SUF Nyheder

Solisterne finder vej til fællesskab

mar 14, 2023

Godt et år efter etableringen af botilbuddet BOAS Brønshøj spirer fællesskaberne i det små blandt særligt sårbare beboere med behov for massiv støtte

Bordet er dækket. De hjemmelavede pandekager er lune, og der er linet op til en hyggelig og social stund med brunch og kortspil for beboerne og deres socialkonsulenter i botilbuddet BOAS Brønshøj, der åbnede sidste år. 

Men det er langtfra en selvfølge, at samtlige beboere dukker op, og indimellem kommer der slet ingen. Dén præmis lever de fint med i BOAS Brønshøj, der arbejder med såkaldte solistprojekter, betegnelsen for en gruppe unge og voksne indenfor autismespektret med behov for særlig massiv støtte.   

– Når man arbejder med en målgruppe som vores, så kan man ikke forvente, at de naturligt tager del i et tilbud om fællesskab. Men det er heller ikke det afgørende. Det afgørende er, at tilbuddet er der, uanset om de kommer eller ej, og på den måde kan det forhåbentligt blive et tilbud, som de gradvist tager del i, siger Steen D. Christensen, socialkonsulent, BOAS Brønshøj. 

Sprækken til det sociale 

Målgruppen, som Steen D. Christensen taler om – og som der bliver flere af i disse år – er blandt andet kendetegnet ved en kompleksitet af diagnoser og følgetilstande med alt fra angst til OCD og personlighedsforstyrrelse. Derfor har de brug for individuel støtte døgnet rundt, som de kan få i et solistprojekt. Samtidig er det et fællestræk for beboerne i BOAS Brønshøj, at de har store sociale udfordringer. 

– Skal man skabe noget, der minder om et fællesskab for en gruppe beboere som vores, så skal man finde en sprække ind til det sociale, siger Steen D. Christensen. 

Dén sprække fik de øje på i BOAS Brønshøj, da et par beboere begyndte at spille kortspillet Skip-Bo med deres socialkonsulenter. Nænsomt blev et par af beboerne bragt sammen. 

– Det handler om at forberede det ordentligt, så beboerne føler sig trygge. Vi skrev et lille brev til dem om vores idé til at mødes om at spille og få lejlighed til at møde sin nabo. Det gik rigtig fint. Beboerne havde en interesse for hinanden, og vi kunne se, at der var basis for at forsøge med nogle fællesskaber i det små på beboernes præmisser, siger Steen D. Christensen. 

Lidt er meget 

Siden har de i BOAS Brønshøj indført ’brunch og spil’ cirka hver fjortende dag, og selvom det kan lyde af lidt, så understreger Steen D. Christensen, at der for beboerne er tale om en endog meget stor mundfuld. 

– Det er en kæmpe overvindelse for dem at møde op til en brunch eller sidde og spille to og to, siger han og betoner i den sammenhæng fællesskabets socialfaglige perspektiv. 

– Hvis vi med en målgruppe som vores kan lykkedes med at få beboerne gradvist ud i nogle fællesskaber, som de ellers aldrig ville komme i nærheden af, så er vi kommet langt. Det giver beboerne en platform til at lære at omgås andre mennesker, og dermed også på sigt blive klar til en udskrivning fra solistprojektet og til et mindre krævende tilbud, slutter Steen D. Christensen

{

– Skal man skabe noget, der minder om et fællesskab for en gruppe beboere som vores, så skal man finde en sprække ind til det sociale

Steen D. Christensen

Mere SUF nyt

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

Derfor satser Stranden på det gode pårørende-samarbejde

I over tyve år har bostedet SUF Stranden faciliteret årlige møder, hvor pårørende deler erfaringer og får professionel vejledning. – Det kan medvirke til progression i indsatserne, siger Mads Hedegaard Richmond, afdelingsleder, SUF Stranden

”Så kan du blive gammel her”

”Så kan du blive gammel her”

Udbrændthed og stresssygemeldinger havde skubbet skolelæreren Camilla Guldager Troelsø ud på kanten af arbejdsmarkedet. I dag har hun fundet sit andet arbejdsliv som fleksjobber hos BOAS Mentor

”Hjemlighed er et helle midt i kaos”

”Hjemlighed er et helle midt i kaos”

Psykisk sårbare, som er indskrevet i et §107-tilbud, presses fra mange sider. I BOAS Taastrup søger de at skabe tryghed og ro ved hjælp af en af deres kerneværdier

Nu er SUF Holstebro også botilbud

Nu er SUF Holstebro også botilbud

Mere end 25 års socialfaglig erfaring går hånd i hånd med fornyelsen hos SUF Holstebro, der nu udvider paletten af tilbud

Gården – et helt nyt tilbud under SUF Sydsjælland

Gården – et helt nyt tilbud under SUF Sydsjælland

omdrejningspunkt slår SUF Sydsjælland nu dørene op for et tilbud, hvor en landejendom med selvstændige boliger og socialfaglige nøglepersoner bliver den sociale træningsbane for fire sårbare unge. Netop nu sammensættes den kommende personalegruppe

SUF Holstebro udvider med botilbud  

SUF Holstebro udvider med botilbud  

Vores vestjyske afdeling er netop blev godkendt til §§66 og 107. Det betyder helt nye ydelser til særligt sårbare unge med komplekse udfordringer

Da nattevagten vejrede morgenluft

Da nattevagten vejrede morgenluft

Efter at have arbejdet som rengøringsassistent, nattevagt og mentor hos SUF Opgangen i Odense, var Lærke Rasmussen ikke i tvivl, da hun efter færdiggjort uddannelse fik tilbudt job som socialkonsulent

Interessen for Café Frida breder sig

Interessen for Café Frida breder sig

Socialøkonomiske Café Frida i Aarhus mærker interessen for beskæftigelsesrettede indsatser for sårbare mennesker. For eksempel har Nordisk Ministerråds sekretariat været på besøg.