggøre, hvordan psyken og det anatomiske spiller sammen, siger Joachim Dam Jonassen, socialkonsulent i BOAS Teglholmen siden 2021, uddannet ergoterapeut og certificeret i brugen af redskabet Adult Sensory Profile, som bruges til at udarbejde sanseprofiler.

Øget vågenhed
Redskabet er et standardiseret spørgeskema, som den unge eller voksne besvarer, og på den baggrund trækker Joachim Dam Jonassen en række sensoriske præferencer og mønstre, som han bruger til at få indkredset, hvad der i praksis skal arbejdes med.

– Jeg lavede en sanseprofil på en ung, som har autisme og er udfordret på sin koncentration, jeg brugte derfor Sanseprofilen til at afklare, hvordan jeg på den mest hensigtsmæssige måde kan øge og sænke arousal, uden den unge oplever ubehag eller bliver overstimuleret, siger Joachim Dam Jonassen og fremhæver, at Sanseprofilen blev et redskab til at finde små strategier i hverdagen.

– Jeg ved for eksempel, at den unge reagerer meget kraftigt på lyd og lys, hvorfor strategier som høretelefoner og solbriller kan forebygge, at den unge ikke udtrættes. Til gengæld er den unge god til at smage, og her kan en simpel pebermyntepastil bidrage til øget vågenhed.

Giver så god mening
I en anden SUF-afdeling, BOAS Frederiksberg, møder vi Louise Kristensen, der også er uddannet ergoterapeut, og som kom til SUF i 2010.

– Jeg havde arbejdet indenfor autismeområdet længe inden, jeg blev uddannet ergoterapeut, og efterfølgende arbejdede jeg indenfor psykiatrien. Da der i SUF bød sig en mulighed for at få et job, hvor jeg kunne arbejde med mennesker med autisme og svære følgetilstande, vidste jeg, at min ergoterapeutbaggrund ville komme til sin ret, fortæller Louise Kristensen og fortsætter:
– De fleste mennesker med autisme har udfordringer med deres sansebearbejdning, og derfor giver det så god mening at tilknytte ergoterapeuter i botilbud, som kan hjælpe med at kortlægge, hvad det er for sansestimuli, som overbelaster i en hverdag, og dermed finde gode strategier til at leve med dem, uden de afholder fra aktiv deltagelse.

Med brug af den sanseorienterede tilgang har hun blandt andet støttet en unge med autisme, angst og sensorisk følsomhed i at gennemføre en omfattende tandbehandling.
Ud fra den unges sanseprofil vurderede jeg, at der både var brug for et fokus på at hæmme sansestimuli som for eksempel lys og lyd, men at der også var brug for at fremme sansestimuli på nærsanserne, for eksempel åndedræt og muskel-ledsansen for at kropsafgrænse og berolige nervesystemet, forklarer hun.

Ergo-netværk
I dag har ergoterapeuterne i SUF skabt et fagligt netværk på tværs af afdelingerne. Her mødes de for at udveksle viden og erfaringer samt inspirere hinanden.
– Kommer du som ny ergoterapeut i SUF, mærker du, at der er andre fagfæller i organisationen, og det styrker indsatsen, som leveres ude i afdelingerne, slutter Louise Kristensen.