SUF Nyheder

”Hjemlighed er et helle midt i kaos”

feb 13, 2024

Psykisk sårbare, som er indskrevet i et §107-tilbud, presses fra mange sider. I BOAS Taastrup søger de at skabe tryghed og ro ved hjælp af en af deres kerneværdier

Hjemlighed. Ordet står skrevet som en af de bærende kerneværdier hos vores afdeling BOAS Taastrup, der er et døgntilbud med bofællesskab for unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse samt følgetilstande som OCD, angst, spiseforstyrrelser og depression. Nogle af dem, der mærker, at hjemligheden har sin helt egen placering i Taastrup, er dem, som er indskrevet i et midlertidigt §107-tilbud.  – Hvis du er indskrevet i et §107-tilbud, bliver du målt og vejet konstant. Fokus er på test, målinger og resultater, og samtidig møder du et væld af sagsbehandlere og andre fagfolk. Det er et vilkår, men det er hårdt, fordi det, som ethvert menneske har brug for, er tryghed og stabilitet. Her kommer hjemligheden ind i billedet, siger Sabrina Burin Kimer, socialkonsulent, BOAS Taastrup. Hun siger det kort: – Hjemlighed er et helle midt i kaos.
Forudsigelighed her og nu  I det ligger ifølge Sabrina Burin Kimer en vigtig socialfaglig opgave, som handler om at få §107-borgerne til at finde en tryghed i, hvad der er deres livsbase her og nu.  – Det kan jeg gøre ved at praktisere en høj grad af forudsigelighed, sådan som man kender den fra et almindeligt hjem. Og jeg kan gøre det ved at have fokus på de helt nære ting, siger Sabrina Burin Kimer og påpeger, at betydningen af såvel forudsigelighed som det nære bliver særligt tydelig, når hun sammenligner §107-borgerne med dem, der er indskrevet i et længerevarende §108-tilbud.  – Generelt har §108-borgerne lettere ved at finde en ro i, at ’nu er jeg her’, fordi deres indskrivninger løber over længere tid. Derfor er det også så afgørende, at vi hjælper §107’erne med at finde en ro i det, der nu en gang er deres forudsætninger, siger hun. 
Udviklende samtaler Sabrina Burin Kimer nævner som eksempel, at hun næsten lige har været sammen med en §107-borger i forbindelse med onsdagens faste ’krea-tid’, hvor de denne gang lavede sunde shots med ingefær. Andre gange har det været marble-painting, udflugter eller idé-cafe om grøn omstilling, der har været på programmet. – Aktiviteterne handler ikke om, hvor dygtig man er, eller hvad resultatet bliver. Det handler om at være sammen om et projekt, som skaber en følelse af samhørighed og tilhørsforhold – også selvom det ikke varer for altid, siger Sabrina Burin Kimer og slutter: – På den måde handler hjemlighed også om, at de gode, udviklende samtaler sagtens kan opstå, mens man er i gang med en aktivitet i hyggelige omgivelser. Vi ønsker at gøre op med den der mere institutionsagtige tilgang, hvor emnet for en booket samtale er bestemt på forhånd. Ved at insistere på hjemligheden tror vi på, at vi fremmer trygheden og ikke mindst oplevelsen af en vis form for normalitet.
{

– Generelt har §108-borgerne lettere ved at finde en ro i, at ’nu er jeg her’, fordi deres indskrivninger løber over længere tid. Derfor er det også så afgørende, at vi hjælper §107’erne med at finde en ro i det, der nu en gang er deres forudsætninger. 

Sabrina Burin Kimer,
socialkonsulent hos BOAS Taastrup.

Mere SUF nyt

SUF Holstebro udvider med botilbud  

SUF Holstebro udvider med botilbud  

Vores vestjyske afdeling er netop blev godkendt til §§66 og 107. Det betyder helt nye ydelser til særligt sårbare unge med komplekse udfordringer

Da nattevagten vejrede morgenluft

Da nattevagten vejrede morgenluft

Efter at have arbejdet som rengøringsassistent, nattevagt og mentor hos SUF Opgangen i Odense, var Lærke Rasmussen ikke i tvivl, da hun efter færdiggjort uddannelse fik tilbudt job som socialkonsulent

Interessen for Café Frida breder sig

Interessen for Café Frida breder sig

Socialøkonomiske Café Frida i Aarhus mærker interessen for beskæftigelsesrettede indsatser for sårbare mennesker. For eksempel har Nordisk Ministerråds sekretariat været på besøg.

Ny bog skal styrke autismeindsatsen 

Ny bog skal styrke autismeindsatsen 

Kathrine Klærke, kompetenceudvikler i SUF-afdelingen Special Minds, bidrager i ny bog med viden om, hvordan ergoterapien hjælper unge og voksne med autisme til at lykkes med job

Når mørket kaster lys over sanserne

Når mørket kaster lys over sanserne

BOAS Taastrup sætter gang i friluftsprojekt, der bringer beboere med autisme, komplekse følgetilstande og sanseforstyrrelser ud i naturen. Målet er en overnatning i shelter til september

Alle vinder på efteruddannelse

Alle vinder på efteruddannelse

I SUF er løbende efteruddannelse et omdrejningspunkt. Det skaber højest mulig kvalitet i opgaveløsningen og bidrager til trivsel blandt medarbejderne