SUF Nyheder

Gården – et helt nyt tilbud under SUF Sydsjælland

feb 1, 2024

omdrejningspunkt slår SUF Sydsjælland nu dørene op for et tilbud, hvor en landejendom med selvstændige boliger og socialfaglige nøglepersoner bliver den sociale træningsbane for fire sårbare unge. Netop nu sammensættes den kommende personalegruppe

Hvis du har socialfaglige kompetencer i rygsækken og samtidig godt kunne tænke dig at være med til at skabe et helt nyt socialtilbud fra dag ét, så er her en mulighed af de sjældne.   

Vores afdeling SUF Sydsjælland – der med både støtte i egen bolig og anbringelser arbejder med en sammensat gruppe af unge og voksne i særligt vanskelige livssituationer – er netop blevet godkendt til en markant udvidelse, som kalder på et hold af nye medarbejdere.  

Aktivitet, fællesskab og egen bolig 

På en nedlagt og toprenoveret landejendom – i daglig tale blot kaldet ’Gården’ – har vi skabt et tilbud med plads til fire unge, som har behov for intensiv støtte og ikke mindst et miljøskifte for at komme i retning mod en tilværelse med øget livskvalitet og selvbestemmelse.  

Vi gør det, fordi vi kan se, at vi på Gården kan tilbyde nogle ganske særlige rammer for aktiviteter og fællesskaber, som vi vurderer, vil være fremmende for de unges udvikling. Gårdens fysiske faciliteter kommer blandt andet til at byde på fitnessrum, fritidsværksted, bålplads med shelter, orangeri osv., hvor de unge får mulighed for at mødes i en uforpligtende ramme.  

Samtidig har de unge hver deres egen bolig, som er et vigtigt led i udviklingen af øget selvstændighed.      

Skal du være med? 

Som sagt er vi lige nu i færd med at sammensætte det hold af medarbejdere, som for fremtiden skal drive Gården og blandt andet sikre, at de unge har mulighed for støtte døgnet rundt. 

Vi tøver ikke med at kalde det en enestående chance for dig, som har en socialfaglig baggrund, og som er bosiddende i det sydsjællandske. Du får nemlig chancen for at være med til at sætte retningen for et helt nyt tilbud fra dag ét! 

Og vi har brug for flere folk – socialkonsulent, køkkenansvarlig, nattevagter og aktivitetsmedarbejdere. Er du blot den mindste smule nysgerrig, er du meget velkommen til at tage fat i Morten Bruun Pedersen, afdelingsleder, SUF Sydsjælland, som kan fortælle dig meget mere om Gården og dine muligheder.     

Du fanger Morten på: t. 60 40 48 60 

Hvor? 

Gården, der er beliggende på Sværdborgvej 44 i Lundby lidt udenfor Vordingborg, er en trelænget ejendom, hvor der er indrettet personalefaciliteter, køkken og boliger med eget toilet til de fire unge.  

 

Din kommende afdeling 

Læs mere om SUF og SUF Sydsjælland, som du nu har mulighed for at blive en del af: www.suf.dk 

{

– Vi gør det, fordi vi kan se, at vi på Gården kan tilbyde nogle ganske særlige rammer for aktiviteter og fællesskaber, som vi vurderer, vil være fremmende for de unges udvikling

Mere SUF nyt

Alle vinder på efteruddannelse

Alle vinder på efteruddannelse

I SUF er løbende efteruddannelse et omdrejningspunkt. Det skaber højest mulig kvalitet i opgaveløsningen og bidrager til trivsel blandt medarbejderne

Solisterne finder vej til fællesskab

Solisterne finder vej til fællesskab

Godt et år efter etableringen af botilbuddet BOAS Brønshøj spirer fællesskaberne i det små blandt særligt sårbare beboere med behov for massiv støtte

Forsvarsministeren gør holdt ved SUF Veteran

Forsvarsministeren gør holdt ved SUF Veteran

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) besøgte for få dage siden SUF Veterans helt nye afdeling og blev klogere på et unikt tilbud målrettet PTSD-ramte krigsveteraner

Mørketal skal blotlægges gennem en anden sprogbrug

Mørketal skal blotlægges gennem en anden sprogbrug

Mange af dem, som bliver indskrevet i SUF, har svært ved at erkende, at de har et misbrug, dokumenterer de seneste tal fra 2022. I SUF Syd, der er godkendt til misbrugsbehandling, har de fundet en vej til at afdække problemet

Folketingsvalget lever endnu i Nordsjælland

Folketingsvalget lever endnu i Nordsjælland

SUF NORDSJÆLLAND: Det nylige folketingsvalg har vakt interesse for politik blandt flere unge og voksne i bo-selv-tilbuddet i Hillerød. Samtidig venter de spændt på, at en fremtrædende politiker inden længe kommer på besøg.

Efterværn er vores spidskompetence

Efterværn er vores spidskompetence

Gennem snart 25 år har SUF Midt/Vest hjulpet sårbare unge det sidste stykke vej ind i voksenlivet og indfriet drømmen om uddannelse, beskæftigelse og et liv i egen bolig

SUF åbner forsorgshjem nummer to på Fyn

SUF åbner forsorgshjem nummer to på Fyn

Lige siden SUF Veteran åbnede i 2016, har der været efterspørgsel på endnu et tilbud. Den 14. november 2022 er der åbnet en ny afdeling i Jordløse på Vestfyn, og de første veteraner er flyttet ind.