Forråelse er en risiko i det sociale arbejde

 

PERSONALEDAG: 120 medarbejdere fra Den Sociale Udviklingsfond var tryllebundet, da psykolog Dorthe Birkmose i tre timer fortalte om den forråelse, der kan følge med, når afmagten og omsorgstrætheden sætter ind 

 

Det var for manges tilfælde med kaffekopperne fyldt til randen, da 120 medarbejdere på den seneste personaledag i Den Sociale Udviklingsfond (SUF) rejste sig fra frokosten for at finde vej til det store kursuslokale og dagens sidste programpunkt.

Tre timer i forråelsens tegn lød umiddelbart som en stor mundfuld. Men det fik dagens oplægsholder, psykolog og forfatter Dorthe Birkmose, hurtigt ændret på. Birkmose, som er forfatter til bogen ”Når gode mennesker handler ondt” og i dag er en af de mest efterspurgte foredragsholdere i det offentlige, holdt SUF-medarbejderne fanget resten af personaledagen med det, som hun kaldte en personlig øjenvidneberetning.  

– Forråelse er en risiko i jeres arbejde på linje med stress. Men i modsætning til stress, så bliver man ikke syg af forråelse, selvom forråelsen afspejler en anden form for slitage. Den indfinder sig, når omsorgstrætheden rammer. Det er ens værdier, der skrider, fordi det koster at være et medfølende mennesker, sagde Dorthe Birkmose, der talte om de psykiske belastninger, der kan være forbundet med at udføre et stykke socialfagligt arbejde.      

– Man kan blive slidt på en måde, hvor man bliver tyndhudet, og hvor man bliver overvældet af presset i arbejdet og har svært ved at give slip. Men man kan også blive tykhudet, fordi man ikke længere reagerer eller føler det, man plejer. Det er forråelse. En forråelse, som kan vise sig i glimt, men som kan ende med at blive varig, og hvor man gradvist forandrer sig og mister sine værdier.

 

Den farlige afmagt

 

Ifølge Dorthe Birkmose giver forråelsen sig eksempelvis udslag i, at man kan opleve en lumsk form for behag ved at skælde ud, ignorere, regelsætte og straffe. Behaget opstår, fordi ens egne afmagtsfølelser dæmpes.  

– Hvis man skal forstå forråelse, skal man også forstå afmagten i arbejdet, sagde Dorthe Birkmose og fremhævede den afmagt, som kan handle om ikke at slå til, og som kan udmønte sig i nedsættende tanker om andre, der fører til, at man bliver irriteret og måske ligefrem aggressiv.  

– Vi mennesker gør det, der skal gøres for at overleve, og sagen er, at vores afmagtsfølelser forsvinder, når vi giver andre skylden for vores afmagtsfølelser. Problemet med forråelsen er, at vi mister evnen til at se os selv udefra, og samtidig søger vi sjældent den samtalepartner, som kan udfordre os. Det er nemmere at finde en, som giver os ret og bakker os op i de negative fortællinger, og på den måde risikerer vi at skabe en arbejdskultur, hvor ingen af os opdager, at vi har skabt et fagligt fællesskab, hvor vores handlinger i al ubemærkethed gyldiggør, at der finder en forråelse sted.   

 

Værdi-skred: Da afvisning blev udtryk for dygtighed

 

En stor del af Dorthe Birkmoses oplæg trak på personlige erfaringer fra en tidligere arbejdsplads. Her oplevede hun, at forråelsen vandt frem i det skjulte blandt en ellers dygtig gruppe medarbejdere – inklusive hende selv – hvilket endte med at gå ud over en mor, der følte sig urimeligt behandlet og svigtet af systemet på vegne af sin søn. Moren blev oplevet som krævende, og hun var en belastning for de ansatte, hvilket blandt andet førte til, at hun fik besked om, at der kun var bestemte medarbejdere, hun kunne tale med og på bestemte tidspunkter.  

– Moderen skulle ikke på urimelig vis stjæle vores tid, ræsonnerede vi. Vi endte med at få skabte den fælles værdi, at når vi afviste en pårørende, så var det dybest set, fordi vi var dygtige. Det var blevet logisk for os at krænke den, vi skulle hjælpe. Vi stod midt i forråelsen uden at opdage det – fordi det gav et behag midt i afmagtsfølelsen, fortalte Dorthe Birkmose, for hvem oplevelserne blev en øjenåbner for, at værdier ikke er noget, man kan sætte sig ned og beslutte. 

– Det er en selskabsleg, vi har kørende, når vi tror, at vi kan beslutte os for, at vi er rummelige og tolerante. Værdierne udvikles på en helt anden måde, nemlig i vores gentagne handlinger og i samtalerne blandt medarbejderne og de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe. Og her er det vigtigt at erkende, at der eksisterer en forråelsesrisiko, fastslog hun. 

 

Symptomer er kommunikation

 

Dorthe Birkmose understregede, at der ikke findes nogen mirakelkur, når det drejer sig om at komme forråelsen til livs.

– Det er vanskeligt at holde øje med faresignalerne ved forråelse, fordi det kan være svært at se, at der sker en forandring. Derfor er vi dybt afhængige af hinanden i medarbejdergruppen, og vi har hver især en pligt til at gøre noget ved det og få det benævnt, hvis vi fornemmer, at der er ved at ske et skred i vores værdier.  

Hun fortsætter:

– Som medarbejder har jeg ikke brug for at blive korrekset, når jeg eksempelvis taler grimt om en ung eller pårørende, som går mig på nerverne. Til gengæld har jeg brug for, at det er nogen, som forstår, at der er noget ’grimt’ indeni mig her og nu, og at min forråelse skyldes, at jeg føler mig afmægtig. ’Hvorfor er jeg presset?’ ’Hvorfor netop nu?’ Det er de spørgsmål, som vi skal hjælpe hinanden med at stille, sagde Dorthe Birkmose og sluttede:  

– Dét, der er arbejdet, er at forstå, at faresignaler kun dukker op, fordi der allerede finder en forråelse sted.

Dorthe Birkmose

Psykolog, forfatter og foredragsholder. Dorthe Birkmose er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere inden for det offentlige, bl.a.  om risikoen for forråelse, motivationsarbejdet, faglige tolkninger og faglig ledelse inden for arbejde med mennesker, der har brug for professionel hjælp. I 2013 udgav hun bogen ”Når gode mennesker handler ondt”.