Bordet er dækket. De hjemmelavede pandekager er lune, og der er linet op til en hyggelig og social stund med brunch og kortspil for beboerne og deres socialkonsulenter i botilbuddet BOAS Brønshøj, der åbnede sidste år. 

Men det er langtfra en selvfølge, at samtlige beboere dukker op, og indimellem kommer der slet ingen. Dén præmis lever de fint med i BOAS Brønshøj, der arbejder med såkaldte solistprojekter, betegnelsen for en gruppe unge og voksne indenfor autismespektret med behov for særlig massiv støtte.   

– Når man arbejder med en målgruppe som vores, så kan man ikke forvente, at de naturligt tager del i et tilbud om fællesskab. Men det er heller ikke det afgørende. Det afgørende er, at tilbuddet er der, uanset om de kommer eller ej, og på den måde kan det forhåbentligt blive et tilbud, som de gradvist tager del i, siger Steen D. Christensen, socialkonsulent, BOAS Brønshøj. 

Sprækken til det sociale 

Målgruppen, som Steen D. Christensen taler om – og som der bliver flere af i disse år – er blandt andet kendetegnet ved en kompleksitet af diagnoser og følgetilstande med alt fra angst til OCD og personlighedsforstyrrelse. Derfor har de brug for individuel støtte døgnet rundt, som de kan få i et solistprojekt. Samtidig er det et fællestræk for beboerne i BOAS Brønshøj, at de har store sociale udfordringer. 

– Skal man skabe noget, der minder om et fællesskab for en gruppe beboere som vores, så skal man finde en sprække ind til det sociale, siger Steen D. Christensen. 

Dén sprække fik de øje på i BOAS Brønshøj, da et par beboere begyndte at spille kortspillet Skip-Bo med deres socialkonsulenter. Nænsomt blev et par af beboerne bragt sammen. 

– Det handler om at forberede det ordentligt, så beboerne føler sig trygge. Vi skrev et lille brev til dem om vores idé til at mødes om at spille og få lejlighed til at møde sin nabo. Det gik rigtig fint. Beboerne havde en interesse for hinanden, og vi kunne se, at der var basis for at forsøge med nogle fællesskaber i det små på beboernes præmisser, siger Steen D. Christensen. 

Lidt er meget 

Siden har de i BOAS Brønshøj indført ’brunch og spil’ cirka hver fjortende dag, og selvom det kan lyde af lidt, så understreger Steen D. Christensen, at der for beboerne er tale om en endog meget stor mundfuld. 

– Det er en kæmpe overvindelse for dem at møde op til en brunch eller sidde og spille to og to, siger han og betoner i den sammenhæng fællesskabets socialfaglige perspektiv. 

– Hvis vi med en målgruppe som vores kan lykkedes med at få beboerne gradvist ud i nogle fællesskaber, som de ellers aldrig ville komme i nærheden af, så er vi kommet langt. Det giver beboerne en platform til at lære at omgås andre mennesker, og dermed også på sigt blive klar til en udskrivning fra solistprojektet og til et mindre krævende tilbud, slutter Steen D. Christensen